Svar: Hvordan undgår vi at hun vågner så ofte i løbet af aftenen og natten?
Hej med dig
Tak for dit brev - og dejligt at høre fra dig igen, tillykke med at I har fået en lillesøster :)
Det er rigtigt, at jeres datter skal lære at sove uden at have brystet i munden - men hun skal stadig ammes og det er vigtigt og helt naturligt, at amningen skal indgå som en del af hendes putteritual.
Som det er lige nu, så ammes jeres datter generelt for meget. Det er faktisk passende, hvis hun ammes 4 gange i døgnet og de fire amninger vil jeg anbefale ligger tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Det betyder altså at amningen om formiddagen og om eftermiddagen forsvinder først og faktisk vil det være en rigtig god idé, at du netop arbejder på at lære din datter at sove formiddagslur uden brystet først. Det er betydeligt lettere at lære hende dette om dagen, hvor du selv har overskud og ikke er træt ...
At hun ikke længere ammes om formiddagen vil sandsynligvis gøre at hun der sover kortere, men det gør ikke noget, for så vil hun kunne sove en længere middagslur og en ny rytme vil derfor også hjælpe jer til at få lidt mere rolige eftermiddage, hvor du skal have det hele til at fungere, fordi storebror også skal hentes osv.
En dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre i mors seng
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Puttes til formiddagslur - uden amning. Sæt hende i stedet op i vognen og tril hende en tur, hvor hun sidder op, mærker vinden i ansigtet, kikker på det I kommer forbi og læg hende først ned, når hun tydeligt er parat og lige ved at falde i søvn. Hun sover måske kun 1 times tid, men det er helt fint.
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende og må også gerne få små brødhapsere, som I er begyndt på, vand af kop.
Ammes rigtig godt og puttes til middagslur ca kl 13-13.30 og må her gerne sove et par timer, hvilket hun sandsynligvis godt kan, fordi hun har sovet kort formiddagslur. Hun kan puttes i barnevognen eller du kan lægge dig med hende som du plejer - og storebror kan så hentes, når hun vågner eller imens hun sover i sin barnevogn ....
Eftermiddag 16: En portion flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop. Og så skal hun som udgangspunkt ikke ammes om eftermiddagen mere - men, det er dog bedre at du ammer hende her og lader brystet give hende lidt ro netop her, i stedet for at du ammer hende hele natten ... :)
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, det kan være rødspætte med ris, boller i karry, laks fra ovnen, fiskefrikadelle eller lignende. Suppleres med kogte stykker blomkål, broccoli, en kartoffelbåd fra ovnen eller ...
... lignende i hånden at gumle på selv. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt fra begge bryster, så hun er fyldt rigtig godt op og puttes herefter i egen seng, hvor hun sover uden mælk til næste morgen tidlig.
Du skriver at I rigtig gerne vil have hende til at tage imod en sut - det gør hun nok ikke. Hun foretrækker den ægte vare og får sit suttebehov fint stillet hos dig - også selvom du kun ammer 4 gange dagligt :) Sutten er heller ikke nødvendigvis nogen god løsning, for I risikerer bare at det så er den I skal give hende hver time natten igennem. Så det er bedst, hvis hun kan lære at sove uden at have noget i munden.
Og I skal som sagt starte om formiddagen, ved at sætte hende op i vognen og lade hende opleve og suge til sig af indtryk. Hvis hun har brug for noget at sutte på, så giv hende en agurkering, en brødskorpe eller en blød frugtbåd i hånden, når hun sidder i sin vogn, imens du kører.
Sørg for en fast måde at putte hende på, en måde du kærtegner hende, ord du bruger osv. så der er genkendelighed, når hun skal sove. Så du altid siger det samme, kærtegner på samme måde osv. uanset om det er dag, aften eller nat, hun skal sove.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når du om aftenen ammer og derefter putter hende, så prøv i første omgang, at lade hende falde i søvn i din seng, som du gør nu. Du er nødt til at tage det i etaper og det første hun skal lære er at kunne sove uden brystet i munden. Så læg dig med hende, am hende som hun er vant til og forsøg så at trække brystet til dig, lirke brystet ud af munden på hende. I starten protesterer hun, søger brystet igen og så får hun det igen, beroliges af at die lidt, men igen trækker du brystet til dig - og det bliver du ved med at gøre igen og igen. Samtidig skal du så kærtegne og berolige, som du plejer, når hun skal sove, så hun hele tiden føler sig tryg.
Du skal nå dertil, hvor hun slipper brystet, kikker på dig, smiler til dig og triller om på siden og sover .. Når I når dertil, så er I nået til næste etape, hvor du så ammer hende og derefter flytter hende over i hendes seng, hvor hun så falder i søvn.
Det vil være en rigtig god idé at koble hendes seng til din. Fjern tremmerne fra den ene side og sæt jeres senge sammen. På den måde har du mulighed for at blive i din seng, I sover hver for sig, hun lærer at sove i sin seng og samtidig kan du lægge dine hænder over til hende, lade hende mærke at du er der, du kan give hende den nærhed og tryghed, hun har behov for - være der for hende, samtidig med at I sover lidt på afstand af hinanden :)
Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, - der er lidt at arbejde videre med :)
Læs også gerne mine bøger "Sådan får du dit barn til at sove" og "Helens bog om børn og mad" :)
Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
D-vitamin
Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.
Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.
Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...
Sprog
Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.
At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.