Annonce

Annonce

Svar: Vrede og nej


23. august 2011

Kategori:
Alder:
2 år, 4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære lidt opgivende mor

Jeg har allerede givet dig mange råd omkring denne svære alder og måske er det bedste jeg kan sige til dig, at det virker at tage de små kampe nu. Jeg har i hvert fald ladet mig fortælle, at hvis I tager dem nu og rummer hende og hjælper hende - så bliver hendes pubertetsperiode lettere at komme igennem :) Og selvom det er hårdt nu, så er det måske lettere nu end når hun er 14 ...

Jeres datter kan rigtig mange ting nu og hun er meget stol og glad når ting lykkes for hende. Hun føler sig stor, stærk og klog og hun har en naturlig og en uimodståelig trang til at klare ting på egen hånd. Hun vil så gerne gøre alting selv og vil så gerne træffe egne valg. Det er så spændende - men det er også svært.

For der er naturligt en masse hun stadig ikke kan, ting hun ikke kender konsekvenserne af, der er en masse hun slet ikke kan overskue. Og hver eneste gang hun træffer valg, så opstår der konflikter med jer - for netop for at kunne træffe egne valg, er hun jo nødt til at være uenig med jer. Og netop derfor opstår der dagligt konflikter og netop derfor er det især i de situationer hvor du beder hende o noget, at hun kategorisk nægter og bliver sur.

Hun vil ikke i bad, hun vil ikke skiftes - hun vil ikke at I bestemmer og det er faktisk mere det hun protesterer over end det er bleen og badet.

Der er ikke langt mellem latter og gråd, charme og vrede i denne alder. Ligeså sprudlende glad hun kan være, hvor hele kroppen slet ikke kan sidde stille af bare glæde - ligeså kaotisk kan hendes indre også være og hun kan blive vred, bange, dybt ulykkelig og hun vrider sig, sparker, hendes krop kollapser.

Jeres datter er lige nu igang med at forholde sig til hvem hun er og hvordan hun påvirker andre. Hun er igang med at fide sit selvbillede og man hører det ved at barnet begynder at udtrykke sit eget navn eller ved at hun siger "jeg" eller "det er min" eller ved at hun siger "nej, vil selv!" :)

Hun skal have ros i løbet af dagen, hun bliver så stolt og glad, når I roser hende. Nogle gange skal hun naturligvis også irettesættes, men vær opmærksom på, hvordan I gør det - hun bliver så ked af det, når hun får at vide, at hun gør noget forkert og hun har en alder lige nu, hvor hun er utroligt følsom og sårbar overfor, ...


Annonce

... hvordan I reagere på hende.

Prøv at lytte til hende, se hende - mere end koncentrere jer om ting der skal gøres. Prøv at have fokus på de små glædelige stunder og brug masser af tid på netop at være tæt, knuse, kramme, putte. Hun er så meget igang og sidder naturligt ikke på samme måde som tidligere hos jer - men det er vigtigt at I stadig giver hende masser af fysisk kontakt og nærhed.

Når hun slår ud efter dig, så kan det være udtryk for, at hun føler du ikke lytter - at du træffer valg, som hun selv vil træffe, at hun prøver at sige fra, men at du overhører det. Det kan også være ren frustration over ikke at få sin vilje og hvor hun mangler ord. Hun kan ikke sige "hvor er det uretfærdigt!" eller lignende, hun kan kun reagere fysisk og det gør hun så nogle gange ved at smide sig på gulvet, andre gange ved at slå ud efter dig.

En gang imellem kan man med list bede hende om at gøre det modsatte man vil have hende til og på den måde få hende til at gøre det man vil ... man kan være heldig det virker, men man kan også opleve at det preller fuldstændig af. Men det kan forsøges. I kan prøve i forskellige situationer - f.eks. omkring badet, I forældre kan tale om "skal vi I bad, nej vi vil ikke i bad, XX (jeres datters navn) vil heller ikke i bad, vel? Nej det vil du ikke .." osv. en sådan snak, kan nogle gange gøre, at hun så af sig selv, går på badeværelset og begynder at klæde sig af, fordi hun vil i bad og hun kan styre det selv ...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det er rigtig vigtigt at I anerkender hendes lyst til at prøve selv og kunne selv. Læg hendes tøj frem, så hun selv kan prøve at tage det på. Vær til rådighed, når hun virker til at have brug for det, men lad hende prøve selv.

Lad hende selv starte med at rede sit hår, lad hende selv prøve at komme tandpasta på tandbørsten osv. og tag så over, prøv at få lov, når hun selv har forsøgt sig lidt ...Lad hende selv finde en ren ble frem og et par rene trusser eller lignende, vaskekluden, sæben I vil bruge - jo mere hun selv føler at hun er med, jo mere medbestemmelse hun føler at hun har, jo mere vil hun sandsynligvis acceptere at ting bliver gjort :)

Det er balancen mellem "jeg kan og vil selv - men jeg har stadig brug for din hjælp".

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Konflikter - 3 år, 4 mdr.

Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Sure morgener - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Flytning - 2.5 år

Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.

Afvisende overfor mor

Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...

Læs hele brevet og Helens svar


21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Datter vil bæres

Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Renlighed

Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.

De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.

At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...

Læs mere i Babylex

Ufrivillig natlig vandladning

Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.

1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.

2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusinde tak for en informationsrig hjemmeside og nogle virkelig fantastiske bøger om børn! Jeg har erhvervet mig hele din bog-serie og efter at have læst dem, bruger jeg dem stadig ofte som opslagsværk. Tak for dem!

Venlig hilsen
Cecilie


Annonce