Annonce

Annonce

Svar: Søvnen er stadig et ømt emne


26. september 2011

Kategori:
Alder:
18 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte mor

De fleste børn vil i 12-15 måneders alderen have en periode, hvor de har svært ved at overgive sig til søvnen, hvor de græder, klynker, virker ekstra tryghedssøgende, ofte foretrækker de den ene forældre frem for den anden, de klynger sig mere osv. Efter denne periode, kommer så ofte en periode, hvor der er lidt mere ro på - præcist som I også har oplevet - "det gik rigtig godt en måneds tid, hvor hun sov bedre end nogensinde før" og så når i 18-20 måneders alderen, hvor der så er problemer igen ...

Netop med den alder jeres datter har nu, så vil hun begynde at opleve flere farer. Hun begynder at få farefornemmelse. Det betyder at hun lige nu oplever verden større og mere farlig - hun klatrer op og finder ud af at hun ikke selv kan komme ned, hun løber hurtigt og falder, slår hul på knæet osv. Hun oplever modstand fra andre børn, at de tager legetøjet fra hende, skubber til hende, nogle bider måske og hun møder også modstand fra jer, I holder fast i hende, så hun ikke løber ud på vejen, I siger mere "Nej!" i løbet af dagen osv. osv. Alt sammen med til at give en spirende farefornemmelse og en uro, når hun skal sove og også om natten.

Netop i 18-20 måneders alderen vil børn ofte have en periode, hvor de vægrer sig mod at sove og hvor de drømmer rigtig meget. For alt hvad hun oplever i løbet af dagen skal bearbejdes og det bliver det når hun drømmer. Derfor vil børn i denne alder godt kunne vågne op med skrig og være rigtig kede af det. Faktisk kan det nogle gange virke som om at de har mareridt og det er ofte også i denne alder, at børn begynder at have anfald af natteskræk ...

Det hele bliver naturligvis ikke bedre af at der ofte også kommer sygdom ind over, hun er forkølet, oplever at have besværet vejrtrækning under søvn, får måske ondt i ørerne, feber, smerter osv. Det giver ekstra opvågninger om natten og erfaring med sig om at det at sove, kan være forbundet med noget ubehageligt ... Øv! :)

Det er vigtigt at I giver jeres datter den nærhed og ro som hun lige nu viser behov for, gør hende tryg, når hun skal sove og beroliger hende, når hun vågner om natten. Tryghed er alfa omega.

Det er dog også vigtigt at holde fast i en fast rytme og hjælpe hende til at finde ud af, at det er om dagen man er vågen og aktiv og det er om natten at man sover. Derfor skal I, når hun vågner trøste og berolige, men hele tiden forsøge at få hende til at sove igen. Først i egen seng og hvis det ikke er tilstrækkeligt, fordi hun har ekstra meget brug for nærhed og fysisk kontakt lige nu - så tag hende ind til jer, hvor hun så kan sove trygt videre.

Du kan gøre det, at du flytter hende tilbage i egen seng igen, når pladsen i dobbeltsengen bliver for trang. Det gør ikke noget at hun har været omkring jer, - det at hun begynder at falde i søvn i egen seng og også begynder at vågne i egen seng om morgenen, kan faktisk godt gøre, at hun forbinder det at sove hele natten i sin seng og derfor på sigt også bliver lettere at få til at sove videre der :)

Det vil også være en rigtig god idé at du giver hende godnatgrød om aftenen, så hun er ...


Annonce

... fyldt ekstra godt op inden hun skal sove. Grøden gives som en del af hendes putteritual og adskilt fra aftensmaden. Det sikrer at hun er mæt og ikke vågner og skal have banan eller andet, som I lige nu lyder til at være kommet lidt ind i .. :)

Når hun vågner og græder eller vågner med skrig, så har hun brug for sin mor eller far. Så har hun brug for at I kommer, og beroliger og betrygger. Og hun har bestemt ikke godt af i den situation at ligge alene og være ked af det. Derfor skal I naturligvis reagere og gå ind til hende, hjælpe hende med at falde til ro og sove igen.

Det er en god idé at holde fast i at hun skal falde i søvn i sin seng, så hun forbinder det at skulle sove med at være i egen seng på eget værelse. Det vil være rigtig godt med en rutine, hvor hun f.eks. får aftensmad, får et bad og kommer i nattøj, får godnatgrød, børstet tænder og bliver puttet og I læser så godnathistorie, snakker lidt og prøver så at vurdere om I kan gå fra hende ...

Det kan godt være at I lige nu skal være hos hende, til hun sover, så hun føler sig fuldstændig tryg, men I kan godt forsøge det, som jeg kalder "stryge-tøj-metoden". Det går ud på at I stiller jer og laver noget praktisk i nærheden. Altså gennemfører et dejligt og trygt ritual med godnathistorie osv. og når det så er tid til at gå, så vil det være godt at være i nærheden og lave noget praktisk. Det kan være at stryge tøj eller lægge tøj sammen.

Det vil betyde at I kan give hende masser af verbal kontakt og berolige hende med ord, men uden at sidde med hende eller sidde direkte hos hende. Imens du står og stryger kan du således sige "jeg er lige her, læg dig ned skat, mor passer på dig, nat-nat" eller hvad du nu vil sige.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det at være i gang med noget praktisk som at lægge tøj sammen eller stå og stryge tøj, signalerer at der ikke sker noget spændende nu. Mor og far har noget kedeligt at lave, der er ikke noget sjov for dig. Barnet får også en fornemmelse af at man ikke bare sidder og venter på at det skal sove.

Jeres datter kan kalde lidt "Moooaar" og du kan svare "ja, jeg er lige her, sove nu skatterpige", så hun igen og igen hører at det er det hun skal, men samtidig er tryg ved det, fordi du ikke går fra hende, du er der, passer på hende.

På samme måde kan man udnytte det at skulle lave noget praktisk – f.eks. gå frem og tilbage med rent tøj som skal lægges på plads – man har nemlig et formål med at gå frem og tilbage og det er noget helt andet end at vente på at barnet sover. Man siger således: "jeg henter lige noget af dit tøj, så kommer jeg igen" i stedet for "nu skal du lægge dig til at sove og så kommer jeg igen". Det sender nogle andre signaler og gør samtidig barnet mere rolig ved at være i sin seng.

Det kan være en metode der er god at bruge, når barnet skal lære at sove, falde i søvn trygt vidende om at mor og far er der - men uden at man behøver sidde og vente på at barnet sover :)

- og ja, en åben seng, det er nok lige tidligt nok, prøv om I kan hjælpe hende med ovenstående metode i stedet ... :)

Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Vække for drømmeflaske?

Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...

Læs hele brevet og Helens svar


31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.

8 årig med hjemve

Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vaner og børn

Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.

Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.

Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...

Læs mere i Babylex

CE-mærket

Se efter CE-mærket når du køber legetøj

Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.

Du skal også være opmærksom på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!

Mor til Jens på 13 måneder


Annonce