Svar: Problemer i dagplejen - 2 år, 6 mdr.
Kære Ns mor
Tak for dit brev :)
Som udgangspunkt er det jo godt at dagplejer er opmærksom og reagerer, når hun synes at jeres datter er anderledes end andre børn, gør andre ting end hun lige umiddelbart ville forvente ... Men tingene skal naturligvis ske i et samarbejde med jer forældre og det lyder som om at I taler forbi hinanden.
Du fortæller at dagplejer har taget kontakt til kommunens sundhedsplejerske og hvis ikke sundhedsplejersken allerede har kontaktet jer - så synes jeg at du skal kontakte hende. Det vil være helt naturligt at sundhedsplejersken kommer hjem til jer, taler med jer, oplever N derhjemme og at du naturligt kan give udtryk for alle de tanker, følelser og frustrationer osv. som du har - og sundhedsplejersken kan så fortælle hvad det er hun hører og hvad hun ser. Der skal ikke tales "bag om ryggen på jer" og det er vigtigt at I oplever de ting der sker, som et samarbejde og at det hele handler om at ville det bedste for N. Og derfor skal jeres syn på sagen naturligvis også høres og derfor skal N også ses hjemme, hvor hun tydeligt er tryg og har det rigtig godt.
At dagplejer har kontaktet den kommende børnehave for at "advare dem", hvad handler det om? Hvad er det præcist dagplejer mener der er galt? At N er mere klyngende end andre og bliver angst i forskellige situationer - det er nødt til at blive ...
... uddybet. Og hvis dagplejer mener at det er i så stor en grad at børnehaven skal "advares", så lyder det umiddelbart voldsomt. Får hun deciderede angstanfald i dagplejen? Og hvad form for angst har hun? Har hun separationsangst, har hun overdreven generthed, har hun social fobi - hvad handler det om, hvad er det dagplejer ser, som I ikke ser?
I er nødt til at få sat nogle ord på fra dagplejers side, så I har noget konkret at forholde jer til og der er for mange ubekendte - der er for meget, som ikke er uddybet i det du beskriver. For som du beskriver N, så lyder hun jo netop til at være en rigtig fin pige. Hun er 2 ½ år gammel, taler flydende - men vil naturligt i sin alder f.eks. være bange for insekter, små dyr og mørke ... Det er naturligt at børn i denne alder, har disse frygtformer og er ikke noget man f.eks. skal diagnostisere som en "angsttilstand" hos barnet ...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg synes også I skal holde et møde, hvor dagplejer, dagplejepædagog, I og evt. sundhedsplejersken (fordi dagplejer har kontaktet hende) deltager. Det er vigtigt at I får talt sammen og få lagt åbent frem, hvad bekymringen går på og det er vigtigt at I alle bliver hørt. N skal ikke med til mødet, det er et møde kun for jer voksne og hvor der er sat tid af til at I kan tale roligt om tingene.
Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
Viden om børn:
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt
Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.
Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.
Som grundudstyr til en nyfødt kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.