Svar: Malke ud, amning og flaske
Kære Mum
Små børn skal have mælk og det skal de have enten via amning eller via flaske. Du kan godt malke ud og give din datter din mælk på flaske og hvis du kan mærke, at du har brug for dette - brug for at andre kan give hende mad, men der er lidt ting du skal tage med i dine overvejelser :)
Det er sådan at din mælkeproduktion afhænger af hvor hyppigt du ammer, så jo mere du giver flaske, jo mere vil din mælkeproduktion nedsættes og jo større sandsynlighed vil der være for at amningen stopper.
Det er også sådan at du godt kan malke ud og ved hjælp af en brystpumpe opretholde en vis mængde mælk, men på sigt vil du ikke kunne sikre mælk nok til din datter via udmalkning. Hun er den bedste til at stimulere og for at opretholde hendes behov for mælk, bør hun selv komme til brystet.
Så er det også sådan, at det at spise af en flaske er betydeligt lettere end at spise af et bryst. Det betyder at hun ikke skal arbejde så meget ved flasken, som hun skal ved brystet, mælken flyder lettere til hende af flasken. Det gør at nogle børn foretrækker flasken fremfor brystet, fordi det er let og dermed stopper amningen.
Sutteteknikken er også forskellig og nogle børn mestrer fint at spise af både bryst og flaske, andre børn bliver forvirrede af det.
Når alt dette er sagt, så vil jeg også sige til dig, at hvis du allerede nu føler at du har behov for at komme ud, gå i byen osv. så lyder det som et reelt behov at lære din datter at tage imod en flaske. Det er nemlig sådan, at hun skal have modermælk eller modermælkserstatning til hun er 1 år og hvis du ved, at du ikke vil amme så længe eller ved at det er vigtigt for dig, at hun tager imod en flaske, så skal du ikke vente for længe med at introducere flasken for hende. Hvis hun når at blive flere måneder gammel, så er der stor sandsynlighed for at hun vil vælge den ægte vare og dermed afvise flasken - og så har du et problem, når du vil i byen og hun skal passes.
Så i forhold til at du gerne vil have frihed til at gå i byen, lade hende passe osv. så er det en god idé at introducere en flaske - og det er rigtig godt, hvis du vil malke ud og give ...
... hende din mælk af flasken, når hun ikke er ældre. Men hvis du gerne vil amme i lang tid og være sikker på at kunne dette, så skal du være opmærksom på, hvor hyppigt du giver flaske, fordi det vil kunne påvirke din amning, nedsætte din mælkeproduktion og gøre at hun foretrækker flasken frem for brystet :)
Jeg kan jo ikke sige hvordan det går hos jer, nogle gange går det super og barnet veksler fint mellem bryst og flaske og det fungerer bare så godt for både mor og barn. Men jeg kan ikke give dig nogen garantier :)
Med hensyn til udmalkning, så bør du følge disse retningslinjer:
1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og skolder dem mellem hvert brug.
4) Udmalket mælk køles ned under koldt vand og der påføres datomærkning.
5) Mælken fryses ned med det samme eller
6) Mælk som er udmalket inden for samme døgn fryses samlet. Det er dog vigtigt at mælken er nedkølet hver for sig og er opbevaret i køleskab inden de hældes sammen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når mælken skal tøes op, tager du plastikflasken og stiller den i en skål/kande med varmt vand og giver den med det samme. Alternativt tøes mælken op i køleskabeller optøes i mikrobølgeovn. Mælken skal varmes op til mellem 36-37 grader før den gives til barnet og opvarmet mælk kan ikke gemmes.
Mælken kan pga fedtindholdet godt se anderledes ud, men har du fulgt ovenstående retningslinjer er mælken fin og barnet kan roligt spise den.
Holdbarhed for ny udmalket mælk:
3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, dvs. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er optøet ved hjælp af varme, skal bruges med det samme
Optøet mælk må ikke fryses igen
Rester af opvarmet mælk skal altid kasseres.
Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!
Glæder mig til at læse din bog.
Mange varme hilsner fra
Sophus og mor