Brev:
Hvor meget kan man forvente af en lille dreng på 2½ år
Kære Helen
Min søn Christian på 2½ år er en lille tryghedssøgende gut. Han blev storebror ca. 1½ år gammel og vi flyttede by og institution da han var to år. Vi har nok altid pakket ham lidt ind i vat, fordi han af natur er lidt skrøbelig. Hvor lillesøster kaster sig ud i alt uden at frygte noget, så er Christian eftertænksom, kommunikerende, forsigtig og afventende. Han sprog er eminent godt og han er i stand til at fortælle om følelser og oplevelser på et ret detaljeret niveau.
Han er også så småt i trodsalder, men hans milde sind gør at vi praktisk talt aldrig har problemer med ham. Hvis han får at vide at man ikke må smide med legetøjet – jamen så smider han ikke med det…. Hvis han får besked på at skulle sige tak for mad inden han rejser sig, så gør han det (dog ikke når vi er ude – så er han for genert)
Vi har nok altid haft den holdning at vi tager de kampe vi rigtig gerne vil vinde og lader resten ligger, på den måde har vi en utrolig nem hverdag. Men nu bliver jeg i tvivl om jeg efterhånden skal sætte lidt flere grænser.
Jeg har tre eksempler jeg gerne vil høre din mening om:
Pottetræning. Christian var egentlig klar til pottetræning 1 måned før vi skulle flytte, men vi vurderede at det var en dum ide med alt det nye der skulle ske. Nu gider han slet ikke sige til hvis der er noget i bleen. Han stikker af og gemmer sig længst mulig tid. Jeg er lidt i tvivl om det bare kommer igen – han vil slet ikke røre ved potten og selvom vi snakker meget om at den mad vi spiser ender i bleen og at store børn ikke bruger ble, så siger han bare at han ikke er stor endnu. Noget jeg jo grundlæggende er enig med ham i, men jeg er bare også lidt i tvivl om, når nu han havde en periode hvor han gik meget op i at sige til når han tissede eller lavede, om vi så har forpasset vores chance. Mit spørgsmål går på om jeg er for streng, når jeg vil have at han siger til, når han har noget stort i bleen?
Putte ritual. Det ...
... er typisk mig der natter – gir nattøj på og læser en historie mens far putter vores datter (det tager under 5 min) derefter overtager min mand … mest fordi hans tålmodighed bedst kan klare op til 1½ times putning. Det er ikke fordi han ikke er træt, men han har utrolig svært ved at falde i søvn. Min mands putterritual er rimelig fast – en historie mens man ligger i sengen og så sidder min mand hos ham til at han sover. Han vil under ingen omstændigheder falde i søvn alene og er det mig der putter skal han kunne nusse mit hår…. En meget fastgroet tryghedsassociation der også er med til at det er far der overtager. Ellers holder han sig selv kørende ved at nusse hår…. Kan vi begynde at kræve at han falder i søvn selv. Han bliver rigtig ked af det hvis vi nævner at vi går ind i stuen – selvom døren er åben og han kan høre alle lydende er det ikke nok. Ideen med at sige at vi ordner vasketøj eller rydde op gør ham decideret ulykkelig da han elsker at deltage i den slags og derfor bliver frygtelig ked af ikke at være med.
Morgenmad. Min søn får øllebrød med flødeskum om morgnen - mest fordi det er den eneste slags grød lillesøster spiser og så kan de dele en portion. Men han vil ikke spise den selv. Frokost (rugbrødsmadder) spiser han med gaffel i vuggestuen uden problemer og aftensmaden er også uden hjælp. Sådan har det været siden lillesøster blev født. Er det for meget at kræve at han selv tager over nu… han kan jo godt, men er træt og morgengnaven og det gør morgenen nem at hjælpe…. På den anden side skal vi vel også sætte krav til ham.
Generelt kan man sige at min søn ikke gør noget før han magter det 100 % - ikke så meget som et vov vov gad han sige inden han pludselig begyndte at tale – praktisk talt i små sætninger fra start af.
Skal vi bare føje ham, eller skal vi kræve mere…. Det hele er så nemt så jeg er blevet i tvivl om vi gør det rigtige eller vi springer over hvor gærdet er lavest.
Hilsen mor til to
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...
Viden om børn:
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.
For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.
Tak fra en taknemmelig mor