Svar: Vores søn skal være storebror
Kære Karina
Tak for dit brev og velkommen til :)
Det vil for Storm, som for alle andre børn, være en meget stor omvæltningn at skulle være storebror. Det vil naturligt være rigtig svært for ham, at skulle dele mor og far med en anden og samtidig er han stadig så lille, at han ikke vil kunne forklares særlig meget - han vil være sat i en ny situation, som han er nødt til at forholde sig til og ikke kan forberedes på.
Derudover er han præmatur og dermed mere sårbar overfor forandringer i hverdagen. Han har vist, at han har behov for en del struktur og generelt ikke tåler at der sker alt for meget nyt omkring ham - og bare det at du pludselig ligger på sofaen og ikke kan komme, når han kalder, det er en stor omvæltning.
Det er dog sådan situationen er og heldigvis har børn jo ofte en rigtig god evne til at acceptere situationen og måske vil det blive rigtig dejligt for jer, med et par uger (forhåbentlig flere uger) i sengen. Du kan jo stadig godt læse bøger for ham, spille simple spil, lege med en bil eller lignende, selvom du ligger ned - så det handler meget om at gøre det at du er der, til noget positivt. At han ved at du er der, hvis han vil have fat i dig :)
Føder du før tid denne gang, så vil du være meget på sygehuset og du vil derfor være adskilt fra Storm. Hvornår han må komme på sygehuset og se den nye baby bestemmes af afdelingen og der kan nogle gange gå lang tid, før det tillades ... Så I en periode, kan det godt være at han ikke ser den lille ny og der kan være dage, hvor han næsten ikke ser sin mor - og det må være sådan. Heldigvis har han jo så en god og omsorgsfuld far der fungerer fuldstændig på lige fod med mor, som primær tilknytningsperson. Han vil savne dig og igen, vil ikke kunne forstå hvad du laver, hvor du er og hvornår du kommer hjem - men han vil naturligt have sin far.
Og ja - han kan godt straffe dig ved at afvise dig, ved ikke at ville knuse og kramme med dig eller ved at kræve at det er far og ikke mor, der skifter hans ble osv. Det vil være en helt naturlig reaktion, fordi du jo et eller andet sted har svigtet ham ved pludselig at være væk ...
Jo mere stabil og ens hans hverdag kan være, jo bedre er det. Derfor vil ...
... det som udgangspunkt være godt at han kommer i vuggestue som han plejer, hvor dagen ligner sig selv. Her vil han lege med de andre børn, have den rolle som han nu engang har overfor de andre og vil bare "glide ind i mængden" som han plejer. Det vil være godt for ham, for hjemme vil alt være anderledes, her vil han skulle bruge enorme ressourcer på at finde sin nye rolle, finde ud af hvordan familien nu fungerer, fordi mor enten ligger, er på sygehuset eller er kommet hjem med en baby. Og netop fordi han skal bruge rigtig mange ressourcer på at være hjemme, så kan det være et fristed for ham at komme i institution.
Selvom det er hårdt at have to så små børn på samme tid og særlig hårdt, når Storm er født før tid og situationen i det hele taget er som den er - så er fordelen et eller andet sted, at han jo stadig er en meget lille dreng. Det betyder at I ikke kommer til at sige "nu må du lige selv ..." eller lignende, at I ikke kommer til at forvente for meget af ham i forhold til hans alder. Han er stadig så lille at han har hundrede procent brug for jer og ikke kan klare ting selv og netop fordi han er så lille, så vil han naturligt få sine behov dækket .. håber du kan følge mig - det er mere for at sige, at han nok skal klare sig, for I er der stadig for ham og han har stadig brug for jer :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det kan være en god idé at vise ham billeder fra han selv var lille og var indlagt på sygehuset og så ud fra disse tale med ham om, hvad der er der sker med den lille ny - igen, det er svært for ham at forstå og svært for ham at forholde sig til, men det at få lidt billeder sat på kan hjælpe. Og derudover er det jo altid dejligt at I taler om ham og ikke kun taler om "den lille baby", så han mærker at han også stadig er interessant :)
Hvordan han vil reagerer når den lille er hjemme og I skal finde ud af at være en familie på fire - det må I se til den tid. Børn kan reagere så forskelligt og det er vigtigt at tage en ting af gangen ... Man kan forestille sig så meget, men ofte er virkeligheden anderledes end vi troede den ville være :)
Jeg håber du kan bruge mine tanker videre, og sender dig et stort knus med på vejen. Rigtig meget held og lykke med det hele! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Viden om børn:
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Rød numse
De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.
For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.
Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.
Så tusind tak for din hjælp!
Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder