Svar: Rød numse - 13 mdr.
Kære mor til rødnumset :)
Hvor er det dejligt at I har fået gang i spisning og at du har kunne bruge mine råd - super godt med grøntsager i frikadeller og kødsovs! :)
Det er helt normalt at børn får svamp i bleområdet og det er rigtig vigtigt at dette bliver behandlet. Ofte behandles med Brentan, som er en svampedræbende creme. Men der findes også andre gode midler og du skal bruge det, som lægen har ordineret.
Det er vigtigt at du behandler som lægen har sagt - også selvom udslættet forsvinder, så bør du fortsat behandle i de dage, lægen har anbefalet :) Ellers risikerer du at det bryder frem igen.
Rød numse kan også skyldes andre ting - det kan f.eks. være reaktion på bleen - måske har du skiftet mærke? Nogle børn får bleeksem ... Men ofte er det en reaktion på den mad som barnet spiser, at syren i afføring og urin generer huden - og det lyder som en god forklaring hos jer, netop fordi din dreng er begyndt at spise meget mere rigtig mad :)
Du kan naturligvis godt overveje om du skal regulere lidt i hans kost, så han får lidt mindre frugt, får lidt mere tykmælk, A38 eller lignende som kan stabilisere maven lidt. Det har også noget at sige, hvor tynd og hvor hyppig hans afføring er ...
Du skal også sørge for at skifte ham hyppigt, så urin og afføring ikke når at sidde på huden for længe.
Derudover kan det være en rigtig god idé at vaske ham med intimsæbe - det kan være vivag eller en anden intimsæbe, som du bruger til dig selv. Det er vigtigt at han holdes godt ren - også i diverse hudfolder. Sørg for at vaske sæben af igen med rent vand og brug en helt blød vaskeklud - enten en af de blødeste skumklude eller en stof klud og dup-tør fremfor at gnide på huden. det er vigtigt at huden også holdes tør efter vask og brug af føntørrer kan stadig være en god idé ...
... - bare pas på at det ikke bliver for varmt :)
Du kan bruge en barriere-creme, det vil sige en vaselineagtig creme som smøres på, og som lægger en hinde på huden, så netop syren fra urin og afføring ikke så let trænger ind og generer huden.
Du kan også bruge kogtvandsklude. Det er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.
Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.
Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående på puslebordet. Så kan du lave en ny portion klar hver dag.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Der bruges ikke nogen form for salve eller creme sammen med kludene og det er vigtigt at skifte kludene, smide ud og lægge nye på ved hvert bleskift.
Hvis hans hud er rød, blank og næsten sprækker, så kan du med fordel købe en inotyol salve på apoteket. Brug den som en behandling - når huden er rød og pergamenttynd og væskende, så bruges inotyolsalven og når huden heler og begynder at blive fin, så kan du bruge en almindelig zinksalve eller kogtvandsklude eller hvad du normalt har - måske behøver du slet ikke bruge noget. Inotyol salven kan købes i håndkøb på apoteket og den virker ofte hurtigt :)
Er der ikke noget af ovenstående der virker - ja så er der ofte tale om svamp og her skal som sagt behandles som din læge har foreskrevet :)
Det kan sagtens være den røde numse der gør at din dreng vågner om natten. Hvis hans numse er rød og hudløs, så svier det og gør ondt, når han tisser og det kan være derfor han vågner ...
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
Viden om børn:
Sushi til børn
Børn må gerne få sushi - men der er nogle ting du skal overveje:
- Fisken der bruges skal have været frosset ned til - 20 grader i mindst 24 timer. Der kan forekomme parasitter i fisk og disse dræbes ved frysning.
- Sushien skal fremstilles under hygiejniske forhold. Den bør spises samme dag som den er lavet og køber du den færdigpakket skal du være opmærksom på korrekt opbevaringstemperatur og holdbarhedsdato.
- Børn under 3 år må højst spise 25...
Diarré
Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.
Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.