Annonce

Annonce

Svar: Sover 30 min. per gang - 2 mdr.


2. oktober 2011

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Anja og lille Emma

Tak for dit brev og velkommen til - og tillykke med den lille pige :)

Lad mig lige starte med at sige, at det bestemt ikke lyder som om at din datter mangler mad. Det lyder ikke nødvendigt at supplere med flaske - umiddelbart lyder det som om at du har mælk nok, når hun har øget sin vægt fra 3700-6300 på 10 uger. Det burde altså ikke være fordi hun mangler mad, at hun har tendens til at være meget vågen.

Det vil dog være helt naturligt, at hun ammes hver gang hun skal sove og at amningen indgår som et fast del af hendes putteritual. Hun må gerne falde i søvn ved brystet og derefter blive flyttet til lift, eller seng. Du skal ikke arbejde på at putte hende vågen, det er hun for lille til. Og du skal heller ikke vække hende, for at få hende til at bøvse. Hvis hun ikke bøvser inden for et par minutter, så må du putte hende, lade hende sove og så kommer bøvsen og evt. lidt gylp op lidt senere. Ofte et sted mellem 20-40 minutter efter hun har spist. Her vil hun så ligge og virre med hovedet, smaske lidt og nogle gange sove videre, andre gange vil hun blive vækket af bøvsen der klemmer og det kan være nødvendigt her at tage hende op, så hun kommer af med luften og så putte hende igen - det kan nogle gange godt være nødvendigt at give hende brystet kortvarigt igen, så hun atter falder til ro og derefter så kan sove videre.

Med den alder hun har nu, vil det være rigtig fint at arbejde på en fast rytme, et fast ritual, når hun skal sove. Hun er stadig så lille, at det er begrænset, hvor meget du kan forvente omkring fast rytme og struktur. Det er vigtigt at hun stadig får lov til at regulere sit behov for søvn og dagene vil naturligt være forskellige - nogle dage sover hun længere lure, andre dage kortere lure og den fleksibilitet skal der være plads til :)

Det du kan arbejde på nu er et fast putteritual. Du kan indføre små faste rutiner i forbindelse med det at skulle sove. Det kunne f.eks. være at blive skiftet, får rent tøj, få mælk, en sut og blive svøbt og puttet med en putteklud. Det kan være bestemt måde du netop svøber og putter på, bestemte ord, måden du kærtegner på, luller hende til ro på.

Det kan være ganske fornuftigt netop i 2 måneders alderen at indføre små ritualer, som på sigt vil blive genkendelige og forberede barnet på at det nu er sovetid. Hvis du indfører ritualerne nu, så vil din datter naturligt i 3-4 måneders alderen fornemme, at når hun skiftes, får mælk og puttes med en klud, så er det sovetid, det vil være genkendeligt og dermed trygt og kan være med til at sikre at hun så på sigt falder bedre og bedre til ro.

Det er netop i 3-4 måneders alderen at du begynder at kunne arbejde på lidt mere fast struktur og lidt mere faste tider for søvn om dagen. De fleste børn vil i den alder trives rigtig godt med 3 lure om dagen - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen og her vil det hjælpe, hvis du allerede har fået indført lidt ritualer, genkendelighed, når hun puttes.

I takt med at hun bliver ældre, begynder med skemad osv. vil der komme endnu mere rytme. Og på sigt vil det være rigtig godt, at hun får en rytme, hvor hun får skemad, når hun vågner af en lur og mælk i forbindelse med at hun puttes. Så det at hun ammes i søvn er som sagt helt naturligt - både nu og for rytmen senere :)

Du må godt prøve at arbejde på, at hun sover en lidt længere lur midt på dagen. Du kan lægge dig med hende og amme hende i dobbeltsengen, ligesom du gør om natten og på den måde hjælpe hende til at sove længere middagslur. Du må også gerne amme hende og putte hende i barnevognen og så trille hende en tur, hvor du holder hende sovende, netop fordi hun er i bevægelse. Det at gøre dette fast i en periode kan godt påvirke hendes indre ur, så hun naturligt selv begynder at føle behov for at sove længere midt på dagen og det kan gøre at I på sigt også får mere rytme og at hun bliver mindre overtrætte sidst på dagen.

Du fortæller at hun ofte har spjæt som hun vågner af. Det er sådan at små ...


