Svar: Adfærd - 4 år

---

Kære Charlotte

Carolina lyder til temperamentsmæssigt nogle gange at nyde, at være alene ... og det synes jeg et eller andet sted, at der skal være plads til.

Du beskriver jo umiddelbart en pige, der fungerer godt socialt, der er masser af børn der gerne vil lege med hende, de inviterer hende gerne med og hun leger også ofte godt sammen med 1 af gangen. Jeg synes egentligt at hun skal have lov til også nogle gange at prioritere sit eget selskab.

Jeg kan naturligvis godt se, at hun som udgangspunkt ikke skal vælge at lege med voksne fremfor børn - men spørgsmålet er hvorfor hun gør det. Mon ikke det handler om, at der er lettere at lege med jer, fordi legen så ofte foregår på hendes præmisser ... og det er svært at lege tre, for så er der altid to som er enige og en som er udenfor og et er måske det, som hun har svært ved og ikke kan tackle og derfor hun trækker sig - uden at hun selv kan sætte ord på, at det er det?

I skal naturligvis sikre jer, at hun ikke trækker sig, eller søger væk fra de andre børn, fordi hun ikke føler hun inddrages. Hun må ikke føle at de bevidst holder hende udenfor, at hun ikke passer ind, eller at der er noget galt med hende. Det er vigtigt at hun føler at der er plads til hende og at hun kan være den hun er.

Nogle gange har hun måske svært ved mange børn, fordi det er besværligt. Hvis hun er i børnehave hver dag, skal lege hele dagen (hvilket hun naturligvis også nyder), så er det naturligt rart for hende hjemme også bare at kunne gå væk fra andre og kunne lege lidt alene - måske er hun bare en pige der er god til at mærke efter i sig selv, hvad hun egentlig har behov for ...

I skal nok forsøge at anerkende, at hun ikke vil lege med de andre, når I er nogle steder og samtidig naturligvis også forklare hende, at I ikke kan lege. Der er to valg - hun kan vælge at lege med de andre børn (som gerne vil have hende med og inviterer hende til leg - det er vigtigt at det ikke er jer som siger "du kunne da også lege ligesom de andre" - for så føler hun sig forkert) eller hun kan vælge at være hos jer - I leger ikke, men hun er velkommen til at sidde ved siden af, så kan hun tegne, kikke i en bog eller hvad I nu har med, som kan aktivere hende lidt.

Og så skal I naturligvis også tale med pædagogerne i institutionen om, hvordan de oplever Carolina socialt. De ser hende jo netop i samspil med andre børn og kan derfor godt vurdere, hvordan hun reagerer på at være ...

---

---

... i en større gruppe. De vil godt kunne give jer en pejling på hvorvidt de mener hun reagerer helt normalt eller om de har en bekymring og når du er bekymret, så synes jeg det er relevant at tage den snak med dem. Det kunne også være at de kunne lave lidt lege eller aktiviteter, hvor børnene bevidst skulle være flere sammen, netop for at styrke denne evne hos dem. Det vil være helt naturligt netop at arbejde med børn i denne alder omkring, hvordan man giver plads til andre.

Carolina kan måske også bruge lidt redskaber - der sker nemlig ofte det, at børn i denne alder lege rollelege - "du er moren og så er jeg faren" og hvis legen i hendes verden ser sådan ud og et andet barn kommer med, så mangler der jo en rolle. Så er det vigtigt at der er en som kan sige "så kan du være barnet" eller "så siger vi at du var købmanden som vi handlede hos" eller hvad det nu kan være. Så hun hjælpes til at se hvad rolle hun kan have, så hun hjælpes til at se hvordan legen kan give plads til dem alle tre.

Så nogle gange skal I måske gå med hende og spørge de andre, hvad de leger og prøve at spørge ind til "rollerne" og hvordan legen foregår, så Carolina på den måde får en idé om, at det faktisk godt er noget hun kan være med til og så hun også hører, at det lyder ret spændende.

---

---

---

Hvis hun generelt virker lidt genert eller tilbageholden, så skal I passe meget på ikke at kalde hende det. Det er nemlig meget vigtigt at du ikke sender nogle signaler om at hun hører til 'de generte'. Hvis man først har fået en rolle som værende den generte, så er det svært at komme ud af den igen. Man kan godt komme til at sige "nå, bliver du helt genert nu" eller "lad nu være med at være så genert". Nogle gange kan man også overfor andre, f.eks. bedsteforældre eller andre sige "hun er jo lidt genert" eller "hun vil jo ikke så gerne lege". På den måde bliver hun holdt fast i rollen som "den generte" eller "den som aldrig vil lege med de andre" ...

Du skal passe på med at sammenligne hende med andre børn, pas på med bemærkninger som "Du kan da også løbe hen og lege med de andre' eller 'se den anden pige, hvor hun...'. Det er ikke befordrende for hendes selvværd.

Prøv derfor at gå med hende, så du hjælper hende med at være social, så du hjælper hende med at skabe kontakt og finde ud af det - ikke kun når de er to, men også når de er 3 eller flere :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---