Svar: Boykotter sutteflaske og vil heller ikke tage sut
Kære fortvivlede mor
Nogle børn foretrækker den ægte vare og bryder sig ikke om at have gummi eller silikone i munden. De foretrækker brystet ..
Det er ikke altid, at der er så meget at gøre ved det og det kan være nødvendigt at du accepterer, at din datter foretrækker dig. Det er 1/2 år mere, du skal amme hende, så vil hun kunne indtage sit behov for mælk på anden vis og selvom 1/2 år kan virke som lang tid, så er det trods alt en overskuelig periode, tænk på hvor hurtigt det sidste halve år er gået ...
Behovet for amning nedsættes naturligt i takt med at hun bliver ældre. Lige nu har hun brug for mindst 6 amninger eller flasker i døgnet, når hun bliver 7 måneder vil det være fint med 4 amninger eller flaske. I 8-9 måneders alderen nedsættes til 3 amninger eller flasker i døgnet og i 10-12 måneders alderen vil det være passende med to. Så afhængigheden af dig og at du er i nærheden bliver naturligt mindre i takt med at hun bliver ældre, kan spise mere rigtig mad og drikke af en kop :)
Mange børn vil ikke tage en sut og måske har hun bare ikke så stort et suttebehov og har ikke brug for sutten, hvis hun får lov til at blive ammet de 6 gange i døgnet ... Hun vil naturligt også i takt med at hun bliver ældre, kunne få lidt brødskorper, frugtbåde, agurk osv. at sutte på, gumle på og opbløde med spyt og på den måde få stillet sit behov for at "have noget i munden" :)
Du skriver at hun lige nu virker ekstra tryghedssøgende og har brug for at have dig tæt på sig, hun søger dig ekstra meget. Måske har du, for at tilgodese storebror, skubbet hende lidt fra dig og presset lidt for meget på ...
... med at far skulle tage over og det har gjort at hun nu klynger sig ekstra til dig. Det er vigtigt at du lige nu prioritere at give hende den nærhed hun søger, så hun mærker dig og mærker at du er der for hende - selvom det er svært, når man har en storebror som også gerne vil sin mor, jeg ved det godt :)
I kan naturligvis godt stadig forsøge med flasken, gerne en gang dagligt, i håb om at hun så stille og roligt accepterer den igen. Du kan stadig malke ud, du kan dog også prøve med modermælkserstatning og forsøge med lidt forskellige typer - de smager meget forskelligt, så måske kan hun bedre lide noget end noget andet ...
Hun har som sagt brug for mindst 6 amninger (eller flasker) i døgnet. En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre i mors seng, vågner evt. med en ekstra amning, når dagen begynder
Formiddag 9-9.30: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Tilbydes lidt grød, evt. lidt frugtmos som topping, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Eftermiddag 16-17: Ammes
Sover dagens 3. lur
Aften 18: Evt. lidt grøntsagsmos, det kommer an på hvorvidt hun er igang med skemaden. Start altid om dagen og giv først om aftenen, når det fungerer om dagen.
Ammes og/eller flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes og/eller flaske og sover videre
Midt nat 03: Ammes og sover videre. De fleste børn begynder først at kunne undvære denne amning i 6 måneders alderen.
Håber planen giver dig lidt idé om, hvad der er realistisk for din datters alder og at du her er hjulpet lidt videre :)
Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Tandbørstning
For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.
Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.
Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.
Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...
Ærter
Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.
Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.
Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.
Ærter indeholder protein, samt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.