Annonce

... børn har det der hedder en moro-refleks, hvor de 'blafrer' med armene, når de f.eks. vågner på grund af en drøm og jeg tænker at det er det, som gør sig gældende, når I oplever at jeres datter vågner med spjæt. Moro-refleksen sætter ind fordi hun her skifter søvnfase. Det er lidt ligesom når vi voksne falder i søvn, så kan vi også nogle gange spjætte som om vi falder. Det gør små børn også og hvor vi er i stand til at sove videre, så vågner de op, græder ofte lidt osv. her kan det hjælpe at hun er svøbt og det kan også hjælpe, at hun kan mærke jer, fornemme jeres hænders tyngde på sin krop, mærke at hun ikke er alene. Det er vigtigt at hun hjælpes til fysisk ro - og det vil være godt at I er hos hende, er i nærheden og hjælper hende videre i søvnen - f.eks. ved at du lægger dig med hende :)

I skal regne med at hun vil sove 3-4 gange i løbet af dagen og at hun ikke skal være vågen i mere end max et par timer af gangen. Nogle gange vil hun nærmest kun vågne, spise og så sove igen, andre gange vil hun kunne være vågen i et par timer, vil have lyst til at pludre og snakke, så få mælk og så sove igen. Nogle lure vil vare kort - måske kun 45 minutter, andre lure kan godt vare 3 timer og det kan variere fra dag til dag ... Det er her fleksibiliteten stadig er nødt til at komme ind :)

Gennemsnitligt vil børn i jeres datters alder have brug for at sove 15 timer i døgnet. Det kan f.eks. være fordelt så barnet sover 10 timer om natten og 5 timer samlet i løbet af dagen - at det er gennemsnitligt betyder at nogle børn sover lidt mere og andre sover lidt mindre. Nogle børn sover også lidt mindre om dagen og sover så en længere nattesøvn, andre sover mere om dagen, men sover så en kort nattesøvn...

Små børn har lidt forskellige måder at vise tegn på træthed og tegn på lyst til at pludre, lege osv. Man taler om forskellige bevidsthedsstadier og det er vigtigt at du kender til dem.

Stille årvågenhed: Er der hvor jeres datter ligger og kigger. Ganske stille studerer omgivelserne, lyspletten på væggen, dit ansigt og dine bevægelser. Hun ligger helt stille, følger med øjnene, men uden at dreje sit hoved.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Aktiv årvågenhed: Bevæger sig lidt mere, hun kigger mere aktivt rundt, kommer med små lyde, knirker lidt, vægrer sig måske lidt mod kontakt, begynder at virke lidt søgende, sulten eller har behov for hjælp til at koble lidt fra, vender blikket væk og fortæller at hun har brug for lidt ro. Det er ikke det samme som at hun har behov for at sove.

Gråd: Hun begynder at græde, hun har været aktiv, er ved at blive træt, er irritabel eller begynder at mærke at hun nu er ved at være sulten. Måske vil hun gerne løftes lidt op, har brug for hjælp til at skifte stilling, få en ny ble, måske behov for bare at ligge lidt for sig selv og lade alle de indtryk hun har fået bundfælle sig.

Døsig: Når hun er træt og har brug for at blive puttet. (Signalerne på døsighed kan man også se lige der, hvor hun er ved at vågne lidt op fra en lur). Hun bevæger sig, øjnene holder op med at fokusere, virker lidt matte, hun rynker panden, smiler måske lidt, spidser munden, smasker, øjenlågene er ved at falde i og hun ruller med øjnene. Det er i denne periode at hun skal puttes eller gerne lige lidt før. Ved at putte hende på dette tidspunkt, så giver du hende mulighed for at få en længere sammenhængende søvn.

Mit råd til dig er altså at du prøver at lægge mærke til hvilken bevidsthedstilstand hun er i. Nogle gange, når du oplever at hun bare er vågen og kigger, så er det måske fordi hun netop der befinder sig i "stille årvågenhed" og netop bare har brug for at ligge og kigge lidt - og det er helt normalt. Så skal I ikke arbejde på at få hende til at sove - så skal I lade hende kikke og og opleve - tage det roligt og lad være med at kæmpe med hende :) Det er for frustrerende for jer alle tre :)

Læs også min bog "Sådan får du dit barn til at sove" netop om søvn og hvad du kan forvente i forskellige aldre :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse

Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.

Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Vække for drømmeflaske?

Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...

Læs hele brevet og Helens svar


31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.

8 årig med hjemve

Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Quinoa

Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.

Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...

Læs mere i Babylex

Barselshotel

Barselshoteller findes både på sygehuse og i privat regi.

Kravene til at komme på et offentligt barselsehotel er forskellige. Nogle steder barselshotellet for flergangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, andre steder er det til førstegangs forældre, der har brug for lidt ekstra tid, inden turen går hjem. På barselshotellet vil både mor og far typisk kunne være til stede hele døgnet og personalet kan tilkaldes, ved behov for hjælp.

På et...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.

Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!

Venlig Hilsen Mira

P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!


Annonce