Annonce

Annonce

Brev:

Bekymret for utryg og genert søn


26. juli 2004

Kategori:
Alder:
4 år

Bekymret for utryg og genert søn

Hej Netsundhedsplejerske

Jeg vil høre om du kan hjælpe os med vores meget generte/tilbageholdende/utrygge dreng.

Han er lige fyldt 4 år og jeg er begyndt at blive bekymret for om det varer ved - jeg vil jo selvfølgelig gerne hjælpe ham til at blive mere tryg.

Her er et par eksempler fra den seneste tid:

1. I denne uge er vi startet op i børnehave/med arbejde igen efter endt sommerferie. Min mand har fået nyt arbejde, så det er nu mig der skal aflevere – og dette i en ny (gæste) børnehave pga. ferien. Der er dog mange børn han kender samt tre pædagoger fra hans egen børnehave. Alle dage er han brudt fuldstændig sammen da vi skulle sige farvel, græd og låste sig fuldstændig fast til mig.

Efter lidt beroligelse gik det dog bedre og han accepterede at komme over til pædagogen for at vinke farvel – efterfølgende ville han ikke slippe hende og hun måtte side med ham på skødet en halv times tid førend han endelig ”turde” lege med de andre børn. Derefter er det gået strålende og han har leget med ligeså meget iver og krudt som de andre børn.

Jeg har snakket med pædagogen og spurgt om de andre børn også reagerede på den måde – og da sagde hun nej…

2. Han holdt børnefødselsdag for børnehaven for et par måneder siden. Der skulle komme 14 børn hjem til os og han glædede sig rigtig meget – havde selv været med til at planlægge, indkøbe osv. Da de ankom fra børnehaven var der lidt generthed, men det gik hurtigt over og han havde travlt med at vise dem sit hus.

Men da vi skulle spise kage gik det galt. Han nægtede at sidde med ved bordet sammen med de andre, men ville sidde alene i sofaen med sin kage – jeg fik ham dog til sidst overtalt ved selv at sætte mig ved bordet og så kom han på skødet. Da de igen legede var der ingen generthed, men da de skulle spise igen, var problemet det samme – han ville ikke være sammen med de andre. Trods det, tror jeg nu at han havde en god dag alligevel!

3. Han har fået et par legekammerater hjemme i nabolaget. Jeg har været meget aktiv med at lære andre mødre samt deres børn at kende og vi har haft mange gode hyggelige stunder. Problemet ...


Annonce

... er bare, at når vi kommer på besøg vil han sidde på mit skød i omkring ½ time førend han begynder at lege med de andre. Efter det går det dog som regel strålende og han har endda prøvet et par gange at blive alene hos legekammeraten.

Jeg syntes dog efterhånden at det er lidt irriterende, at han skal være så morsyg – jeg prøver ikke at vise det, men omvendt er jeg heller ikke konsekvent nok (hård) og siger nej til at han kan komme på skødet, som regel får han hans vilje alligevel – og jeg mener da også at han snart burde kunne være på besøg alene som de andre børn på hans alder.

Konsekvensen af dette er, at jeg efterhånden hellere vil have at han får legekammerater med hjem, for her er der ingen problemer.

4. Vi var til fællesspisning i børnehaven for nogen måneder siden. Alle de andre børn løb efter kort tid rundt og legede, men ikke vores søn. Han sad ved os hele tiden.

Problemet tror jeg nok ligger i dels han personlighed, men også dels at vi har forkælet ham for meget – eller rettere sagt givet ham for meget omsorg. Han er enebarn og et absolut ønskebarn, af den grund er han stort set heller aldrig blevet passet af andre da vi har valgt at omprioritere vores liv og lever det meget på hans præmisser (Vi har så heller ingen familie til at passe ham – min mands familie bor i udlandet og min mor er død).

Han har altid været opmærksomhedskrævende og vi har af lutter kærlighed givet ham den opmærksomhed – men nu føler jeg at vi er kommet ud på et forkert spor og jeg ved ikke rigtig hvordan vi kan få rettet op på det.

Omkring hans personlighed kan jeg sige at han er en kvik lille fyr, der er god til at lege selv. Han er meget opmærksom på hvad der sker rundt omkring ham og det virker som om han tænker meget over tingene – er god til at resonere.

Jeg håbet at du kan komme med nogen gode råd til hvordan vi (min mand og jeg) kan arbejde med os selv til at håndtere dette lidt bedre – hvordan vi får lært vores søn at stå på egne ben, evt. henvisning til noget litteratur ville også være godt.

”En Mor”

PS. Kan man egentlig evt. få hjælp/råd hos den kommunale sundhedsplejerske

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.

Blefri

Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...

Læs hele brevet og Helens svar


18. juni 2024 | Sygdom | 4 år, 2 mdr.

4-årig med kæmpe nedsmeltninger og anderledes adfærd

Kære Helen, Jeg har med stor glæde læst dine bøger og mange brevkassesvar...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

3 år og udfordringer

Hej Helen. Jeg har en dejlig datter på 3 år og 4 måneder. Hun begyndte i...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Brok (hernie)

Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.

Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.

Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...

Læs mere i Babylex

Amning og sex

Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.

Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.

Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.

För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!

Tack
/Erika


Annonce