Svar: Hjælp til at få min søn til at spise normalt igen

---

Kære Camilla

Der kan være flere ting som spiller ind hos jer, og jeg vil meget gerne dele min tanker med dig - så kan du selv vælge til og fra, hvad du tænker du kan bruge :)

For det første er det rigtig vigtig at du ikke presser din dreng til at spise eller til at smage på mad, men lader ham spise det han vil og accepterer hans behov og signaler. Hvis du presser ham, vil han naturligt lukke munden og skubbe tallerkenen væk.

Det er også rigtig vigtigt at du lytter til hans naturlige sult og mæthedsfornemmelse - hvis han engang imellem kommer og giver udtryk for at han er sulten, så er det meget vigtigt at du giver ham mad der. Det er af meget stor betydning, at du f.eks. ikke siger"du må lige vente, maden er færdig om 20 minutter" - men i stedet ser det som noget positivt at han beder om mad og så der med det samme giver ham noget at spise - og det noget sundt og nærende.

Det er på samme måde vigtigt at du ikke kræver at han bliver siddende til han har spist op - han har sagt, at han ikke kan spise mere og det eneste I får ud af det er at han sidder ved bordet, I andre rejser jer - han spiser ikke og du bliver mere og mere frustreret. Det er bedre at lade ham gå fra bordet og så søge for at han får lidt at spise inden han så skal sove.

Du skal holde fokus på at lidt og tit er bedre end få og store måltider og hvis han er ekstra sulten om eftermiddagen skal han have lov til at spise et ordentlig måltid der. Så kan det godt være at han spiser mindre til aften - men fred være med det!

Det er vigtigt at du ikke lyver for ham, ikke snyder ham. Hvis han spørger om der er løg i frikadellerne skal du være ærlig og sige at det er der, men at du har hakket dem fint, så de ikke generer, men kun giver smag. Hvis du lyver og siger at det er der ikke, så vil han kunne smage det og vil ikke tro på dig efterfølgende. Han vil ikke kunne stole på, at det du siger er rigtigt.

Det er vigtigt at du tager ham med i køkkenet og lader ham være med til at lave mad. Køb en kogebog med opskrifter for børn og netop så børnene kan være med i køkkenet og gør det at lave mad og spise til noget fælles, hvor han er medbestemmende. Det at være med til at tilberede maden er også vigtigt for at få appetit - og samtidig glider der måske lidt smagsprøver ind undervejs i madlavningsprocessen og det er vigtigt. Både for lysten til at spise, men også fordi du så ikke behøver at give det helt så meget fokus, hvordan og hvor meget han spiser ved bordet. Det kan være en måde at få ham til at smage nye ting og få ham til at spise noget af det gamle, som han ...

---

---

... elskede før :)

Accepter at der er visse fødevarer han hellere vil have end andre og sørg for at der altid er mindst en ting på tallerkenen, som han godt kan lide.

Det at lukke munden og skubbe tallerkenen væk og sige "det vil jeg ikke have" sætter altid en masse igang i os forældre. Vi ved jo at det er vigtigt at barnet spiser og derfor gør vi en masse, for at få barnet til det. Jeres dreng er fuldstændig bevidst om, at når han ikke spiser, så gør det noget ved jer - nogle gange laver I anden mad, I lokker med særlige retter, lokker måske med belønning, I forsøger at aflede eller skælder ud og kræver at han skal! I diskuterer hen over bordet, I diskuterer både før og efter, hvordan I skal forholde jer, hvad taktikken nu skal være osv. Og det jeres dreng opnår, er at blive centrum for middagsbordet. Alles øjne er rettet mod ham - han ved, at han netop ved at lukke munden, får jeres fulde opmærksomhed.

Og derfor bliver du også nødt til at spørge dig selv - om det kan være derfor han ikke vil spise? Har han brug for jeres opmærksomhed? Fylder lillebror for meget, føler storebror sig overset? Har I travlt i hverdagen og mangler han sin mor og far?

Nogle gange kan børn også reagere med ikke at ville spise, som en reaktion på at der sker nogle ting i barnets liv, som barnet har svært ved at tackle. Det kan f.eks. være en reaktion på at I forældre skændes meget, at der er disharmoni i familien - børn kan godt reagere på dette ved ikke at ville spise.

---

---

---

Jeg tænker også at der måske, hvor I bor, er mange fattige og mange som ikke har ret meget mad - måske handler jeres drengs afvisning af maden om, at han ikke vil spise for meget, fordi han oplever at andre mangler mad .. Det kan også være andre ting - ting der foregår i børnehaven eller lignende, som han reagerer på - som sagt kan årsagerne være mange.

Jeg synes du skal prøve ikke at spørge ham for meget, hvad han vil spise og hvor meget, men simpelthen give ham lidt, servere det og så give ham madro. Lad ham spise det han nu engang vil spise og når han er færdig, så bed ham sætte sin tallerken på køkkenbordet, så den kan blive vasket op og så må han gerne gå fra bordet og lave noget andet.

Med hensyn til skræl på tomater, så er det fordi et barn på Tristans alder ofte vil få skrællen galt i halsen - større børn omkring 12 måneder, vil normalt godt kunne spise tomater skåret i både og med skræl.

Håber du kan bruge ovenstående videre, - mange ting kan spille ind, men måske kan nogle af mine tanker hjælpe videre på vej og give dig en forklaring...

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---