Annonce

Annonce

Svar: Kan ikke tackle familiebesøg


24. september 2011

Kategori:
Alder:
16 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Bodil

Vi er alle forskellige af temperament og nogle skal naturligt lige se tingene lidt an, før de åbner op - og det er okay, din datter må gerne være lidt tilbageholdende, det er der ikke noget i vejen for :)

Måske ligner hun en af jer, måske ligner hun en af sine bedsteforældre? Børn spejler sig i os forældre, bruger os som rollemodeller og det er vigtigt at du overvejer, hvordan du selv virker i situationen. Måske har du selv tendens til at være lidt tilbageholdende, være lidt genert og det har måske hæmmet dig i skolen eller andre steder og derfor ønsker du at det skal være anderledes for din datter ..? Måske kan du slet ikke genkende hendes måde at være på og derfor frustrerer det dig, at hun ikke bare møder familien med åbne arme og åbent sind, men skal have tid til at se det hele an ...?

Bliver du forlegen, når din datter søger dig? Prøver du at presse hende til at lege med de andre? Det er vigtigt at du ikke sender signaler om at din datter hører til "de generte", det er vigtigt at du ikke kalder hende genert. Man kan meget let komme til at sige "nå, bliver du helt genert nu" eller "lad nu være med at være så genert" eller du kan til familien sige "ja hun er jo lidt genert" og på den måde kan jeres datter blive holdt fast i den rolle.

Du skal hjælpe hende med at være social og netop lade hende sidde hos dig, spejle sig i dig og opleve verden fra sin trygge base - dig. Når hun vægrer sig ved de andre, så hjælp hende med at få den ro og afstand som hun behøver. Lige nu lyder det som om at fordi hun er den lille, så er alle vilde efter at have kontakt med hende - men de overskrider hendes grænser og det er for voldsomt for hende, når alle ser på hende, prøver at tale med hende, gerne vil holde hende, røre hende osv. Og det er okay at hun siger fra og det er okay at du hjælper hende med at sige fra.

Det er svært for hende at være i store forsamlinger og det er okay. Giv hende tid og bed familien om at være lidt på afstand. Det er okay at hun studere dem fra dit skød og stille og roligt bliver modig nok til at turde tale med dem, kommunikere og kikke på dem og tilsidst turde komme over til en af dem.

Jo bedre jeres datter kender familien, jo mere I ses, jo ...


Annonce

... mere tryg vil hun naturligt også være ved dem. Hvis I f.eks. ser farmor og farfar tit, så vil hun naturligt føle mere og mere tryghed ved dem og vil så på sigt også turde sidde på skødet hos farmor, når mange i familien er samlet, så vil farmor kunne bruge som den sikre base. Men lige nu er hun mest tryg ved mor og far og det er okay.

Med hensyn til far og datter - så skal de to igang med at lave noget, som kun er for dem. Far kan gå til svømning, gymnastik, musik og bevægelse eller andet med jeres datter. Det kan også være far, der konsekvent giver hende bad hver aften og giver hende nattøj på, det kan være far der går en tur med hende om eftermiddagen, bare de to alene imens mor forbereder maden. Det kan være far og datter der altid handler lørdag formiddag .. Hvad I nu kan finde på, så de to har far og datter tid, som mor ikke er en del af.

Jo mere far kommer på banen, jo bedre er det, fordi hun naturligt så også vil acceptere ham mere og mere :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Og så skal I igang med at lege gemmeleg. Jeres datter har en alder lige nu, hvor hun begynder at have lidt bevidsthed om at du ikke er forsvunder og ikke har forladt hende, når du går ud på badeværelset - og den bevidsthed kan I styrke ved f.eks. at lege gemmeleg. I forældre kan skiftes til at gemme jer og den anden skal så sammen med jeres datter finde den anden. Den der gemmer sig kan evt. sige små lyde, som I så skal lytte efter - netop for at give hende bevidstheden om at den anden er der, selvom vedkommende ikke kan ses. På samme måde skal I naturligvis tale til hende, når I går ind i et tilstødende lokale, på toilet osv. så hun kan hører at du stadig er der.

At lege gemmeleg, hvor en anden voksen bevidst støtter hende, imens den anden er væk, vil hjælpe hende i disse situationer :). Søg også efter hinanden i hverdagen, hvis far f.eks. er inde i stuen og I er i køkkenet, så led efter far "kom skal vi finde far, hvor er far henne?", kald på far og lad far svare og find ham "der var far" så hun hele tiden helt naturligt støttes i at forstå at den anden er der - og så der også er glæde ved netop at finde den anden, glæde ved at finde far :) Det er jo kun dejligt! :)

Håber I kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Flytning med baby

Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.

Slår hovedet ind i ting

Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Baby zoner ud

Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Tumle med baby

Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...

Læs hele brevet og Helens svar


22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.

For hurtig motorisk

Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Opbevaring af modermælk

Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.

Holdbarhed for ny udmalket mælk:

3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...

Læs mere i Babylex

Sygt barn

Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.

De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.

Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.

Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tusind tak for dine mange professionelle og anvendelige svar. De har været os til rigtig stor gavn og hjulpet til at stå på egne ben.

Tak for denne brevkasse, som er fantastisk

Hilsen Theas mor og far


Annonce