Svar: Har jeg overproduktion?
Kære mor
Tak for dit brev, tillykke med den lille pige og velkommen til :)
De symptomer du beskriver, kan godt tyde på overproduktion og derfor er det relevant nok, at du lige gennemtænker, hvordan du ammer og om du kan gøre noget her. Det lyder også som om at du har en hurtigt reagerende nedløbsrefleks, hvorfor mælken sprøjter hurtigt til din datter, så hurtigt at hun nogle gange har rigtig svært ved at følge med, slipper, tager fat, slipper igen .. og derfor naturligt også får slugt lidt for meget luft.
Din datter er kun 5 uger gammel og jeg er derfor ikke helt så begejstret for at du begynder at blokamme - det vil sige, at du begynder at trække tiden / forlænge tiden mellem dine amninger, så din mælkeproduktion nedsættes... Hvis du starter op med for lange intervaller mellem dine amninger, så vil du kunne risikere at dine mælkegange stopper til og at du får en brystbetændelse. Du kan også risikere at din mælkeproduktion falder for hurtigt og at du derfor pludselig oplever ikke at have mælk nok til din datter og det var jo ikke lige meningen ...
Mit umiddelbare forslag vil være at du forsøger at amme din datter fra et bryst af gangen og at du lægger en skiftning ind midt i amningen. Det vil her være rigtig godt, hvis du også skifter mellem ammestillingerne, fordi hun stimulerer og "tømmer" brystet forskelligt alt efter hvordan hun er lagt til.
Jeg vil foreslå dig at du prøver at amme hende i den traditionelle stilling til at begynde med og når hun slipper fordi mælken går for hurtigt, så lad mælken sprøjte ud, så presset bliver mindre. Det er den første vandholdige mælk, der sprøjter ud, og der er masser at komme efter stadigvæk. Aftør brystet med stofbleen, så hun atter kan få fat og lad hende så spise igen. Når hun har spist godt, slipper og virker til at have behov for en pause, så lader du hende bøvse, ...
... skifter hende og derefter lægger du hende så til samme bryst igen. Men denne gang i tvillingestillingen. Det vil sige, så hun ligger med kroppen ud under din arm. Ved at amme hende på denne måde får hun den lidt federe mælk med ud og den giver mere ro i maven. Herefter kan hun så blive puttet til en lur.
Ved næste amning gør du det samme, dog med modsatte bryst, og netop ved at amme på denne måde, så du mellem hver lur skifter mellem om det er højre eller venstre bryst du lægger hende til, vil du naturligt strække tiden mellem hvert bryst og det vil nedsætte og stabilisere din mælkemængde.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
En anden metode du kan bruge er at amme hende liggende og ikke bare den almindelige liggende stilling, hvor du ligger på siden og hun ligger og ammer med sin mave mod din. Du kan faktisk godt forsøge at amme hende, hvor du ligger på ryggen og hvor hun ligger på din mave og dier af brystet. Når man ammer på denne måde, så sænkes nedløbsrefleksen og man ammer "mod tyngekraften" og det kan faktisk være et forsøg værd, hvis man oplever at have en meget hurtig nedløbsrefleks og oplever at have stor produktion.
Det er sådan at din mælk består af flere forskellige dele og den første del af mælken er meget vandholdig, den slukker tørsten. Hvis barnet får meget af den vandholdige mælk, så vil det give meget uro i maven og mavekneb. Derfor er det vigtigt at barnet dier så længe af gangen som muligt på et bryst, netop for at barnet også får den federe mælk med ud, som ligger tungere i maven og giver mere ro i maven. Og netop ved at amme fra et bryst af gangen og variere mellem ammestillingerne, kan du hjælpe din datter her - samtidig med at du også stadig holder gang i din mælkeproduktion og får stimuleret og "tømt" brystet så du ikke pludselig får andre problemer, som brystbetændelse ...
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
7. maj 2024 | Amning | 15 mdr.
Sut/amme - sove uden bryst om natten
Hej Helen Vi har længe haft udfordringer med vores datters søvn. Hun har...
Viden om børn:
Natamning
Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.
De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.