Annonce

Annonce

Svar: Hjælp til at få min søn til at spise normalt igen


25. august 2011

Alder:
3 år, 9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Camilla

Der kan være flere ting som spiller ind hos jer, og jeg vil meget gerne dele min tanker med dig - så kan du selv vælge til og fra, hvad du tænker du kan bruge :)

For det første er det rigtig vigtig at du ikke presser din dreng til at spise eller til at smage på mad, men lader ham spise det han vil og accepterer hans behov og signaler. Hvis du presser ham, vil han naturligt lukke munden og skubbe tallerkenen væk.

Det er også rigtig vigtigt at du lytter til hans naturlige sult og mæthedsfornemmelse - hvis han engang imellem kommer og giver udtryk for at han er sulten, så er det meget vigtigt at du giver ham mad der. Det er af meget stor betydning, at du f.eks. ikke siger"du må lige vente, maden er færdig om 20 minutter" - men i stedet ser det som noget positivt at han beder om mad og så der med det samme giver ham noget at spise - og det noget sundt og nærende.

Det er på samme måde vigtigt at du ikke kræver at han bliver siddende til han har spist op - han har sagt, at han ikke kan spise mere og det eneste I får ud af det er at han sidder ved bordet, I andre rejser jer - han spiser ikke og du bliver mere og mere frustreret. Det er bedre at lade ham gå fra bordet og så søge for at han får lidt at spise inden han så skal sove.

Du skal holde fokus på at lidt og tit er bedre end få og store måltider og hvis han er ekstra sulten om eftermiddagen skal han have lov til at spise et ordentlig måltid der. Så kan det godt være at han spiser mindre til aften - men fred være med det!

Det er vigtigt at du ikke lyver for ham, ikke snyder ham. Hvis han spørger om der er løg i frikadellerne skal du være ærlig og sige at det er der, men at du har hakket dem fint, så de ikke generer, men kun giver smag. Hvis du lyver og siger at det er der ikke, så vil han kunne smage det og vil ikke tro på dig efterfølgende. Han vil ikke kunne stole på, at det du siger er rigtigt.

Det er vigtigt at du tager ham med i køkkenet og lader ham være med til at lave mad. Køb en kogebog med opskrifter for børn og netop så børnene kan være med i køkkenet og gør det at lave mad og spise til noget fælles, hvor han er medbestemmende. Det at være med til at tilberede maden er også vigtigt for at få appetit - og samtidig glider der måske lidt smagsprøver ind undervejs i madlavningsprocessen og det er vigtigt. Både for lysten til at spise, men også fordi du så ikke behøver at give det helt så meget fokus, hvordan og hvor meget han spiser ved bordet. Det kan være en måde at få ham til at smage nye ting og få ham til at spise noget af det gamle, som han ...


Annonce

... elskede før :)

Accepter at der er visse fødevarer han hellere vil have end andre og sørg for at der altid er mindst en ting på tallerkenen, som han godt kan lide.

Det at lukke munden og skubbe tallerkenen væk og sige "det vil jeg ikke have" sætter altid en masse igang i os forældre. Vi ved jo at det er vigtigt at barnet spiser og derfor gør vi en masse, for at få barnet til det. Jeres dreng er fuldstændig bevidst om, at når han ikke spiser, så gør det noget ved jer - nogle gange laver I anden mad, I lokker med særlige retter, lokker måske med belønning, I forsøger at aflede eller skælder ud og kræver at han skal! I diskuterer hen over bordet, I diskuterer både før og efter, hvordan I skal forholde jer, hvad taktikken nu skal være osv. Og det jeres dreng opnår, er at blive centrum for middagsbordet. Alles øjne er rettet mod ham - han ved, at han netop ved at lukke munden, får jeres fulde opmærksomhed.

Og derfor bliver du også nødt til at spørge dig selv - om det kan være derfor han ikke vil spise? Har han brug for jeres opmærksomhed? Fylder lillebror for meget, føler storebror sig overset? Har I travlt i hverdagen og mangler han sin mor og far?

Nogle gange kan børn også reagere med ikke at ville spise, som en reaktion på at der sker nogle ting i barnets liv, som barnet har svært ved at tackle. Det kan f.eks. være en reaktion på at I forældre skændes meget, at der er disharmoni i familien - børn kan godt reagere på dette ved ikke at ville spise.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Jeg tænker også at der måske, hvor I bor, er mange fattige og mange som ikke har ret meget mad - måske handler jeres drengs afvisning af maden om, at han ikke vil spise for meget, fordi han oplever at andre mangler mad .. Det kan også være andre ting - ting der foregår i børnehaven eller lignende, som han reagerer på - som sagt kan årsagerne være mange.

Jeg synes du skal prøve ikke at spørge ham for meget, hvad han vil spise og hvor meget, men simpelthen give ham lidt, servere det og så give ham madro. Lad ham spise det han nu engang vil spise og når han er færdig, så bed ham sætte sin tallerken på køkkenbordet, så den kan blive vasket op og så må han gerne gå fra bordet og lave noget andet.

Med hensyn til skræl på tomater, så er det fordi et barn på Tristans alder ofte vil få skrællen galt i halsen - større børn omkring 12 måneder, vil normalt godt kunne spise tomater skåret i både og med skræl.

Håber du kan bruge ovenstående videre, - mange ting kan spille ind, men måske kan nogle af mine tanker hjælpe videre på vej og give dig en forklaring...

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Opstart med mad

Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mælkeforvirring - komælk til baby

Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Uld til børn

En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.

Uld har mange fordele:

- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.

- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...

Læs mere i Babylex

Kogt-vands-klude

Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.

Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.

Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!

Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.

Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!


Annonce