Svar: Opdragelse - forældreguide

---

Kære Mor

Den bedste bog om opdragelse jeg har læst er bogen "Fantastiske forældre" af Margot Sunderland. Den originale titel er: "The Science of Parenting" og den er på engelsk, hvis du vil læse den. Den danske udgave er udsolgt fra forlaget, men kan lånes på biblioteket.

En anden god bog at læse er "Historien om piger og drenge - kønssocialisering i et udviklingspsykologisk perspektiv". Det er en fagbog og en ret gammel bog efterhånden, men stadig interessant læsning, hvis man interesserer sig for udviklingspsykologi.

Du kan også læse bogen "Forstå dit barn 5-8 år" af Stein Erik Ulvund. En let læselig bog som giver et fint indtryk af, hvordan børn udvikler sig i denne alder og netop, når man læser lidt om dette, så bliver det også lettere at finde ud af, hvordan man som forældre kan støtte og guide sit barn.

Der er også for nylig udkommet bogen "Datterselskabet" af Marianne Eilenberger om at være mor til en pige ... Jeg har ikke læst den, men måske vil den også være noget for dig... også Ann-Elisabeth Knudsen har lavet forskellige bøger, f.eks. "Seje drenge og superseje piger" - måske ville det også interessere dig at læse den.

At være 5 år er en dejlig alder, men på mange måder også en svær alder. De 5 årige børn er ofte glade og de nyder at være og føle sig som en del af familien. De har rigtig meget brug for at blive rost og set i denne alder og de har brug for at føle, at de har en rolle. Det er vigtigt at hjælpe til og det er især vigtigt, at du sætter præcise ord på de ting du er glad for. Din datter vil i kraft af sin alder være meget konkret tænkende og hun vil have store glæde af at du f.eks. siger "hvor er det dejligt, når du hjælper mig med at dække bord" og ikke kun siger "hvor er det dejligt, at du hjælper mig". Hun har rigtig meget brug for helt konkret, at få at vide, hvad det er som du er glad for.

Men at være 5 år er også rigtig svært og børn i denne alder er meget følsomme overfor, hvordan andre er overfor dem og de er også meget opmærksomme på andre. Det kan være en forklaring på, hvorfor jeres datter trækker sig, når hun bliver ked af det, vred eller frustreret - hun kan have brug for at være lidt sig selv, for det er så følsomt at "bryde sammen" foran jer - så er hun jo ikke den store pige, hun et eller andet sted rigtig gerne vil være nu ...

Det er også meget vigtigt at have en bedste ven i denne alder og det er lettere at dele og vente på ens tur nu, netop fordi barnet begynder at forstå, at det er vigtigt for at have en ven netop at give plads til denne ven. Der er naturligvis forskel på børn, så nogle har mere empati end andre ... Det betyder dog også at der i børnehaven godt kan være forskellige konflikter mellem børnene, hvor de "nogle gang er med" og andre gange er "ude" og det er svært for hende at tackle dette. Det giver naturligt mindre overskud når hun er hjemme og samtidig også et behov for at klare det selv og ikke involvere jer ...

Børns leg i denne alder er meget præget af organisering. De har forestillinger om hvordan tingene skal være og måden de leger på, de børn de leger med, det legetøj de bruger osv. skal passe ind i den forestilling de har om orden. Legen foregår naturligvis bedst, hvis de er enige om hvordan ...

De udfordrer ofte hinanden fysisk og kan i deres leg, godt virke fysisk voldsomme. Det ses ofte mest hos drengene, men piger kan også være fysisk voldsomme og jalousi eller vrede kan også udtrykkes fysisk i denne alder. Men selvom de godt kan finde på at afprøve deres færdigheder motorisk, så har de stadig ikke fornemmelse for konkurrence og de kan blive dybt ulykkelige, hvis og når de taber.

De begynder ofte at have mange regler og det gælder også når de leger. De kan faktisk være ret hårde ved hinanden og udelukke andre børn fra leg "du må kun være med, hvis du vil være hund", "du kan kun være med, hvis du vil spille den døde", "du kan kun være med, hvis du er den der går på arbejde" - underforstået for så er du ikke med, så er du jo ikke hjemme, hvor legen foregår. De kan også udelukke ved at sige "man må kun være med, hvis ...

