Svar: At slå

---

Kære mor

Når børn slår, sparker, skubber, hiver i hår eller bider, så er det ofte udtryk for at barnet mangler ord. Det vil sige at barnet ikke ved, hvordan det med ord skal sige fra og derfor reagerer barnet fysisk i stedet for.

Det kan udløses af mange forskellige ting:

- vrede der løber af med barnet. Det kan være netop opstået vrede eller opsparet vrede på grund af gentagende frustrationer, som barnet til sidst ikke kan kontrollere.

- Det kan være forsvar, situationer, hvor barnet føler sig trængt op i en krop, hvor barnet oplever en form for angst "jeg kan ikke komme væk fra det her".

- Det kan ske som reaktion på at der ikke bliver lyttet, at man ikke har opmærksomheden på barnet, at man ikke ser, ikke hører, ikke lytter - derfor må barnet gøre opmærksom på sig selv på denne måde.

- Det kan være det eneste der virker.

- Det kan være en erfaring som barnet har med sig, at voksne f.eks. river barnet væk ved at tage det i armen, at voksne giver små 'rap over fingrene' når de siger nej, at voksne bider barnet for at lære barnet at de ikke må bide, det gør ondt.

- Det kan også være imitation af andre børn. Børn lærer af hinanden og efterligner hinanden.

- Det kan være fuldstændig impulsivt, som komme ud af den blå luft, hvor ingen kan forklare hvorfor

- Det kan være kommet så langt at barnet lever op til rollen som den der skubber, slår eller bider. Barnets adfærd bliver forstærket af forventninger og gentagende irettesættelser.

Når du beskriver situationen med din datter og den lille dreng, så lyder det som om at han mangler ord til at sige "nej!" eller "stop!" og måske ...

---

---

... har han prøvet at sige det, men hun tager hans legetøj alligevel, fordi hun ikke forstår, hvad han prøver at sige og naturligt er nysgerrig og så slår han, for hvad skal han ellers gøre ...?

Han kan ikke forventes at have disse redskaber endnu, det er noget han netop skal lære ved at lege sammen med andre og I har som voksne en vigtig rolle i at lære ham dette. Ligesom din datter også skal lære det.

Det handler ikke om at hans forældre ikke er hårde nok, for hvis de begynder at skælde ham meget ud, eller hive ham væk fra legen eller lignende, så risikerer man at forstærke problemet og det er der ingen idé i.

---

---

---

Det er derimod vigtigt at I alle, nu hvor I ved at han har svært ved at sige fra og når du ved at din datter ikke forstår, hvad hun må pille ved og ikke må pille ved, sørger for at være i nærheden og hjælper dem begge med at kommunikere. Det er vigtigt at du f.eks. siger "hun vil bare kikke på dine ting, så får du dem igen" og at du hjælper din datter med at sætte tingene tilbage, når hun har kikket og hjælper hende med at legetøjet behandles pænt. Ligesom man skal gribe ind, før han skubber eller slår, så han så vidt muligt slet ikke kommer derud, hvor han forløber sig.

Måske bliver din datter bange for sin fætter, hvis han er meget udadreagerende og reagerer på en måde som hun slet ikke forventer. Men han kan også blive bange for din datter, fordi hun overskrider hans grænser, tager hans legetøj, måske smider det eller lignende, fordi hun er så lille som hun er. Og derfor skal begge børn have hjælp til at finde ud af at være sammen :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---