Svar: Muligt de vil flytte ham til anden dagpleje...
Kære triste mor
Jeg kan godt forstå at du er i tvivl - det er også rigtig svært at vide, hvad der vil være bedst for din dreng.
Det er naturligvis vigtigt at du lytter til dagplejepædagogen og dagplejer. De har set din dreng i samvær med de øvrige børn og det lyder som om at de har gjort sig nogle fine observationer. Det lyder også som om at de holder af ham og ser ham som den lille søde dreng han er, så når de taler om at flytte ham, så er det fordi de mener at det vil være bedre for ham.
Man kan naturligvis vurdere om han skal flyttes nu, hvor der trods alt kun er 8 måneder tilbage i dagplejen, hvor han jo har gået i 1 ½ år - for så at blive flyttet igen. Man kunne evt. overveje, at hvis han skal flyttes, så kunne det være til en integreret institution, så han ikke, når han bliver 2 år og 10 måneder skal flyttes igen, men stadig kan blive afleveret samme sted - bare på en anden stue ... Det kunne være en løsning for jer!
Det er en stressfaktor at flytte børn og man skal naturligt være indstillet på at hans overskud vil være minimalt, hvis og når han flyttes. Det vil være svært for ham at vænne sig til alt det nye, nye voksne, nye børn, nye rutiner og ...
... regler og han vil naturligt blive udfordret og også blive rigtig træt. Men, man skal også medtænke, at han måske vil blomstre op og få mere overskud, hvis han kommer et sted hen, hvor der er bedre plads til ham og hvor de kan rumme ham, hvis han reagerer meget fysisk - og hvor der måske er flere børn han kan lege med og spejle sig i.
Selvom det er hårdt for ham at skulle skifte, så er det ikke skadeligt for ham - det der er vigtigt er jo at han bliver mødt og set som den dreng han er, og netop oplever at det er dejligt at være der.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og ja - hvis det så fortsætter det næste sted - der er jo ingen garantier for noget - og man kan naturligvis sige, at hvis det er et spørgsmål om at han mangler ord og endnu ikke har så meget sprog - ja så vil tiden jo arbejde for ham/jer, også hvor I er nu. Så behøver man slet ikke flytte ham. Er der andre ting som spiller ind - at de andre børn er meget stille og han har svært ved at spejle sig i dem, ja så må vi gå ud fra, at pædagogen vil skaffe ham en plads, hvor han netop får det han mangler. og derfor burde det jo så ikke fortsætte det andet sted ...
Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Vugge - møbel
En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.
Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...
Dagtilbud til børn
Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.
Dagtilbud omfatter:
- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn
- Børnehaver for 2-6-årige
- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper
- Fritidshjem
- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.
Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.
Hvis I ønsker at få jeres barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.