Annonce

Annonce

Brev:

Mad og vægt - 8 mdr.


7. november 2011

Alder:
8 mdr.

Mad og vægt - 8 mdr.

Kære Helen,

Nu skriver jeg igen til dig. Min datter bliver 8 mdr næste uge.

Mange tak for svaret omkring søvn. Det går meget fint med at skære ned på mælken om natten. Nu vil jeg dog gerne høre din mening omkring min datters mad og vægt.

Vi har siden fødsel kæmpet lidt m hendes vægt: hun følger ikke sin kurve, men hun bliver fulgt af sundhedsplejerske og lægen er også informeret. Ingen er bekymret for hende, men hun skal jo tage på. Hun er dog lige blevet vejet og (desværre var der gået 7 uger, fordi hun har været syg og den sidste vejning var så god (hun var kommet tilbage på hendes kurve), så sundhedspl og jeg tænkte, at der godt kunne gå lidt længere tid til næste vejning). Men hun havde så kun taget 150 gram på på 7 uger!!!!

Hun vejer således nu 7300 g og nu 70 cm lang (ved fødslen vejede hun 3800, 51 cm). Den lille vægtøgning skyldes jo nok, at hun har været meget syg med forkølelse og hoste i flere omgange og derfor drukket mere mælk hos mig og ikke spist grød så godt. Nu følges hun igen tæt og vi håber på at hun begynder at spise mere nu hvor vi har skåret ned på mælken og derved tager mere på i vægt. Hun er en glad pige, der smiler meget (nem at få til at grine) og er nysgerig. Udviklingsmæssigt gør det hun skal og pludrer løs. Hun er ikke begyndt at kravle – hun møffer bare rundt om sig selv.

Måske har det betydning at skrive at hendes far også var en lille baby med lille appetit. Farmor har vist mig billeder, vægtskema og dagbog;-). Ved ikke om det betyder noget?

Hun er altså en lille pige, der ikke er så interesseret i mad. Jeg laver alt mad til hende selv, men nu er jeg begyndt at give hende lidt købemad også, for det ryger bedre ned. Jeg blander dog altid noget hj lavet grønsagsmos eller hj lavet grød eller avokado e.l i, så hun får noget at tygge på og den gode hj lavede smag. Ofte spiser hun dog også bare ren grønsagsmos med kylling e.l – altså uden tilblandet købemad.

Jeg kan også finde på at lade skeen med grønsagsmos lige komme forbi lidt banan. Så der lige yderst på skeen er banansmag (det er således IKKE meget banan, men lige nok til at hun åbner munden;-) Jeg er ikke stolt over dette – tænk hvis hun kun vil spise hvis det smager lidt sødt? ). Jeg gør det dog kun til sidst på måltidet.

Spørgsmålet er om jeg skal være bekymret for hende – om jeg skal få hende tjekket hos lægen? Jeg ved godt at du ikke kan se hende og derfor ikke kan udtale dig med sikkerhed, men måske du kan udtale dig om det du læser og lige se på hendes dagsplan;-).

Hvorfor tager hun ikke mere på – skal jeg bare acceptere dette? Jeg har tidligere talt m lægen om det og hun mener ikke at der er indikation for yderligere undersøgelse, men hun ved jo heller ikke at hun nu kun har taget 200 g på på 7 uger. Hun har pæne farver. Fysisk meget stærk. Har vendt sig rundt fra ryg til mave siden hun var 3 mdr og lidt senere den anden vej.

Hun har altid haft fin mave, men den sidste uge ...


Annonce

... har hun haft lidt grøn/gul slimet afføring. Ikke særligt me-get af gangen, men flere gange om dagen. Det ligner lidt skum, når det kommer ud. Det ligner ikke alm afføring. Det plejer hun at have ca hver 2-3. dag. Skal jeg være bekymret for den slimede afføring? Skal det tjekkes? Hun spiser og drikker som hun plejer og virker ikke generet af det måske en lille smule kort-luntet, men det kan der jo være så mange årsager til;-).

Dagsplan:

kl 23-24 Ammes og så sover hun til kl 7 UDEN mælk. Eller dvs hun vågner stadig, men slet ikke så ofte som før – det er som om hun er ved at vænne sig til at kunne sove uden et bryst i munden. Når hun så vågner, er min mand på banen – han vugger hende helt forsigtig i søvn igen - det tager ’kun’ ca 5-10 min. (før tog det nemt over 30 min at vugge hende i søvn). Det er selvfølgelig bare en ny vane – at vugge hende i søvn, men det er for os og hende bedre end at give hende mælk. Vi giver hende ikke mælk kl 5, som vi måske burde, men hun vil slet ikke røre morgenmad, når hun har fået mælk kl 5. I disse dage for-søger vi derfor ikke at give hende mad kl 5. Som sagt får hun altså ikke mælk om natten, men hun er stadig ikke vild med morgenmad.

KL 7-8 Laver jeg havregrød, men det vil hun slet ikke spise. Nu blander jeg derfor noget købe flerkorns-grød med frugt og hjemmelavet havregrøden (halv af hver. Ca ½ dl ialt) og det vil hun gerne spise lidt af, men jeg tænker at hun burde være sulten efter en nat uden mælk. Hertil drikker hun vand af kop.

KL 9 ammer jeg hende– nu hvor hun ikke spiser så meget morgenmad og hun ikke har fået mælk kl 5. Sover 2-3 timer.

Kl 12-13 Spiser hun grønsagsmos med eller uden kød/fisk (ca 1 dl) og rugbrødshapser med leverpostej (bliver dog kun til 2-3 små hapsere) eller banan. Vand af kop. Hun er glad for kartofler, gulerød, græskar, persillerod etc. Er der meget nitrat i persillerod? Tænker om de er i familie med knoldsellerien og derfor også et stort indhold af nitrat. Hun spiser mest kylling, svinekød og laks. De må vel godt få indmad – ex hjerter?

Kl 14.30 nogengange lidt frugt og brød (alt efter hvor træt hun er) og ammes. Sover en lille time.

Kl 17.30 grønsagsmos m eller uden kød/fisk (ca 1 dl) og så noget til hånden mens vi spiser. Vand af kop.

Kl 19 får hun lidt købegrød m frugt – hvis hun ikke spiste så meget kl 17.30.

Kl 20 ammes hun og puttes til natten.

Hun ammes altså 4 gange i døgnet. Jeg er ikke sikker på hvor meget hun ’tager’ hver gang. Hun slipper meget. Hun får vand til måltiderne (drikker ca 30 ml v hvert hovedmåltid). Hun har altid våde bleer, men ikke super våde og tunge (kun den om morgenen).

Jeg har læst og købt begge dine bøger om mad og søvn – de er meget inpirerende og virkelig gode. Jeg må dog sige, at dagsskemaerne om mad kan være svært at nå eller dvs min pige kan slet ikke spise alt det der står i det skema. Jeg prøver at lade være med at bliver ”stresset” over det.

Kærlig hilsen XX

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


29. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder - del 2

Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder

Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Søskende

Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:

- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...

Læs mere i Babylex

Slik

Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.

Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.

Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.

Ifølge...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".

Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.

Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.

Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.

Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)

Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)

God sommer


Annonce