Svar: Hjælp til at blive vendt og finde sutten om natten
Kære Mor
Det er tiden, der skal arbejde for jer ... :) Det er en periode, I lige nu skal igennem og det der er vigtigt er, at du ikke får skabt nogle uvaner undervejs, som I så skal kæmpe med efterfølgende ...
Din dreng vil naturligt øve sig i at kravle - både når han er vågen og når han sover. Og derfor lægger han sig op i kravlestilling om natten, han kan ligge og vugge kroppen frem og tilbage, banke hovedet ind i sengegavlen og græde og være rigtig frustreret imens. Det er fordi han gør det i søvne og han er endnu ikke i stand til på egen hånd at få sig lagt ned igen.
Derfor er du nødt til lige nu at hjælpe ham med at blive lagt ned, få dynen om sig, finde ro og komme videre i søvnen. Du er nødt til aktivt at hjælpe ham med stillingskift. Det kan du roligt gøre, det at hjælpe ham med at blive lagt ned rent fysisk, vil han på sigt lære at gøre selv. Han vil på sigt her blive selvhjulpen og vil kunne skifte stilling uden at behøve din hjælp, så du skal ikke være bekymret for at det du hjælper ham med fysisk at blive lagt rigtig, vil give dårlige vaner. Det er en periode, ...
... hvor han har brug for det.
Men der hvor uvanerne kommer ind - det er omkring sutten. Det er vigtigt at du prøver at få ham videre i søvnen uden at han får sutten i munden hver gang. Det gælder uanset om du giver ham den eller om han selv lærer at finde den. Det er bedst, hvis han kan lære at sove uden at have noget i munden. Ellers vil han naturligt vågne op hver gang sutten tabes og søvnafbrydelser er ligeså skidt for ham, som det er for dig ...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Men ellers er teknikken med at finde sin sut selv, at du starter om dagen. Konsekvent giver ham sutte i hånden, så han selv skal komme den i munden. Og når han så vågner om natten, så skal du hjælpe ham med at søge efter sutten med sin hånd, finde den og han skal igen selv komme den i munden. Du kan komme lidt ekstra sutter i sengen og du kan også koble sutterne på en klud, så de er lettere for ham at finde - men som udgangspunkt er det bedst, hvis han kan lære at komme videre i søvnen med dine kærtegn, stillingskift, beroligende hænder, beroligende ord osv. og altså uden at få sut :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :) God weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
Zoneterapi
Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.
Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.
Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.