Svar: Spisesituationen og mad - 11 mdr.
Kære mor
Det er rigtig vigtigt at I ikke nøder eller leger maden ind i jeres datter - det lyder som om at det er den metode I har praktiseret rigtig længe og det lyder faktisk som om at jeres datter ikke rigtig har fornemmelse for, hvad det vil sige at være mæt og være sulten. Dette er hun nødt til at lære, for at spise og det lærer hun kun ved at få lov itl at spise selv og uden at I presser eller nøder ...
De fleste børn vil i 8-10 måneders alderen have en periode, hvor de ofte lukker munden for skeen og det har jeres datter også gjort - og det gør hun så stadigvæk .. Nu kan jeg jo ikke helt se, hvad der foregår omkring middagsbordet hos jer, men jeres datter har en alder nu, hvor hun er mere og mere bevidst om at hun, ved at knibe munden sammen, kan få den fulde opmærksomhed fra jer. Det at børn lukker munden for skeen, sætter automatisk gang i forældrene - vi ved jo, hvor vigtigt det er at barnet spiser.
Det samme sker, den samme selvstændighed viser sig også ofte ved puslebordet. Hun vil ikke ligge ned, vrider og vender sig, protesterer højlydt, når bleen skal skiftes - og ja naturligvis har hun temperament, og det er kun godt. Hun er sin egen lille person, hun har egen vilje og det skal hun have lov til :)
Forskellen er dog, at hvis hun ikke vil have ble på og vrider sig på puslebordet, så kan I 'tvinge' hende til at få den på, hvis hun ikke vil have hue eller jakke på, så sker det samme - I er stærkere end hende og kan 'tvinge' hende til det, mod hendes vilje - men lige netop med hensyn til at spise - her kommer I til kort. Uanset hvor meget du hopper og springer, så kan du ikke få hende til at spise, hvis hun ikke vil. Du kan ikke tvinge hende til at åbne munden og slet ikke til at synke maden. På det punkt, har hun mulighed for at sætte sin egen vilje igennem og det gør hun. Hun fornemmer altså godt at hun ved at lukke munden, gør noget ved jer.
Det er meget meget vigtigt at du accepterer og tror på at din datter spiser det hun lige nu har behov for. Det gør ikke noget at hun kun spiser 5 skefulde og et par hapsere - det vigtigste er at hun spiser. Du skal til gengæld så sikre hende mange måltider i løbet af dagen og har hun ikke spist så meget til det ene, så spiser hun forhåbentlig mere til det næste. Du skal også sikre at der til hvert måltid er både noget hun selv kan spise med fingrene, med sine hænder, med gaffel og også gerne lidt som du så kan hjælpe hende med (hvis hun vil have det).
Hun er så gammel nu at hun skal have rigtig mad. Det er vigtigt at hun får mad der smager af noget og mad der tager udgangspunkt i den mad I andre spiser. Det gør ikke noget, hvis hun lige nu ikke spiser brød - hold pause med det og giv hende noget andet - hun skal have helt almindelige børnevenlige retter som pasta med kødsovs, lasagne, frikadeller (kød eller fiskedeller), farsbrød, ris med rødspætte, boller i karry, torsk og spinat - i min bog ...
... "Helens bog om børn og mad" finder du masser af opskrifter og idéer til hvad du kan lave :) Og det er retter, som hele familien kan spise.
Hvis hun er glad for ris og grøntsager (som pulver) så må du lave ris og grøntsager rigtigt - masser af risretter er gode til børn og gerne hvis der er sovs med. Grøntsager kan laves i ovnene eller koge med i en risret i en stegegryde ...
Hun skal have madro. Det er vigtigt at I giver hende ro til selv at spise og at I ikke sidder og kikker på hende, når hun spiser. Du må gerne en gang imellem lave noget andet i køkkenet imens, så du er der, men uden at være aktiv omkring hende - så hun netop får mulighed for at spise selv. Når I spiser sammen, er det vigtigt at hun igen får en tallerken med lidt valgmuligheder - få stykker, kun lidt af gangen, og så kan hun spise dette - og du koncentrere dig om din mad.
Når hun smider maden på gulvet, så skal du prøve at sige til hende, hvad du gerne vil have i stedet "ind i munden skat, mmm mam mam, ind i munden" - så hun ikke får skæld ud, men hører hvad du gerne vil have hende til.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og så er det rigtig vigtigt at du anerkender hendes lyst til at udforske og undersøge. Så hvis hun leger med maden, så er det for at udforske dette. Hun bruger sine sanser og det skal du stimulere uden for middagsbordet. Hvis hun fascineres af vand, mælk i koppen gerne putter maden op i glasset, vælter glasset osv. så vandet løber ud over bordet, så er det en rigtig god idé at lade hende lege med vand. Hun skal have små skåle, kaner, bøtter som hun kan lege med i sit badekar.
Hvis hun fascineres af lyd, gerne vil sidde og banke skeen ned i bordet, vælter sin tallerken, smider tallerkenen på gulvet osv. med et ordentligt brag, så skal du anerkende hendes lyst til at lave lyd. Giv hende et hammerbræt, som hun kan slå på, en xylofon, en tromme - så hun får stimuleret lysten til at lave lyd - men uden for middagsbordet.
Hvis hun fascineres af at sidde med maden i hænderne, smatter den ud mellem fingrene, synes det er spændende at tygge på maden og tage den ud af munden for at studere den. Hvis hun kører fedtede fingre rundt i håret, på tøjet osv. så skal du her anerkende hendes lyst til at mærke og føle mad. Du skal give hende mad i hånden som hun selv kan spise - men du skal igen uden formiddagsbordet stimulere hendes følesans og lyst til at smatte - tag hende med, når du bager boller og giv hende bolledej i hånden, som hun kan sidde med. Lad hende grave i en sandkasse og mærke mudderet og sandet mellem sine fingre.
Jo mere du kan anerkende hendes lyst til at lege, mærke, føle, fornemme, udenfor middagsbordet - jo større sandsynlighed for at hun vil kunne koncentrere sig om at spise når hun sidder ved middagsbordet.
Jeg håber du kan bruge mine tanker videre, rigtig meget held og lykke med hende - og vær opmærksom på at jeg holder foredrag i Politiken Plus her i november, netop om børn og mad :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Vaccination
De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:
- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1
- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2
- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3
- 15 mdr.: MFR 1
- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)
- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3
Graviditet
Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.
Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.
Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.