Svar: Min datters spisning - 5 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev og velkommen til :)
Det er altid enormt frustrerende, når man har et barn der ikke vil spise og jeg kan godt forstå at du efter flere måneders kamp, synes det er rigtig hårdt. Det påvirker dig naturligt, for du ved jo, hvor vigtigt hendes indtag af mad og mælk er for hendes trivsel ...
Jeg er enig med din læge og sundhedsplejerske i, at din datter fortsat skal have flaske om natten - det er vigtigt at hendes indtag af mælk bliver fordelt over døgnets 24 timer og det er netop vigtigt at hun indtager mælk på ydertidspunkterne, for at have plads til mere mad i maven i løbet af dagen. Det er også vigtigt at hun får mælk = væske nok og dette sikres hun bedst, ved at du giver hende flaske også om natten.
Det er vigtigt at du ikke presser hende unødigt og at du lader hende forsøge at regulere sit behov selv. Jeg er helt med på, at du nogle gange må nøde hende og det er okay - men prøv at holde fokus på, at hun skal have små hyppige måltider og at det ikke er mængden men hyppigheden det kommer an på.
Det vil være rigtig godt, hvis du kunne give hende mad på faste tidspunkter dagen igennem, på den måde får du beste plads til begge dele og hvis du sikrer dig at der ikke går for lang tid imellem, at hun tilbydes det ene eller det andet, så er der altid noget hun kan få - og samtidig ved du, at hvis hun ikke tager så meget på det ene tidspunkt, så glider der forhåbentlig lidt mere ned bagefter.
Det er rigtig godt hvis hun bare spiser 4-5 skefulde grød eller mos - det er super godt og en succes, hvis hun spiser ½ dl - men gør hun ikke det, så er det altså helt okay - få skefulde har også ret. Og det er faktisk vigtigt at hun ikke spiser mere end ½ grød eller mos af gangen, netop for stadig at give plads til mælken.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske og sover videre - får den mere eller mindre i søvne
Morgen 8: Tilbydes 4-5 skefulde grød - max ½ dl grød. Skift mellem risgrød, majsgrød, hirsegrød, boghvedegrød, quinoagrød og varier yderligere ved at komme lidt frugtmos eller bærmos på toppen. Vand af kop.
Flaske og puttes til formiddagslur ca 9.30
Frokost 12: Tilbydes lidt grød - 4-5 skefulde ...
... til max ½ dl og der kan gives en anden form for grød end hun har fået om morgenen. Varier gerne, så hun hver anden dag får grød og hveranden dag får grøntsagsmos. Prøv med mos af gulerod, kartoffel, blomkål, squash, broccoli, pastinak - varier mellem de forskellige grøntsager. Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur kl 13
Eftermiddag 16: Flaske
Sover dagens 3 lur, som ofte er en kort powernap
Aften 18: Tilbydes lidt grøntsagsmos - igen 4-5 skefulde til max ½ dl og der gives igen en blanding mellem forskellige milde grøntsager. Tag også udgangspunkt i det I andre får, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca kl 20
Sen aften 23-24: Flaske som spises mere eller mindre i søvne
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Midt nat 03: Evt. flaske - men hvis hun bare sover her, er det også helt okay, du behøver ikke vække hende for denne flaske, hvis hun i øvrigt følger ovenstående plan om dagen.
Læg mærke til, at flaskerne gives med 3-4 timers interval og derimellem gives så lidt skemad. Det er vigtigt at du ikke presser hende til at drikke flaske hyppigere end dette.
Læg også mærke til, at jeg foreslår en rytme, hvor hun får skemad, når hun vågner af en lur og så leger I lidt, er aktive osv og så får hun flasken inden hun skal sove igen. På den måde kan du skabe plads til begge dele.
Og læg mærke til at mængden af skemaden holdes nede og at der sammen med skemaden gives vand af kop, for at sikre lidt ekstra væske.
Når du giver hende mad, så vil det være rigtig fint at variere mellem hjemmelavet og færdiglavet babymad. Fordelen ved den færdiglavede babymad er, at du kan lave meget små mængder og det vil være rigtig rart for dig, at du kan lave en portion så lille, at hun rent faktisk spiser den - fremfor altid at skulle smide en masse ud ...
Samtidig er der også variation i smagen når du skifter lidt mellem det ene og det andet og det kan gøre at hun bedre holder interessen ... :)
Det er helt okay, at du f.eks. giver hende flasken i barnevognen, når hun ligger der og skal sove, eller giver hende den i sengen imens du ligger ved siden af hende. Nogle gange vil hun måske spise mere, hvis hun ikke er i arm ... :)
Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
Viden om børn:
Barselshvile
Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.
Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...
Flyverdragter til børn
Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.
Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.