Annonce

Annonce

Brev:

Træt træt mor


9. oktober 2011

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Træt træt mor

Hej

Da jeg er ny på siden, vil jeg kort indvie dig i vores familie som består af min mand og jeg, og vores 2 drenge, S: 2,3 år, samt M: på snart 6 måneder. Det er M som mit spørgsmål handler om.

M er født 41+1, 4210 gr, 58 cm nu 9,3 kg og 71 cm. Han er en nem og glad dreng, liige med undtagelse af søvnen, hvor han er en prøvelse.

M bliver ammet, og har altid sovet bedst med mit bryst i munden. Det fik han lov til de første par uger, hvorefter jeg begyndte at træne at lægge ham til at sove i egen seng, inden han faldt helt i søvn, dette træner vi stadig uden succes. Han falder i søvn lige efter amningen er startet, og det er svært at nå at ligge ham inden han sover, og stadig sikre han bliver mæt, han bliver derfor også ammet efter sin lur hvor han er frisk og tar godt fra. Problemet er at han kun sover 5-45 min ad gangen både nat og dag, hvor han kun kan sove 2 lure. Altså alt for lidt søvn.

Han har altid haft svært ved at give slip og overgive sig til søvnen, han kunne nemt være vågen 5-6 timer i stræk da han var nyfødt, uden at være pylret og ked. Jeg synes jeg har prøvet alt, svøb/ikke svøb, barnevogn/vugge, inde/ude, osv osv. Det fungerer bare ikke for ham, og jeg kan ikke forstå hvordan han kan holde til det, for jeg er ved at være helt udkørt, jeg sover ikke længere i min seng, men sidder i en stol og sover inde ved M, da jeg ofte ikke kan nå i seng igen, inden han vågner og det hele starter forfra.

Når jeg "putter" ham om aftenen får han en flaske, spiser 50-100 ml, og falder somme tider i "søvn", andre gange har han brug for at blive ammet for at falde i søvn. Han sover så mellem 5-45 min, vågner igen og skriger indtil han får brystet i munden, falder så i søvn ved brystet bliver puttet igen, og sover mellem 5-45 min og så starter vi forfra, sådan går det så hele aftenen og natten. Far kan ikke trøste og storebror bliver vækket og sådan kører det hele i ring. Når han vågner om dagen er det helt umuligt at få ham til at sove igen, da han vågner med et skrig og er lysvågen med det samme. M hader sin barnevogn, ...


Annonce

... og bruger ikke sut, vi har trænet dette i 4 mdr, og har nu opgivet. Han har fået klippet tungebånd for at kunne amme.

Vi har aldrig rigtig haft søvnproblemer med S, så dette er helt uvant for os.

Det er svært at beskrive vores "rytme" for vi har ikke rigtig nogen. Men jeg prøver alligevel:

6.30 Vi står op, efter at M er blevet ammet hele natten, altså bliver han ikke ammet her, da brysterne er tomme.
9 ammes og puttes til lur
11.30 hirsegrød med lidt frugtmos, vand af kop
12-13 ammes puttes til lur
Efter luren ammes igen
16 ammes, men falder sjældent i søvn
17.30 grøntsagsmos, vand af kop
18.30 flaske/ammes "puttes til nat"
Da M oftest er en glad og nem dreng, tror jeg ikke at han er vågen om natten, men græder i søvne, og måske er blevet afhængig af at have brystet i munden når han skifter søvnfase, Hvis jeg så nægter ham brystet, (når jeg ved han er mæt) og forsøger at trøste og lulle videre på anden vis, vågner han helt og går så fuldstændig amok, og skriger helt vildt. Da jeg for 1 uge siden forsøgte at ta kampen skreg han i 3 timer, inden jeg overgav mig og ammede ham. Hva tænker du går det over af sig selv, eller skal vi ta kampen nu? Og hvordan ??

M er tjekket af kiropraktor, kranio sakral terapeut, ørelæge, egen læge uden resultat.
Da jeg ikke ønsker at min søn skal skrige sig i søvn, sidder jeg med ham i armene når brysterne er tomme og han falder derfor ofte i søvn hos mig, og jeg er selvfølgelig bange for at det skal blive den nye vane, da jeg nu ikke kan gå fra ham hverken dag eller aften, og det bliver jeg jo nødt til en gang imellem, vil jo også f.eks gerne med til forældremøde i S´s vuggestue.

Synes det hele er gået lidt i hårdknude, og jeg er ved at være psykisk og fysisk udmattet, vil så gerne give min søn mest mulig tryghed og omsorg, men magter det nok ikke i længden på denne måde. Har overvejet at stoppe amningen på grund af dette, da jeg oplever at amningen er blevet til et problem for hele familien.

Beklager mit lange og rodede brev, det er skrevet af en udmattet mor

Hilsen
S & M´s mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Vække for drømmeflaske?

Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...

Læs hele brevet og Helens svar


28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Klumpfod (varusfod)

I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.

Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...

Læs mere i Babylex

Sygt barn

Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.

De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.

Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.

Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......

Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.

Endnu engang tusind tak.


Annonce