Svar: Flytning, start i børnehave, storebror
Kære Lotte
Først - hvor er det dejligt at høre at du venter dig igen, stort tillykke med det :)
Lad os håbe - og jeg krydser alt for det bedste - at det bliver en lillesøster denne gang når nu Oscar ønsker sig det - og bliver det en lillebror, så er det jo godt at han har både en på jorden og en i himlen :)
Det bliver noget anderledes for ham at komme hjem og gå i en dansk børnehave. Det vil være helt andre rutiner, helt andet sprog, anden måde at tale til de voksne på og anden måde de voksne taler til ham på, nye regler og ny måde at gør alt på ... Heldigvis har børn ofte en rigtig god evne til at omstille sig og han vil sandsynligvis synes det er super, når først han prøver det.
Det er en rigtig god idé at læse bøger om det at gå i børnehave og netop derigennem tale lidt om, hvordan en børnehave er i Danmark. Der findes flere muligheder:
- Der er f.eks. "Laura skal i børnehave" eller "T-ag med Laura i børnehave" - den ene om at skulle starte, den anden om at have gået i børnehaven lidt tid. De er udgivet på Carlsens Forlag.
- Der findes også bogen "Min børnehave - hvem, hvad, hvordan?" af Doris Rübel. Det er en serie netop med fokus på hvem, hvad og hvordan, som giver børn svar på en masse spørgsmål. Den er med flapper, som man kan løfte. Den er fra forlaget Klematis.
- Der er bogen "Vil du med i børnehave" af Inger Tobiasen om dagens gang i børnehaven - det er en ren billedebog og ikke med tekst, men til en snak om hvad der sker, hvad børnene laver osv. Den er fra forlaget Klematis.
- Og så er der bogen "Velkommen i børnehaven" som er barnets egen bog om at gå i børnehave. Der er billeder, historier, rim og remser - den kan læses højt men også kikkes i - og så er der udfyldningssider netop til beskrivelse af ens egen tid i børnehaven. Den er fra Gyldendal.
Der findes mange muligheder, dette er ...
... kun et par forslag :)
Jeg kan godt forstå du er urolig over alt det nye der skal ske. Det der er vigtigt at tænke på er, at din dreng jo naturligt vil være glad, tryg og have det godt, når han mærker at I forældre har det godt. Jo mere ro og harmoni I kan signalere, jo bedre vil han naturligt have det - og har han det skidt, ja så giver jeres ro netop også ham mulighed for at reagere og I vil så have overskud til at tage jer af det. Men som udgangspunkt, vil han have det godt, når I har det godt og det vigtigste er derfor at I tager det stille og roligt og glæder jer over de nye ting som sker :)
Hvor meget I kan forberede ham er svært at sige, I skal naturligvis tale med ham om de ting der sker og vise ham og fortælle ham at I er til rådighed og stadig er der for ham,- også hvis han gerne vil snakke eller spørge om ting, hvis han oplever at noget er svært. Det kan hjælpe ham, at I sætter ord på at I også selv oplever ting svære eller mærkelige eller irriterende eller sjove eller ... Så han hører at det ikke kun er ham, der føler som han føler, men at I også kan synes det er "mærkeligt pludselig at bo i DK igen" fordi tingene her bare er anderledes. Ikke at det er dårligere, bare anderledes :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvad jeres dreng tænker om at blive storebror - det er I nødt til at spørge ham om. Og det vil være helt okay, at du spørger ham direkte, og prøver at få ham til at sætte lidt ord på og så tage udgangspunkt i de ting han siger. vi kan sagtens have en forestilling om hvordan han tænker, som slet ikke er rigtig - så det bedste udgangspunkt for en snak med børn om ting der kan være lidt svære, vil ofte være at spørge "hvad tror du?" eller lignende, så du hører hans tanker. Det kunne f.eks. være "hvordan tror du det bliver når babyen kommer?"...
Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)
Og rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
4. januar 2025 | Opdragelse | 4 år, 2 mdr.
Kære Helen Vi ved ikke hvordan vi bedst hjælper vores ældste datter på 4 år....
10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.
Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...
5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
Viden om børn:
Barneseng
Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.
Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.
Den...
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.