Annonce

Annonce

Svar: 4 mdr. og søvnkrise


11. september 2011

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Sarah

Tak for dit brev, dine pæne ord til mig og alle dine tanker - og velkommen til :)

Jeg kan se ud af dit brev, at du har læst min bog om børn og søvn. Det er rigtig godt, for så er du allerede helt med på, at din datter ikke skal græde sig i søvn og at det er fuldstændig urimeligt at nægte hendes brystet. Det er præcist som du siger , at bryst er en måde for hende at få ro og tryghed på og hvis du nægter hende det, når hun efterspørger, lader hende græde og så alligevel giver hende det, fordi der så er gået x antal timer og hun naturligt er sulten - hvad er hele idéen så? så er det da langt bedre, at give hende brystet, få ro på og så arbejde på at hun derefter kan sove et lidt længere stræk, før hun så skal have brystet igen ...

Du kan gøre flere ting og der er flere ting der spiller ind hos jer - og derfor heller ikke kun en løsning...

Som udgangspunkt tror jeg egentlig at du har mælk nok, det lyder sådan ud fra det du fortæller. Men samtidig lyder det også som om at du efterhånden stresser en del over hele situationen og alle de forskellige råd du får og det er helt naturligt, at din mælkemængde kan blive påvirket af det ... Derfor kan det godt være, at det hos jer lige nu kan være en løsning en gang imellem at supplere med en flaske, simpelthen fordi det kan give jer lidt ro på. Du kan give flasken eller far kan og på den måde kan du så få frigivet lidt tid og ro til dig selv, hvilket igen også vil gøre at du danner mere mælk ...

Det er også sådan at mme mætter mere end modermælk. Halveringstiden for brystmælk er mindre end 48 minutter, hvor det for modermælkserstatning er 78 minutter. Det betyder at børn der ammes ofte spiser lidt hyppigere end børn der får flaske. Derfor vil man nogle gange godt kunne opleve, at børn også sover lidt længere stræk på en flaske modermælkserstatning end de gør på en amning.

Flaske har derudover den fordel at barnet sutter sig i søvn, beroliges og dermed hjælpes til at slappe af og finde roen. Det er også muligt for barnet at indtage en større mængde mælk og dermed blive mere mæt i maven. Lidt skemad vil ikke have denne effekt - skemad indtages af barnet, når det er vågen, frisk og veludhvilet og der er i starten tale om små mængder, kun tale om smagsprøver og derfor ikke noget der som sådan mætter ...

Det vil være rigtig godt at du forsøger at inddele dagen i aktive, vågne perioder og så perioder, hvor din datter skal sove. Det er vigtigt at du hjælper hende med at bruge sig selv både fysisk og mentalt, når hun er vågen. Det er vigtigt at hun bruger sig selv, fordi det også er med til at gøre hende parat til at sove, når hun så sover. Så hun ikke slatsover dagen igennem.

Det er også en rigtig god idé at arbejde på at mindst ...


Annonce

... en af hendes lure skal være en længere lur - det kan være middagsluren. Du kan her vælge at lægge dig med hende og amme hende i søvn i din seng og I kan sove sammen. Den tætte fysiske kontakt og en ekstra amning undervejs kan faktisk gøre at hun så sover en god lang lur og det vil være helt okay at gøre dette. Du kan også en gang imellem vælge at give hende mælk, evt. supplere med en flaske og så trille hende en lang tur i barnevognen og netop forsøge at holde hende sovende, fordi I triller af sted - og fordi hun så inden har været rigtig aktiv og været holdt vågen - brugt sig selv både motorisk og mentalt.

Det kan her nogle gange hjælpe at i lægge et bad inden middagsluren, så hun først tumles med, trilles omkring, svinges osv. (fysisk stimulation). Så hun synges for, pludres med, forsøger at efterligne dine fagter, din mimik (mental stimulation) og det hele så slutter med mælk, et bad og så mælk igen hvorefter hun så puttes. Det vil give en lang vågen og aktiv periode og efterfølgende så forudsætning for en længere middagslur.

Prøv også at se filmklippet fra min dvd "Sådan sover dit barn" om Anton på 3 måneder. Klippet hedder "det lille barns søvn". Det kan købes for 35 kroner.

Hvis hun sover en kort formiddagslur og en lang middagslur så er det naturligt at den 3 lur kan ligge ret sent på dagen - og det vil ofte gøre at hun ikke kan puttes tidligt om aftenen men måske først er klar til at sove, når klokken er 22-23. Det er her vigtigt at du ikke går i panik, men tager det stille og roligt. Mange børn sover rigtig sent i 4 måneders alderen og det ændre sig igen omkring 6 måneders alderen, hvor deres dagsrytme også ser anderledes ud - det hele hænger jo sammen :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Så prøv nogle gange at tage hende ind i stuen igen, hvis hun ikke virker parat til at blive puttet, så lad være at kæmpe med hende. Gør aftentiden til familietid og accepter at hun hellere vil være hos jer i stuen, ligge på sit tæppe, være hos jer, pludre lidt eller bare sidde lidt hos og prøv så at putte hende, når hun atter viser sig parat. Og nogle gange så tillad igen dig selv at lægge dig med hende i soveværelset, nedrullede gardiner, mørkt rum, og lad hende amme sig i søvn i din seng, i tæt fysisk kontakt med dig - fordi det netop er det, der kan få hende til at lukke af for verden det er det, der kan få hende til at koble fra og overgive sig til søvnen :)

Tilsidst vil jeg lige sige, at det er meget få børn der i 4 måneders alderen kan klare sig uden mælk i 6 timer om natten. De har ofte brug for at spise med 3-4 timers mellemrum - også om natten!

Og med hensyn til legecafe i sundhedsplejen kl 10 - ja så lyder det ikke som om, at det er det du skal prioritere lige nu :)

Rigtig meget held og lykke fortsat! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fordøjelse baby

Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.

Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.

Babyer, der både får brystmælk...

Læs mere i Babylex

Æteriske olier

Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.

Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.

I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit svar ang. vores datter. Jeg tror virkelig, at du ramte plet med dit svar!

Mor til sensitiv pige på 4 måneder


Annonce