---

---

... man har kjole på" eller "der kan kun være 3 med i den her leg" eller lignende. Og der er naturligvis en pædagogisk opgave i at få dette stoppet, så de allerede her i børnehaven lærer, hvordan man leger sammen og får fornemmelse for, hvad det gør ved andre, hvis man udelukkes - og hvad det også gør ved dem selv. Det kan meget vel være noget, man skal drøfte tages op som et fast emne eller som man laver temauge om eller lignende, hvis man oplever, at det er noget som fylder meget ...

Jeg nævner det fordi der sagtens kan foregå ting i børnehaven eller på vejen, hvor I ikke er der og ting som jeres datter reagerer på og som gør, at I får konflikter derhjemme ...

Fra Maaholms forlag er der udgivet en bogserie, der handler om følelser:

Jeg er genert
Jeg er ærlig
Jeg tager ansvar
Jeg viser respekt
Jeg er noget særligt
Jeg er høflig
Når jeg bliver mobbet

De kunne være rigtig gode at læse højt for din datter og så tale med hende om hvad det betyder, de ting I læser om og prøve at føre det over på ting, som hun oplever i sin hverdag - både hjemme og i børnehaven. Det at tale ud fra en bog og tale om det personen i bogen oplever, kan være en rigtig god måde at få talt om ting på og giver hende samtidig også lidt at tænke over :) Der er læsevejledning til forældre, lærere og pædagoger bagerst i bøgerne - de er henvendt til børn fra 5-8 år.

Du finder nogle af dem i min bogguide - nogle er dog udsolgt fra forlaget, men så kan de lånes på biblioteket :)

---

---

---

Lige i forhold til det med at sige undskyld - så er det jo i princippet rigtig nok, at man skal kunne sige undskyld og komme videre. Men det er ret let at lære at sige og det er jo kun et ord, som sagtens kan siges selvom man ikke mener det. Fuldstændig ligesom man kan lære at sige pænt tak for en gave, sige be om, eller sige pænt tak for mad. Der er naturlig visse høflighedsfraser som børn bør lære, men prøv at vurdere hvornår du kræver det af hende og hvordan du kræver det.

Når hun er Rasmus Modsat, så er der måske en grund til det. Hvad siger du egentlig, når du skælder ud, når I har konflikter? Siger du f.eks. at hun skal se dig i øjnene, når du taler til hende? Hvis du gør det, så kan det virke meget ubehageligt for hende, måske kan du selv huske det, fra du var barn? Prøv at sætte dig ind i at få beskeden "se på mig når jeg taler til dig!". Hvis hun ser på dig, vil hun jo se din vrede og anklagende øjne og det er naturligvis ikke noget hun ønsker. Derfor kigger hun ikke på dig, når du irettesætter hende, derfor griner hun eller vælger at gå ind på sit værelse, hun flytter sig fra dig og overhører det du siger ...

Hun er så gammel nu, at du godt kan prøve at tale til hendes intellekt, tale til den store pige hun nu er. Og det vil være rigtig godt at tale med hende, når I hygger jer og har det godt sammen. Tale med hende om, at I begge to ikke har lyst til at skændes og blive uvenner og hvad I så kan gøre for at det ikke skal ske.

Det vil være helt okay at du f.eks. siger "jeg bliver ked af det, når..." eller "jeg bliver vred når...", stille og roligt, så hun hører det uden at føle sig anklaget, men stadig føler at du anerkender, at hun jo kan føle præcis det samme og netop tage udgangspunkt i, hvordan I fælles kan ændre på tingene. Det er her rigtig vigtigt at du lytter til hende og til hvad hun siger, - også når hun siger noget, som du faktisk ikke synes er rigtigt, så er det vigtigt at du anerkender, at det er sådan hun har det og at du er indstillet på at lave det om.

Det kan være at hun f.eks. siger, at hun synes du bruger alt for meget tid på lillesøster - så skal du anerkende dette og ikke sige "jamen det er jeg jo nødt til hun er jo så lille" eller "jeg bruger da også masser af tid på dig, igår gjorde vi f.eks. xx sammen" osv. I stedet skal du sige "jeg kan godt forstå du synes jeg bruger meget tid på lillesøster, men hvad kunne du så tænke dig, at vi to gjorde sammen?" så I fælles finder ud af hvordan der bliver plads til jer alle sammen i familien, så I alle har det godt :)

Jeg håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---