Svar: Putning og søvn - 6 mdr.
Kære Anne
Tak for dit brev og velkommen til :) Jeg vil meget gerne dele lidt af mine tanker med dig :)
Det lyder som om at du har en stor og sund dreng og planen for dagen ser umiddelbart fin ud, det er helt okay, at din dreng sover 3 kortere lure i løbet af dagen end to længere lure, hvis han trives bedst på denne måde.
I forhold til det med at falde i søvn selv, så er det rigtig vigtigt at have realistiske forventninger til sit barn - og ud over at rytmen, indtaget af mad osv. naturligt spiller ind på han kan overgive sig til søvnen, fordi han er mæt af mad og af indtryk (fysisk og mentalt), så er det også vigtigt at han puttes på det rigtige tidspunkt ...
Når jeg ser jeres plan for dagen, så får jeg indtryk af at du putter ham for tidligt. Han er slet ikke træt nok og slet ikke parat til at blive puttet allerede kl 19, hvis han sover sin 3. lur kl 16.30 eller senere ... Du skal regne med at han først er klar til at sove, når klokken måske er 20, måske senere endnu ...
Så når han bliver frustreret og ked af det, og tydeligt ulykkelig over at blive puttet kl 19, så er det fordi han ikke er parat til at sove på det tidspunkt. Og du skal her forestille dig at der kører et søvntog :)
Det er først når søvntoget passerer forbi, at vi er parate til at sove. Hvis vi kommer for tidligt til toget, så "står vi på perronen" og venter. Hvis vi kommer for sent, så står vi igen og venter på at det næste tog skal komme forbi - og det er frustrerende at vente. Derfor skal han ikke ligge og blive mere og mere frustreret i sin seng. Hvis I ikke når det tog, som han skal med, så skal putteritualet ...
... afbrydes, han skal leges med, tumles med, have mælk og så skal han puttes, når næste tog nærmer sig.
Ingen kan sove på kommando - hverken voksne eller børn og det er vigtigt at springe på toget, når det holder ved perron :)
Derudover, så er det helt naturligt at din dreng bliver ammet for at falde i søvn. Brystet skal indgå som en fast del af hans putteritual, det at få mælk er helt naturligt og det hjælper ham til fysisk ro, det hjælper ham til at overgive sig til søvnen. Han skal derfor ikke puttes vågen ned i sin seng. Du skal amme ham og flytte ham fra din favn og ned hvor han skal sove lige der, hvor han misser med øjnene, er lige ved at falde i søvn men ikke sover helt. Der hvor han er døsig og ikke vågen - lige nu er han alt for vågen, når du putter ham :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er rigtig vigtigt at I får ro på putningen og at du tager det afslappet og prøver at glemme alt det du har læst: "børn må ikke ammes i søvn"; "børn skal lære at falde i søvn alene", "børn skal ikke længere have mælk om natten, når de er 6 måneder" osv. osv. Lige nu skal du prøve at have fokus på det, som faktisk virker - netop at du ammer, har din dreng i favn, beroliger og betrygger ved at være der, give ham nærhed, lade ham mærke at du er der for ham. Det er vigtigt at du lige nu gør det, som virker, det som gør ham tryg og rolig.
Hvis I fortsætter med at køre rutiner, hvor han græder, skriger, når han skal sove - så vil han naturligt også stadig vågne og være ked af det om natten. Det er en forudsætning for at sove roligt om natten, at han også falder roligt i søvn.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
Viden om børn:
Astma
Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.
Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.