Annonce

Annonce

Brev:

Urolig søvn om aftenen og hvordan trøster vi bedst


26. september 2011

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Urolig søvn om aftenen og hvordan trøster vi bedst

Hej Helen.

Tak for dit sidste svar. Vi er nu over natamning og har i stedet indført en flaske MME ved midnatstid. Det fungerer rigtig godt. Hun har samtidig fået mere appetit om dagen, så det er dejligt. Den største gevinst er dog nattesøvnen, som jeg har fået tilbage nu, hvor jeg ikke ammer natten lang :-)

Men hun sover dog noget uroligt om aftenen.
Vi er i øjeblikket i gang med indkøring i vuggestue, det går lidt langsomt, men fremad. Hun er en lille urolig type, så det er lidt af en udfordring. Men vi tager en dag ad gangen :-)
Grunden til at jeg fortæller det, er at jeg tænker, det kan påvirke hendes nattesøvn.

Hendes dag ser sådan ud (efter vuggestuestart):

Kl 6-7 vågner og spiser 1 dl øllebrød eller 1/2 skive rugbrød og lidt rice crispies. (Hun er bare ikke glad for grød!).
Kl 8 kører vi i vuggestue.
Kl 9 frugt og 1/4 skive rugbrød med smør i vuggestuen (mor er der).
Kl 9.30 putter jeg hende i barnevogn i vs hvorefter jeg kører hjem, hun sover 1 time. Pædagogen tager hende op og jeg henter efter 30 min vågentid.
Kl 12 1/2-1/1 skive rugbrød samt lidt frugtmos
Kl 14-15 frugt og bolle med smør og puttes i barnevogn og sover 1 t.
Kl 17 aftensmad hvor hun får vores mad eller lidt børnemad på glas, spiser 1/2-3/4 dl.
Kl 19 1/2 dl yoghurt med frugtmos og havregryn.
Kl 19.30 ammes nede i stuen og evt. flaske med 50-100 ml MME (jeg har ikke så meget mælk nu hvor jeg kun ammer en enkelt gang i døgnet).
Kl 0.00 flaske med 150 ml MME.

Inden hun startede i vuggestue sov hun 2-3 timer ...


Annonce

... om formiddagen, men hun skal nok lige vænne sig til den nye barnevogn.

Om aftenen vågner hun 3-6 gange indtil midnat og er ked og skal trøstes. Jeg forsøger altid først at trøste hende med hånd på brystet og sige "shh" og det fungerer indimellem. Oftest skal hun dog lige mærke én lidt mere og skal op og vugges. Hun bruger ikke sut. Jeg får hende lagt i sengen igen før hun falder i søvn, og hun virker ikke utryg ved sengen. Det er det samme, når hun bliver puttet til natten - synge en sang, lagt i seng og så rejser hun sig x antal gange og pludrer, peger osv. hvor hun bliver lagt ned igen og til sidst falder hun så i søvn. Hvis hun er lidt oppe at køre, bliver hun taget op og vugget lidt, til hun er rolig, hvor hun igen kommer over i sengen. Udramatisk, hun er glad og det tager 10-25 min for tiden. Men når hun vågner i løbet af aftenen er hun bare så ked af det.

Det er lidt sværere for far at trøste om aftenen, og han er nødt til at vugge og synge for hende. Men derimod fungerer det rigtig godt at far har hende om natten hvor hun sover mere dybt - så kommer hun over til far i sengen ved 4-5 tiden og sove videre.

Motorisk er hun ved at lære en masse, kravler derudad og rejser sig ved ting. Det spiller nok også en rolle.

Hvad tænker du om hendes døgnrytme? Og hvad tænker du om måden vi trøster hende på? Jeg mener at have læst noget du skrev om søvn associationer, hvor hun gerne skal lære at falde i søvn igen selv.

Håber du vil give lidt generelle råd.

Venlig hilsen
mor til to dejlige børn

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse

Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.

Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Flytning med baby

Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.

Slår hovedet ind i ting

Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far

Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...

Læs hele brevet og Helens svar


24. september 2024 | Sygdom | 8 mdr.

Tredagesfeber

Kære Helen. Lillebror på 8 måneder fik pludselig høj feber i går aftes -...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

D-vitamin

Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.

Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.

Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...

Læs mere i Babylex

Slik

Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.

Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.

Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.

Ifølge...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tusind tak for alle dine råd og gode svar. Det er altid en utroligt stor hjælp at skrive til dig :-)

Tusind tak fra Camilla - mor til to.


Annonce