Svar: Bider og river i hår under amningen
Hej
Tillykke med de første tænder ....
Det lyder som om at din dreng, har rigtig meget brug for at gumle på noget, har ondt i gummerne og lyst til at prøve, hvordan tænderne virker. Det er rigtig vigtigt at du anerkender dette behov og sørger for at give ham ristede rugbrødbjælker, små brødhapsere og mere og mere mad i stykker og i hånden, så han får stimuleret sin lyst til at gumle og bruge sine gummer og tænder, andre steder end ved brystet.
Børn vil ofte bide enten i starten eller i slutningen af en amning. Du fortæller at din dreng ofte gør det, når du lægger ham til. Det handler sandsynligvis om at han tager ekstra godt fat for at få sat gang i nedløbsrefleksen, så mælken begynder at løbe til ham. Og derfor kan det ofte hjælpe at stimulere brystet lidt inden du lægger til, så han ikke behøver arbejde så hårdt, tage så hårdt fat, for at få mælk. Når først mælken løber, så bider han ikke længere ...
Du kan naturligvis også vælge at amme aften og nat og give ham de 3 amninger aften, sen aften og tidlig morgen - og så helt stoppe med at amme om dagen, da det er om dagen I har problemer. ...
...
Det anbefales at børn får modermælk eller modermælkserstatning til de er 1 år. Denne mælk er specielt tilpasset menneskebørn og deres behov. Sødmælk (komælk) har i de sidste 20 år været anset for ernæringsmæssigt til små børn, fordi indholdet af protein og mineraler er for højt og jernindholdet er for lavt. Derudover så kan sødmælk provokere mikroskopisk tarmblødning, specielt de første 6 måneder.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Din dreng må gerne få lidt sødmælk som en del af en varieret kost. Det kan være lidt mælk via maden eller lidt mælk af en kop eller måske lidt tykmælk eller lignende surmælksprodukt. Men stadig bør han ikke udelukkende få komælk.
Hvis det viser sig at du er nødt til at stoppe amningen helt, så kan du godt sikre hans mælkebehov på anden vis - også selvom han ikke tager flaske. Han kan drikke mælk af en kop med den alder han har og du kan prøve at give ham mme af koppen. Du kan også bruge mme i grød og mos, som du laver til ham, så han på den måde stadig får erstatning og ikke kun komælk. Ost må han også gerne få, det er også en god kilde til kalk :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Morgenmad og børn
Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok.
Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....
Babymassage
Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.
De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.
Børn har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.