Svar: Fantasi

---

Kære forældre til fantasifuld datter

Tak for dit brev :)

Min umiddelbare tanke er, at det er vigtigt at du ser din datters fantasi som fortæller-glæde. At hun lige nu øver sig i at fortælle en historie og det er faktisk ret flot at hun kan det, med den alder hun har :)

Fantasien tager rigtig fart i 3-6 års alderen og der er ingen tvivl om, at din datter nok lytter meget til det, hun hører de andre børn i børnehaven tale om ... For de ældste børnehavebørn, vil det ofte være emner som "hvad er rigtigt, hvad er forkert", "hvad er farligt og hvad er ikke farligt" osv. som de taler meget om. Og de øver sig netop meget i at fortælle historier - så hendes reaktion lige nu, kan sagtens handle om at hun spejler sig meget i det hun hører og oplever i hverdagen. Børn i børnehavealderen bruger også meget tid på at finde ud af, hvordan verden hænger sammen "hvad sker der, når vi dør", "Hvordan bliver vi til", "hvordan kan babyen komme ud af maven" osv. Mange af de store spørgsmål i livet.

Du må gerne støtte din datters lyst til at fortælle og lyst til at bruge sin fantasi. Ser I en flyver på himlen, folk der venter på bussen, nogen der kører af sted i en bil eller lignende, må du gerne tale med hende om hvor de mon skal hen og lade hende være med til at digte og fortælle - og netop bruge sin fantasi :)

Hun har dog stadig en alder, hvor hun har rigtig svært ved at skelne fantasi og virkelighed og når hun fortæller dig en historie, så er det for hende virkelighed i det øjeblik hun fortæller det. Det er derfor hun bliver sur og holder fast i at "det passer altså, jeg har selv set en heks!". Det hænger sammen med at hun naturligt, i en alder af 3 år, ikke er i stand til at se tingene i et større perspektiv og ikke kan reflektere og tænke logisk. Hun har ikke den hjernemæssig modenhed, der gør at hun kan forholde sig til at ting kan være anderledes end hun forestiller sig. For hende er det virkeligt.

Det samme sker, hvis hun vågner om natten og har mareridt - et barn på 3 år der vågner af en drøm, vil ikke finde ro og hjælp af at vi siger "det var bare en drøm, sov du bare videre" - for barnet vil det være virkeligt. Hvor et barn på 5 år, godt vil kunne falde til ro, ved at få at vide "du har bare drømt, alt er okay igen, det var bare en drøm". Det er altså helt naturligt, at din datter lige ...

---

---

... nu bruger sin fantasi, men også har rigtig svært ved at skelne fantasi og virkelighed.

Fantasien kan bruges til at lege forskellige roller og derfor vil f.eks. udklædning i 3-6 års alderen optage rigtig meget af børns leg. De elsker at klæde sig ud og spille en anden rolle end de normalt er. Det er dejligt at lege "spiderman"; "fin dame", "baby", "prinsesse" osv. og fantasien bruges til at forholde sig til den konkrete virkelighed og også prøve sig af, prøve forskellige grænser, øve sig ...

Men fantasien bruges også til at bearbejde følelser og her kommer alt det med hekse, trolle og uhygge ind - det at være bange for noget, at være utryg osv. er følelser din datter lige nu tester, prøver sig selv af - netop via sin fantasi og derfor hjælper det hende når du beroliger hende, fortæller hende, at du passer på hende og at der ikke vil ske hende noget.

---

---

---

Det er en balance, hvor du på den ene side skal tale med hende om, hvad der er fantasi og historiefortælling og hvad der er virkelighed - der skal være plads til begge dele og samtidig skal du også give hende roen, når hun bliver bange for noget. Du skal bekræfte hende i at du passer på hende, og at der ikke kan ske noget, hvor I er. Du skal berolige og betrygge, uden at forcere tingene - du må gerne sige jeg passer på dig, alt er okay" osv. som du gør - men hvis du f.eks. begynder at tage hende med rundt, vise hende at dørene er låst, at hasperne på vinduerne er sat på, at du lader lyset brænde, hvis nu nogen kommer ind osv. så kammer det over. Hvis du reagerer på denne måde, så vil du jo netop bekræfte hende i, at der er en masse farligt udenfor, som vi skal beskytte os imod.

Hun bliver bange for dig, når du knurrer som en løve eller siger som en heks, fordi lyden for hende, er virkelig og minder om det virkelige, hun lige der føler at hun oplever. Og det er her vigtigt igen - både at forklare "jeg leger bare, det er kun sjov, jeg er ikke en løve" og på den måde holde hende til virkeligheden og så naturligvis ikke blive ved med at lave farlige lyde, hvis hun ikke kan lide det...

Det er helt almindeligt at børns fantasi er stor og at de kan lege meget dramatiske lege, hendes fantasi vil udvide sig de næste par år og det du fortæller lyder således helt normalt :)

Jeg håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke med hende :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---