Svar: Amning ved 6 mdr
Kære Marie
Når man vælger at amme, så betyder det normalt at man samtidig vælger at amme til barnet er 1 år .. Det anbefales at amme fuldt ud så længe man kan, gerne til barnet er 6 måneder og derefter ammes ved siden af skemaden.
I 6 måneders alderen udgør mælk stadig hovedindtaget af barnets kost. Selvom barnet i den alder ofte kommer godt igang med skemaden, så er det vigtigt at barnet stadig får masser af mælk - mælkebehovet ligger ofte mellem 800-1000ml i døgnet og derudover dækkes væskebehovet af vand af en kop.
For at sikre barnet mælk nok, vil det i 6 måneders alderen derfor ofte være nødvendigt at amme 6 gange i døgnet. Det vil sige tidlig morgen, formiddag, inden middagslur, eftermiddag, aften og sen aften. Barnet begynder i den alder at kunne sove igennem om natten, hvilket svarer til at barnet ammes midnat og sover til næste morgen tidlig, hvor der ammes igen. At sove igennem i denne alder er at sove 5-6 timer uden at få mælk - f.eks. fra kl 23.30-05/06.
I 7 måneders alderen skæres ofte ned til fire amninger og det vil her ofte være amningerne formiddag og eftermiddag der forsvinder. Der erstattes her af mellemmåltider i stedet for - barnets indtag af rigtig mad er større i denne alder og barnets evne til at drikke af en kop er også bedre, så behovet for bryst sættes naturligt ned. De fire amninger som barnet har brug for vil derfor ofte ligge tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Dette er hensigtsmæssigt fordi barnet får sit behov for mælk/væske dækket over hele døgnet og samtidig sikres plads til mere og mere rigtig ...
... mad.
I 8-9 måneders alderen skæres ofte ned til 3 amninger i døgnet. De ligger ofte enten inden middagslur, aften og sen aften eller de fjernes helt fra dagen og ligger aften, sen aften og tidlig morgen.
I 10 måneders alderen skæres ofte ned til 2 amninger i døgnet og de vil ofte ligge aften og sen aften eller aften og en gang i løbet af natten. De to amninger bibeholde til 12 måneder hvor der skæres ned til en amning, som så kan bibeholdes så længe mor og barn synes det er rart :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du skal være opmærksom på, at hvis det hos jer bliver nødvendigt at introducere en flaske, fordi du skal have arbejde til at gå op med pasning af din datter og hendes mælkebehov - så er det en rigtig god idé at introducere flasken nu, så hun lærer at drikke af den. Venter du med at introducere den, så får du problemer, for så vil hun foretrække den ægte vare, brystet ...
Der er ikke noget i vejen for at din datter får en flaske, det er helt okay - hvis du gerne vil give hende modermælk, så kan du jo også malke ud og give hende din mælk i flasken ... Men det vil være naturligt, at jo mere flaske hun får, jo mere vil det kunne gå ud over din amning og der vil altid være en risiko for at hun foretrækker flasken fremfor brystet, fordi den er lettere at spise af. Så jo yngre hun er, når hun introduceres for flaske, jo større risiko for at amningen går i stykker. Jo mere veletableret amningen er, jo bedre vil hun kunne mestre begge dele :)
Jeg håber at du kan bruge ovenstående her lidt videre til at træffe et god valg for jer.
Rigtig meget held og lykke! Rigtig god weekend :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
7. maj 2024 | Amning | 15 mdr.
Sut/amme - sove uden bryst om natten
Hej Helen Vi har længe haft udfordringer med vores datters søvn. Hun har...
Viden om børn:
Rød numse
De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.
For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.
Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...
Arp
Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.
Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.
Evt. arp...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.
For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.
Tak fra en taknemmelig mor