Annonce

Annonce

Svar: Mad galt i halsen


13. september 2011

Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Du må gerne begynde at give din datter små stykker af tomat og frugt, hvorpå der er skræl. Med den alder hun har nu, vil hun normalt godt kunne kapere dette og ikke have problemer med at det sætter sig fast i halsen :)

Gulerod er meget hårdt og det anbefales at hun fortsat får gulerodsstykker der er kogt let, så hun med sikkerhed kan tygge det. Får hun rå gulerod, så skal det være meget fint revet - det må hun gerne få, men med den alder hun har, vil hun stadig bedste optage næringen, hvis de er kogt.

Vitaminpiller bør knækkes i kvarte eller knuses til børn under 1 ½ år - eller som barnet nu er parat til, nogle vil stadig have svært ved at tygge en større multivitaminpille i 1 ½ års alderen. Der er naturligvis forskel på piller og på størrelse, nogle er runde og aflange kan lettere kile sig fast i halsen end andre, men stadig anbefales at man for en sikkerhedsskyld knuser piller til børn.

Popcorn anbefales ikke og det samme gælder peanuts og hele nødder. Aldersgrænsen lyder normalt på 1 ½ år, men jeg vil normalt være meget opmærksom på børn op til 3 års alderen. Fra min tid på intensiv afdeling, ved jeg hvor farligt det kan være for små børn at få peanuts galt i halsen.

Netop peanuts vil på grund af deres form, kunne kile sig fast mellem strubelåget og luftrøret og det betyder at der lukkes af for ilttilførslen. Det betyder samtidig at man ikke vil kunne blæse luft i barnet via næse-mund-metoden, men er nødt til at lave det der hedder en tracheostomi - som er et hul direkte ind i luftrøret, for at sikre barnet ilt. Jeg har oplevet "store" børn, det vil sige børn på 2, 3 og 4 år blive indlagt med en peanut siddende fastklemt og med hjerneskade til følge - og det bliver man naturligt påvirket af. Så peanuts og større nødder og lignende - det er no go! :)

Når det er sagt, ...


Annonce

... så skal man dog også huske på, at det er meget sjældent at børn bliver kvalt i mad og at de som udgangspunkt vil tygge og synke deres mad. De vil også begynde at hoste, som en helt naturlig refleks, hvis maden kommer for langt tilbage i svælget og på den måde få det løsnet og klarer således tingene selv, ligesom vi andre gør :)

Det er rigtigt, at hvis det går galt og barnet ikke selv kan klare det, så skal man naturligvis gribe ind som forældre. Det kan være nødvendigt med førstehjælp.

Til børn under et år, vil det være vigtigt at få fjernet maden, der kan være i munden. Derefter lægges barnet på ens underarm og der gives fem dunk imellem barnets skulderblade. Dette skulle gerne løsne den mad, som har sat sig fast, og vejrtrækningen gå i gang.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Hvis barnet er over 1 år, så holdes barnet hen over din arm, så overkroppen og hovedet hænger nedad. Der gives fem dunk i ryggen med den anden hånd, brug din håndrod mellem barnets skulderblade. Hvis barnet stadig ikke trækker vejret, kan bruges den såkaldte Heimlich-manøvre: Stil dig bag barnet og knyt din ene hånd. Hold rundt om barnet, saml dine hænder, så din knyttede hånd befinder sig under barnets ribben, men over dets navle. Lad barnet hænge lidt fremover. Giv et hurtigt tryk/ryk indad og opad i en vinkel på cirka 45 grader og gentag, til maden kommer op, og der er frie luftveje.

Som du selv er inde på, så vil man som forældre, naturligt ofte bare reagere ved at vende hovedet i bunden på barnet og det er helt fint. Man skal naturligvis reagere - men det kan anbefales at man tager et førstehjælpskursus! :) Og så skal man naturligvis ringe 112, hvis barnet har virket livløs eller virker påvirket.

Læs også om førstehjælp ved mad galt i halsen i min bog "Helens bog om børn og mad" :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Spiser ikke fast føde

Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Forkælelse - forkælede børn

Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.

Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.

Små børn kan ikke...

Læs mere i Babylex

Øjenbetændelse

Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.

Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.

Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for dit tidligere svar, som gav os meget ro omkring vores 4 uger for tidlig fødte datters måltider.

I det hele taget tak for denne brevkasse, den hjælper mange forældre... jeg er taknemmelig helt inde i mit dybeste over den tid du bruger, dine lange og fyldestgørende svar og din evne til at forstå....!!

Mor til pige født 4 uger for tidligt


Annonce