Brev:
Ulvetime?
Kære Helen
Tak for dit sidste svar, det var rigtig rart at få set på tingene udefra!
Vi arbejder meget på ikke at skælde vores dreng ud og at rumme hans mange følelser og udfordringer.
Vi har især en udfordring hver eneste eftermiddag, når vi skal hjem fra børnehave. Det er lige meget om vi henter tidligt eller sent. Vi afleverer ham mellem 8.30 og 9, og henter igen mellem 15 og 16. Det er dog især et problem når de har været i udflytterbus (hver 3. uge).
Han insisterer på at cykle til og fra børnehave (vi bor ca. 10 min. derfa), og der er sjældent problemer derned, selvom han stadig er i gang med at lære, og gerne vil have at vi sætter ham i gang, hver gang han har stoppet.
Når vi skal hjem igen løber bægeret over. Han bliver meget ophidset/ked af det flere gange inden vi når hjem. Han kalder os meget grimme ting, råber af alt og alle. Vi prøver at svare så neutralt som muligt når han råber og skriger, men lige meget hvad, bliver han øjensynligt meget provokeret af vores ...
... tilstedeværelse/svar. Han føler sig misforstået selvom vi godt kan se at det er svært med cyklen/der er en dame i vejen på fortovet/vi går den forkerte vej (selvom det var den vej hans selv ønskede at gå) og nogen gange drillet når vi stille og roligt hjælper ham på vej. Vi prøver at svare stille og roligt uden for mange ord eller optrappende sprog, at lukke diskussioner/vredesudbrud hurtigt. Når vi endelig kommer hjem falder han oftest helt ned foran fjernsynet. men det er selvsagt meget udmattende for den der henter og det er også synd for ham at han skal blive så vred.
Han kommer i seng 19.15- 19.30 og sover næsten altid inden kl 20. Han vågner igen ca. 6.30-7, stille og roligt af sig selv. Hvis han kommer senere i seng er det næsten altid lig med store humørsvingninger.
Som vi ser det kan han slet ikke overskue det når dagen er forbi, og vi skal hjem. Hvad enten vi går eller cykler. Har du et par gode råd til hvad vi kan gøre for at afhjælpe hans frustrationer om eftermiddagen?
Hilsen cykelmor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
30. september 2024 | Renlighed | 5 år
Kære Helen. Vores dreng F. er lige fyldt 5 år. Han smed bleen for ca. 2 år...
18. juni 2024 | Sygdom | 4 år, 2 mdr.
4-årig med kæmpe nedsmeltninger og anderledes adfærd
Kære Helen, Jeg har med stor glæde læst dine bøger og mange brevkassesvar...
22. maj 2024 | Opdragelse | 5 år
Familie logistikken hænger ikke sammen
Kære Helen, Jeg har to overordnede spørgsmål som jeg søger råd på....
12. februar 2024 | Renlighed | 4 år
Periodevise problemer med renlighed
Kære Helen Jeg har en dreng, der lige er fyldt 4 år. Han har været renlig...
30. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 6 mdr.
Hej Helen Min dreng på 4½ år tisser stadig i sin ble om natten. Han har...
Viden om børn:
Barselshotel
Barselshoteller findes både på sygehuse og i privat regi.
Kravene til at komme på et offentligt barselsehotel er forskellige. Nogle steder barselshotellet for flergangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, andre steder er det til førstegangs forældre, der har brug for lidt ekstra tid, inden turen går hjem. På barselshotellet vil både mor og far typisk kunne være til stede hele døgnet og personalet kan tilkaldes, ved behov for hjælp.
På et...
Diarré
Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.
Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......
Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.
Endnu engang tusind tak.