Annonce

Annonce

Svar: At sætte grænser


3. oktober 2011

Kategori:
Alder:
3 år, 1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære mor, der ønsker at gøre det rigtige :)

Tak for dit brev :) Jeg vil meget gerne dele lidt af mine tanker med dig.

Som udgangspunkt er det fint at I forældre ikke altid er enige og at I gør tingene på forskellig måde. Det er helt okay - det er netop en fordel og skal ses som en styrke, at vi bidrager med noget forskelligt. Det er altså okay at mor er den mere bløde og far den mere hårde, hvis det er sådan I er af temperament, hvis det er jeres natur. Det betyder at far nogle gange vil være den bedste til at klare forskellige situationer og andre gange vil det være mor og det skal I acceptere.

Det er vigtigt at der ikke opstår en konkurrence mellem jer forældre og det er ikke et spørgsmål om hvem af jer der gør det mest rigtige. Der er ofte ikke kun en måde at gøre ting på ... og det er vigtigt at I ikke tænker at der skabes en ulige rollefordeling mellem jer - det handler ikke om at mor er den gode og far den mindre gode. Det handler bare om at til nogle ting vil jeres datter foretrække mor og til andre ting vil hun foretrække sin far - fordi I er forskellige og bidrager med noget forskelligt.

Hvis du tænker over det, så er der sandsynligvis også ting du vil tale med din mor om, som du ikke vil tale med din far om og omvendt. Kikker du på dine kolleger eller veninde- eller vennekreds, så er der også ting I vil drøfte med nogen og ikke med andre - fordi vi hver især bidrager med noget forskelligt og reagerer forskelligt. Og det er netop vigtigt og givende at have denne forskellighed i sit netværk.

Når det så er sagt, så er det dog vigtigt at I forældre er enige om de overordnede regler. Børn har brug for regler, fordi regler giver tryghed. Det skal naturligvis være regler som passes ind efter barnets alder og udviklingstrin, det skal være regler, hvor man netop møder barnet og anerkender sit barn. Og man kan sige at helt overordnet, så er det ganske fornuftigt at mor og far har samme regler.

Det er vigtigt at I som forældre fremstår som en helhed, så jeres datter ikke vokser op med at siger den ene nej, så kan man bare gå til den anden og få et ja. Så de overordnede regler skal I være enige om og melde klart ud.

Det kan være regler om at man sidder ved bordet, når man spiser eller at man ikke må hoppe i sofaen, fordi den går i stykker. Regler om at man holder i hånden, når man går over gaden, at man siger tak for en gave, at man skal have vasket sit hår eller børstet sine tænder. Der er mange små regler i hverdagen, som både mor og far skal være enige om - sådan er det bare, det står ikke til diskussion og her fremstår I som en helhed.

Det kan nogle gange være en rigtig god idé at sætte sig ned og tale om, hvilke overordnede regler I gerne vil have hos jer. Det kan her være rigtig godt at tale om, hvordan I hver især er blevet opdraget - måske er din mand opdraget meget strengt, med meget hårde rammer og er derfor mere streng i sin metode, måske er du selv opdraget meget strengt og har derfor et ønske om at sådan vil du ikke selv opdrage din datter ... måske er I ...


Annonce

... opdraget uden rammer og faste regler og har derfor brug for at det skal være anderledes nu ... jeres egen opdragelse vil naturligt spille ind på måden I opdrager på nu og det kan være ganske fornuftigt at gøre sig nogle tanker omkring dette.

Og nogle gange, vil I naturligt komme i situationer, hvor I er uenige og her kan man sagtens finde frem til en fælles løsning ved at sige "det er jeg ikke helt enig i". Ved at melde ud og netop invitere til en dialog og finde en løsning som er god for alle parter, så lærer jeres datter jo noget vigtigt - at man kan tale om tingene og finde løsninger der gør at alle har det godt. Det er også en god metode at bruge, hvis hun f.eks. beder far om is og far siger nej og hun så går ud til dig og du siger ja (fordi du ikke ved, at hun også har spurgt far). Her vil det være rigtig godt netop at indgå i en dialog og tale om hvorfor far har sagt nej, hvad overvejelser der ligger bag og hvorfor du siger ja. Tale om at når far har sagt nej, så kan man ikke bare spørge mor osv. Så hun lærer at man via dialog kan opnå et kompromis - at hun f.eks. får frugt i stedet for is, for det er både mor og far enige om ...

Med hensyn til konflikten ved aftensmaden - så har jeres datter tilsyneladende brug for tæt fysisk kontakt på det tidspunkt og det synes jeg et eller andet sted skal imødekommes. Det kan man gøre på forskellig vis - men at sende hende på værelset gøre det til en magtkamp, hvor hun afvises og skubbes væk fra mor som hun søger - synes jeg ikke er nogen god løsning. Det er aldrig rart for nogen at blive afvist og vi vil alle blive frustreret og kede af det, hvis vi ikke lyttes til. I princippet er det jo det samme, som hvis du trænger til et stort knus af din mand, trænger til at han holder om dig og bare knuser dig, krammer dig - det beder du om - men han afviser dig, siger du skal vente til han er færdig med at spise eller sender dig på værelset ...

Hvad sker der ved, at din datter får lov til at sidde hos dig lidt? Hvis hun bare for lov til at sidde der lidt, så vil hun måske efter et kram, netop kunne acceptere at flytte hen på sin stol igen, så du kan spise videre...


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Måske kan I flytte om på pladserne ved bordet, så hun kommer til at sidde ved siden af dig og så I netop pointerer at nu sidder vi sådan, så "vi to kan sidde ved siden af hinanden" - så hun mærker at du vil hende og netop ikke afviser hende.

Måske kan du holde hende i hånden, så hun stadig mærker dig og mærker at du er der. Nogle gange skal hun lige slippe din hånd, så du kan skære maden ud, men det er okay for hende, netop fordi hun mærker at det er okay, at hun har brug for din kontakt.

Det kan også nogle gange hjælpe at prioritere at du inden aftensmaden lige sætter dig med hende, knuser, krammer, synger en sang, læser en kort historie osv. så hun har fået lidt af mor, så hun har fået nærhed og fysisk kontakt før I spiser og derfor også er mere parat til så at spise, når I sætter jer til bords.

Jeg håber I kan bruge lidt af mine tanker videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

4. januar 2025 | Opdragelse | 4 år, 2 mdr.

Curling vs. Selvstændighed?

Kære Helen Vi ved ikke hvordan vi bedst hjælper vores ældste datter på 4 år....

Læs hele brevet og Helens svar


10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

Sur 2-årig

Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...

Læs hele brevet og Helens svar


5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.

Hård ved lillebror

Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Opdragelse | 3 år

Fysisk reagerende 3 årig

Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...

Læs hele brevet og Helens svar


13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Konflikter - 3 år, 4 mdr.

Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Babysvømning

Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.

Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...

Læs mere i Babylex

Flyverdragter til børn

Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.

Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.

Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.

Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder


Annonce