Annonce

Annonce

Brev:

Uro ved aftenputning


20. oktober 2011

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Uro ved aftenputning

Kære Helen.

Tak for dine svar tidligere:-)

Spørgsmålet denne gang går nu på aftenputningen, som er ved at blive noget af en udfordring.

Alexander er netop blevet 7 mdr. i sidste uge. Han har aldrig været god til at sove, men vi har for det meste kunnet putte ham i sengen om aftenen uden de store problemer, hvor han er faldet i søvn af sig selv med sin sut (efter amning, sang og puttebamse). Han har sovet i vores soveværelse indtil han var 6 mdr. Det virker som om han ikke har noget imod at sove alene.

Nu har vi den seneste tid haft meget svært ved at putte ham. Han har kunnet kravle (krybe) siden 6. mdr, og nu rejser han sig op ad alting og vil bare stå hele tiden. Han er meget fysisk aktiv og vi kan se at udviklingen går meget hurtig nu. Derfor når vi lægger ham i sengen, vender og drejer han sig og rejser sig.

Vi prøver at hjælpe ham med at finde ro ved at lægge hånden på brystet og lægge ham i den rette soveposition gentagende gange. Det ender til sidst i gråd og en lille dreng, som er meget ulykkelig. Til sidst giver vi op og jeg ender med at amme ham i søvn. Er det ok? Vi er bare bange for at give ham en dårlig søvnassociation (Jeg har set din DVD om seperationsfasen og vil gerne undgå at skulle afvende ham fra at falde i søvn ved brystet)

Når han vågner om natten starter det samme forfra. Vi prøver, at han ikke skal ammes mere end 2 gange om natten, da han i en periode vågnede og ville have bryst hver anden time, men nu er vi nede på 2 amninger. En omk. kl. 3 og så igen ved 5 tiden for at få ham til at sove videre til ca. 6.

Jeg ...


Annonce

... har læst, i et af dine andre breve at det kan være problematisk med søvnen, når han kravler tidligere end normalt. Vi har også indstillet os på, at han kommer til at sove uroligt i noget tid nu, men hvor lang tid tror du det varer? Kan vi gøre noget for at hjælpe ham til fysisk ro? (det hjælper ikke at han ligger i vores seng og vi ligger ved siden af ham. Når først han bliver ked af det, så er det kun bryst eller hvis vi går med ham, at han falder til ro)

Kan han være i seperationsfasen nu?

Er det bedre at amme ham oftere om natten for at undgå at han vågner for meget og bliver for ked af det?
Når han bliver ked af det, bliver han meget ulykkelig. Nogle gange skriger han hjerteskærende selvom vi sidder med ham, betyder det at han ikke føler sig tryg?

Til info så er hans rytme ca. således.
Ligesom du anbefaler så prøver vi at give ham en fast døgnrytme.

Han vågner ved 6 tiden.

Han får morgengrød ca. 8.30 og bliver puttet uden amning ca. kl. 9 og sover ca. 1 1/2 time.

Om formiddagen får han lidt frugt og rugbrødsbjælker.

Kl 12 får han frokost og kl 14.00 bliver han ammet og sover ca. 2 timer.

Jeg er begyndt at give ham grød når han vågner fra eftermiddagsluren, og kl 18.00 får han aftensmad.
19.30-20 putter vi ham.

De seneste dage har vi også haft svært ved at putte ham om dagen i hans barnevogn. Det virker på os som om, han bliver frustreret, fordi han ikke kan vende sig pga. af barnevognsselen. Vi er lidt nervøse for at alle hans lure skal blive en lang kamp nu?!

Vi glæder os til dit svar:-)

Med venlig hilsen
Lars og Stine

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Vække for drømmeflaske?

Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...

Læs hele brevet og Helens svar


31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Pudendusblokade ved fødsel

Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.

Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.

Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...

Læs mere i Babylex

Øjne og syn hos baby

Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.

Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.

Dit barn har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit råd om uld til min søn, det var nok det bedste råd jeg nogensinde har fået :) Der blev godt nok kigget mærkeligt på mig, da jeg begyndte at lede efter uld i butikkerne, så det måtte hentes hjem fra Danmark til sidst.

Hilsen mor fra udlandet


Annonce