Svar: Vil ikke spise med mor og da slet ikke med ske og gaffel

---

Kære Michelle

Tak for dit brev og velkommen til :)

Du fortæller at du er alene med din dreng og at det er, når I to skal spise sammen, at der er problemer. Du fortæller, at han spiser fint hos sin far og sin mormor og at der heller ikke er problemer i vuggestuen.

Kunne det tænkes, at du har lidt for meget fokus på ham og på det at spise, når I spiser derhjemme og at han, når han spiser hos andre, får mere "madro" - forstå mig ret :) Han har en alder nu, hvor han naturligt er meget bevidst om, hvad der sker omkring sig og også er meget bevidst om, hvordan du reagerer på at han f.eks. lukker munden og skubber tallerkenen væk.

Det at han lukker munden for skeen, sætter automatisk gang i dig - du ved jo hvor vigtigt det at han spiser og derfor bliver du også dybt frustreret, når du oplever at han ikke vil. Det handler højst sandsynligt ikke om at dig, og det er derfor vigtigt at du prøver at rumme ham og de følelser han har - også selvom det er svært.

Du kan i andre situationer "tvinge ham". Hvis han ikke vil have ble på og vrider sig og gør modstand så kan du "tvinge" ham til at få den på. Hivs han ikke vil have sin jakke på, sko på eller andet, så kan du på samme måde få din vilje igennem, fordi du er stærkere og større end ham - men lige præcis det med at spise, her kan du ikke. Du kan gøre alverdens ting, men her bestemmer han selv. Du kan ikke "tvinge" ham til at spise, hvis ikke han vil og her sætter han sin vilje igennem. Han ved godt, at når han lukker munden og ryster på hovedet og skubber tallerkenen væk, så gør det noget ved dig ...

Måske begynder du at lave specielle retter til ham, måske går du igang med at lave andet mad, måske lokker du med belønning, måske forsøger du at aflede ham med legetøj, måske har du prøvet at presse ham, ved at tvinge skeen ind i munden på ham osv. Det hele naturligvis af ...

---

---

... bekymring for at han ikke får nok at spise, kommer ud af trivsel osv.

Det bedste du kan gøre er faktisk at forsøge at give ham mad, som han selv kan sidde med og så give ham madro. Forsøge at slappe af og fjerne fokus fra hvor meget og hvordan han spiser, simpelthen lade ham prøve sig lidt frem. Ske kan han ikke spise med endnu, men fingrene går fint og en gaffel kan også forsøges. Giv ham både store stykker og små hapsere og lad ham spise som han nu engang vil.

Du kan ændre på jeres pladser ved bordet, så han ikke sidder og troner for bordenden og har sin fulde opmærksomhed på dig og omvendt. Du kan prøve at servere lidt mad for ham og så kikke lidt i en bog imens, så du ikke kikker på ham (selvom det kan virke helt forkert og normalt også er det - men simpelthen for at give ham madro). Du skal ikke tænde fjernsynet, for det vil også fange hans opmærksomhed og kan være mere interessant end at spise, så det skal være noget stille ved bordet, som at kikke i en bog eller et blad.

Du kan prøve at servere lidt mad for ham imens du er i køkkenet, lad ham gå igang med at spise og så selv sætte dig til bords, når han er igang. Du kan lige vaske gryden op eller lignende før du sætter dig derhen, så er han måske mere parat, når du så kommer hen til ham.

---

---

---

Inviter mormor over og lad jer alle tre spise sammen, så I to voksne sidder og taler og spiser og han så kan spise selv imens.

At han er igang med større selvstændighed og således måske lukker munden er nemlig ikke ensbetydende med at han slet ikke vil spise, men det kan godt være et udtryk for at han vil selv. Og det er her, at du skal prøve at møde ham. Han har en alder nu, hvor han bliver mere og mere selvstændig, gerne vil have lidt indflydelse og lidt medbestemmelse.

Så prøv at anerkende dette og giv ham madro og se om ikke det hjælper jer lidt på vej igen.

Fortsat held og lykke! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---