Svar: Atopisk eksem på brystvorterne
Kære Anne-Mette
Eksem på brystvorterne ses af og til. Nogle kvinder har generelt eksem på brystet, andre får det i forbindelse med amning.
Eksem på brystet kan være en følge af allergi, ligesom man kan få eksem andre steder på kroppen, når man er allergisk overfor forskellige ting. Eksem på brystet kan også opstå, hvis man har overdreven hygiejne, brug af for meget eller forkert sæbe eller det kan opstå fordi man bruger et nyt vaskpulver, reagerer på et ammeindlæg, en ny BH eller lignende. Generelt er vores hud på brystvorterne meget følsom og bliver meget let generet.
Det er rigtig godt at du er blevet set af hudlægen og at det er konstateret at det er eksem du har og ikke svamp. Det er også rigtig godt, at du er sat i behandling og som du beskriver det, så er homonbehandlingen nødvendig og det anbefales at du smører brystet efter amning og at du vasker forsigtigt før din datter så atter lægges til.
Det kan nogle gange være en god idé at bruge suttebrik/ammebrik, fordi din datters tunge så ikke slider direkte på brystet, på din hud. Det er dog vigtigt at brikken er stor nok, så du ikke får sår og revner på brystet, fordi brikken er for lille og det er også sådan at sutteteknikken er lidt anderledes for din datter og at hun kan have svært ved at "tømme" brystet helt gennem en brik. Heldigvis har hun dog et god sug og er nu så stor, at hun sansynligvis vil kunne klare det ret godt. Så det kan være en måde at aflaste brystet på og samtidig amme, at du bruger en suttebrik / ammebrik.
Det kan også være en god idé at malke ud, fordi en brystpumpe ikke slider på brystet på samme måde som din datter. Du kan malke ud i 2 døgn og se hvordan effekten er af det, og den udmalkede mælk kan din datter få af flaske. Du kan naturligvis også, som du selv er inde på, gå over til at malke ud og vælge at give din mælk af flaske i stedet for at amme. Det kan væfe en måde at sikre hende modermælken på stadigvæk.
Der er dog nogle ting at overveje i den forbindelse. Du skal for det første være indstillet på, at din datter ...
... sandsynligvis vil gå over til kun at få flaske - i starten med din mælk, men senere med modermælkserstatning. Det vil være meget svært for dig at opretholde en stabil mælkemængde, hvis du kun bruger brystpumpe og ikke lader hende komme til brystet. Hun kan stimulere brystet bedre end en pumpe kan.
Det er også sådan at jo mere flaske du giver, jo mere vil din mælkemængde nedsættes og det er også lettere at spise af en flaske, end det er at spise af et bryst. Det betyder at hun naturligt vil begynde at foretrække flasken fremfor brystet, så hvis det viser sig, at du efter en periode med udmalkning får helet dine brystvorter og du der har lyst til at få hende til brystet igen, så er det ikke sikkert at hun vil, fordi hun så foretrækker flasken som er lettere for hende at spise af.
Det er også vigtigt at du overvejer hvorfor du vil amme og hvad det betyder for dig. Som udgangspunkt kan din datter trives fuldt ud ligeså godt med en flaske og det skal ikke være amning for enhver pris. Ingen af jer har glæde af en amning, fyldt med smerter og ubehag - det skal være dejligt at amme.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Man er en ligeså god mor selvom man ikke ammer sit barn og moderfølelsen sidder ikke i brysterne med i hjertet!
Hvis du vælger at malke ud og give mælk på flaske, så kan du gøre det så længe det er muligt. Jeg vil anbefale dig at du i givet fald lejer en brystpumpe / malkemaskine. Det kan du gøre hos Falck og hos de større babyudstyrsforretninger og på nogle apoteker. Det er bedre pumper, de er mere effektive og det er vigtigt, når du vil malke ud så længe som muligt og skal gøre det dagligt og flere gange om dagen.
Den mælk din datter får fra dig, har hun glæde af og når og hvis du så på et tidspunkt må supplerer med og evt. gå over til modermælkserstatning, så må det være sådan. Netop det at du starter med at supplere, vil også give din datter en bedre overgang mellem modermælk og mme, så hendes mave også kan følge med :)
Jeg håber du kan bruge dette videre, til at træffe den beslutning som vil være bedst for jer. Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Undertøj til børn
Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.
I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...
Allergidisponerede børn
Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.
Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).
Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.