Brev:
Sovetid - 22 mdr.
Kære Helen
Jeg skriver til dig igen - da puttetiden er blevet helt uoverskuelig herhjemme.
Vi har en lille dreng på 22 mdr. Han har et stort sovehjerte og sover gerne længe om morgenen og sover gerne 2 timer til middag både i vuggestuen og herhjemme.
Han er ørebarn og har fået lagt dræn - så jeg tænker ikke at det er ørene der driller ved puttetid. Derudover har han børneeksem, som selvfølgelig nogle gange er lidt i udbrud, det er dog ikke voldsom børneeksem.
Vores aftner er mildt talt et kaos og vi aner ikke længere hvad vi skal stille op. Jeg sidder nu kl 21.44 og skriver dette og der er stadig skrig og skrål i børneværelset.
Vi har prøvet at variere vores puttetider, 19.30 var det en overgang, så rykkede vi det til kl 20., så til 20.30, så 21.00 og vi har sågar prøvet at putte kl 22. Ligegyldig hvornår vi putter og hvor træt han måtte være, så sover han ikke før 2-2½ time efter han er blevet puttet - nogen gange går der længere tid.
I starten sad vi på hans værelse til han sov - men det var til at blive skør af at sidde der i 2½ time og kigge ud i luften. Nu hygger vi på værelset efter aftensmad, leger lidt med biler og læser i bøger, så får vi creme på, natble, nattøj og børstet tænder, så sætter vi os i sengen og læser en godnat bog, mens vi gør dette er så han så træt at man tror han falder i søvn imens ...
... vi gør det. Men .... lige så snart vi rammer sengen vågner han fuldstændig op - så skal han lege, gå ud i sengen osv osv.
Når vi har læst bogen kysser vi godnat og han siger godnat til os og vinker og vi går ud af hans værelse og sidder i stuen lige udenfor hans dør. Og så går det løs, han skal tusind ting, kommer rendende ind i stuen hele tiden, henter legetøj og når vi putter ham ind i seng igen, slår og sparker han - skælder vi ud griner han af os og når vi beder ham pænt om at ligge i sengen og sove griner han også og rejser sig. Nogle gange sover han ikke endnu når vi selv går i seng :/
Hvis vi sidder på hans værelse til han sover tager det jo også 2-2½ time og der skal han ligeledes tusind tusind ting.
Til middagslur sover han i løbet af 5 min og der er intet.
Jeg har købt din film med hvordan vi får vores barn til at sove, men vi kan simpelthent ikke få det til at fungere, han virker komplet ligeglad. Og det er underligt for os, for i dagtimerne er han velopdragen, sød og hjælpsom - den dreng han er om aftenen er svær at kende og vi ved ikke hvordan vi skal håndtere det. Som det foregår nu er hverken han eller vi tjent med.
Jeg håber meget du kan hjælpe os - jeg synes det er meget ærgeligt at en ellers dejlig dag skal ende så surt .
Kl er nu 22.18 og vores søn sover endnu ikke :/
Med Venlig hilsen
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.
Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
Viden om børn:
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Opbevaring af modermælk
Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.
Holdbarhed for ny udmalket mælk:
3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.