Svar: Udvikling og vægt
Kære Nina
Tak for dit brev og velkommen til :)
Din datter har en fin vægt i forhold til sin alder og i forhold til sin længde. Hun er ikke for tyk og hun må gerne få både bryst og flaske og du må også gerne begynde med en lille smule grød, hvis du skønner at hun er parat.
Hvornår man starter med grød afhænger helt af barnets modenhed - hun bør være mindst fire måneder, når man starter og du bør starte inden hun fylder 6 måneder. Det er vigtigt at hun er begyndt at savle, at hun er bevidst om skeen og kan åbne munden, når du nærmer dig med den - f.eks. når du giver hende d-dråber, hun skal kunne holde hovedet selv og dreje hovedet bevidst efter mad, hvis du f.eks. sidder med hende på skødet, når du selv spiser ...
Og så er det også vigtigt at hendes mave fungerer, at hun ikke har problemer med forstoppelse, men trives med den mælk hun får ... :)
Jeg anbefaler at man starter med skemad om dagen og i starten er det ganske lidt hun skal have - der er tale om smagsprøver, måske kun 3-5 skefulde og så skal hun ikke have mere. I starten er der således ikke tale om at grød skal mætte hende, men mere tale om at hun skal vænne sig til at spise grød / skemad hvilket vil være noget helt nyt for hende :)
Din datter har brug for rigtig meget mælk og jeg kan ikke helt ud af dit brev gennenskue, hvor meget mælk hun ialt får .. Når du giver hende de 135 ml, tilbyder du hende så mere og så indtager hun den mængde og stopper selv, eller ville hun kunne spise mere, hvis du gav hende mere? Hendes døgnbehov ligger på ca 1000ml mælk i døgnet og ofte vil hun have behov for at få flaske eller blive ammet 6-7 gange i døgnet.
En plan vil normalt se således ud:
Tidlig morgen: Ammes og sover videre, vågner ofte med en ekstra amning, når dagen starter
Formiddag: Ammes / flaske og puttes til formiddagslur
Frokost: Der kan begyndes med smagsprøver af skemad her, hvis hun virker parat. Vand af kop.
Ammes / Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag: Ammes / ...
... flaske
Sover dagens 3. lur
Aften: Ammes / flaske
Puttes til natten
Sen aften: Ammes / flaske
Midt nat: Evt. Ammes / flaske
Som du kan se skal der mange amninger / flasker til i løbet af et døgn og det handler både om at sikre din datter mælk nok og de vitaminer mineraler osv. som hun får gennem mælken, men det handler også om at sikre hende væske nok. Og skemad hvis hun begynder med det, skal ikke fylde ret meget :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg vil her anbefale dig at du læser min bog "Helens bog om børn og mad" :)
Med hensyn til søvn, så vil det være passende at hun nu sover 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen. Jvf. planen :) Hvis hun sover godt i stuen, fordi hun kan hører dig, så er det helt okay ..
Søvnen ændrer sig dog meget i denne alder og her kan jeg anbefale dig at læse min bog "Sådan får du dit barn til at sove" :)
Med hensyn til pludren og grin med lyd, så vil de fleste børn begynde at kluk-le i din datters alder og hvis hun ikke gør det nu, så kommer det nok snart. Prøv at pludre og tumle med hende mere end tidligere, hvor du kilder hende og hvor du f.eks. trækker en stofble hen over hendes ansigt og ned over kroppen imens du siger "bøøh" på en sjov måde, så hun oplever kontaktet med dig på en ny og anderledes måde - det kan måske få hende til at grine ...
Og her vil jeg så anbefale dig at læse min bog "Sådan støtter du dit barns udvikling":)
Du skriver at din datter ikke kan tage ting endnu ... Det er helt normalt at hun ikke tager ud og griber bevidst om ting, men hun bør holde om en rangle eller lignende, som du giver hende i hånden .. :) Når hun er omkring 19 uger gammel, vil hun begynde at kunne bruge sine motoriske færdigheder mere bevidst. Fra blot at kunne gribe omkring sit legetøj, så begynder hun at se på legetøjet, række ud efter det, gribe det, ryste det og putte det i munden. Så mon ikke det kommer stille og roligt :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Jern - jerntilskud præmatur
Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:
Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder
Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.
Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.