Annonce

Annonce

Svar: Manglende trivsel?


18. november 2011

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære desperate forældre

Tak for jeres brev og velkommen til :)

Det lyder som om at jeres dreng er blevet undersøgt grundigt af flere forskellige fagpersoner og det lyder også som om at I, i kraft af jeres fag, har fornemmelse for hans behov og hvad der er nødvendigt, for at han trives.

Planen I sender ser fin ud. Det lyder som om at han får det antal måltider han har behov for i løbet af dagen og I skal naturligvis energiberige maden lidt ekstra, så han får lidt ekstra energi den vej igennem. Det er også rigt godt at I får hans vægt og trivsel vurderet jævnligt, ligesom han naturligvis skal have de behandlinger han har behov for, så han ikke har ondt.

Jeg vil anbefale jer at I indfører en godnatgrød som en del af hans putteritual. Det kan være havregrød, flerkornsgrød, mysligrød eller lignende. Jeg vil anbefale dette af flere årsager. For det første kan det være godt i forhold til ønsket om større vægtøgning, men derudover tænker jeg også at det kan være med til at give ham ro i maven og gøre at han sover bedre. Grøden mætter, den ligger godt i maven og giver lidt fornemmelse af behov for "at slå mave" og dermed netop behov for at ligge ned og sove. Dertil kommer, at der naturligt i de grovere grødtyper vil være trygtofan, som påvirker dannelsen af serotonin, som netop har betydning for vores søvnkvalitet.

Mit forslag til jeres dagsplan er derfor at I giver ham aftensmad kl 17. 45, samme mad som I selv spiser, derefter kommer han i bad, får ren ble, frotteres i håndklædet, smøres med lidt creme osv. og klargøres til natten, så tilbydes han en godnatgrød kl 19-19.30 gerne sammen med lidt lun mælk af en kop og derefter puttes han så til natten.

Derudover så vil jeg foreslå jer at I tager jeres dreng ind at sove i soveværelset. Jeg vil foreslå at I tager tremmerne af den ene side af tremmesengen og kobler hans seng til jeres. På den måde kan I lære ham at sove i egen seng, men vil samtidig have mulighed for at ligge ved siden af ham, berolige ham med jeres hænder, kærtegn, nærhed.

I fortæller at han ofte græder 1 time eller mere om aftenen. At han virker utrøstelig og at storesøster tydeligt bliver påvirket af det og der ...


Annonce

... er ingen glæde for de to i at sove sammen, som det er lige nu - tværtimod.

Jeres dreng er stadig så lille at han ikke forstår, hvor I er, når han ikke kan se jer. Han kan ikke forholde sig til at I er i stuen og han er på værelset og nogle børn vil naturligt føle tryghed ved at være sammen med deres søskende, men jeres dreng lyder til at have brug for mere nær kontakt, det lyder for mig som om at han har brug for at mærke at I direkte er der for ham. Og derfor synes jeg han skal sove i soveværelset, i sin egen seng, men koblet til jeres seng.

Når I putter ham, er det vigtigt at I er hos ham og det er meget vigtigt at han falder trygt til ro. Det er meget vigtigt at det der er fokus lige nu er at gøre ham tryg ved at sove. For han er ikke tryg, han er ked af det, ulykkelig og kan tydeligvis ikke finde ro.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Og jo mere ulykkelig han er, jo mere langvarig gråden er, jo sværere bliver det for ham at overgive sig til søvnen og jo dårligere vil han sove. Og løsningen er for mig ikke at putte ham i barnevognen og kører ham en tur (selvom man kan være fristet til det, jeg forstår det godt), men derimod at give ham nærhed og tæt fysisk kontakt, så han ikke føler sig alene.

Børn vil normalt først omkring 16 måneders alderen begynde at få lidt bevidsthed om at vi ikke er forsvundet, fordi vi er ude af syne. Indtil da føler barnet sig forladt og alene, når vi går. Han kan heller ikke forholde sig til tid og ved derfor ikke når I går fra ham, om I kommer igen om 5 minutter eller om 5 timer. Han har brug for at se jer, mærke jer, brug for nærhed og tæt fysisk kontakt, for at kunne sove og det er I nødt til at prioritere lige nu.

Så mit råd er altså, at i stedet for at han græder, I står op, sidder med ham, vugger ham, triller ham en tur osv. så sørger I for at putte ham sammen med jer fra starten og så er I der, beroliger og betrygger med det samme, når og hvis han vågner om natten. Hvis han ligger i sin seng koblet til jeres seng, så vil han også selv kunne søge jeres nærhed, når han har brug for det, han vil kunne kravle ud af sin seng og over til jer og det vil give ham ro.

Jeg håber I kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.

Gode råd til søvnvaner

Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...

Læs hele brevet og Helens svar


11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

2.5 år og søvnens tigerspring

Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Børn i bilen

Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:

1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.

2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.

3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.

4....

Læs mere i Babylex

Calcium

Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.

Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.

Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej

Så er Viggas mor på banen igen og sidder her med smil på læben og tænker over at du fik ret igen..... du har en fantastisk brevkasse og jeg ville være helt lost uden den :))

Tak for en dejlig brevkasse og undskyld jeg ikke kan gøre mine breve kortere :))

Med venlig hilsen
Viggas mor


Annonce