Svar: Forsigtig dreng - hvordan støtter vi ham?

---

Kære Mor til 2 skønne drenge

Som du selv er inde på, så er børn forskellige, nogle er af natur mere tilbageholdende, de skal lige se tingene lidt an, lige fornemme, hvad der foregår og andre er mere højtråbende, rækker altid armen op "tag mig, tag mig", når der bliver spurgt, hvem der vil osv.

Børn er forskellige, vi voksne er også forskellige, vi har forskelligt temperament. Faktisk er det netop en af de helt store glæder og også nogle gange udfordringer ved at have flere børn, at man netop oplever hvor forskellige de kan være og hvor forskelligt de derfor også nogle gange skal opdrages :)

Måske ligner han dig eller sin far? Måske har en af jer også tendens til at være mere tilbageholden, mere genert og det er okay. Det er bare vigtigt at I er opmærksomme på, hvordan I virker og hvad signaler I sender. Hvis I virker utrygge i en ny situation, så vil han naturligt fornemme det med det samme og det vil forstærke hans utryghed.

I skal være meget opmærksomme på ikke at kalde ham genert. Det er nemlig meget vigtigt at du ikke sender nogle signaler om at jeres dreng hører til 'de generte'. Hvis man først har fået en rolle som værende den generte, så er det svært at komme ud af den igen. Vær derfor opmærksom på ikke at kalde din dreng genert. Man kan ofte kommer til at sige "nå, bliver du helt genert nu" eller "lad nu være med at være så genert". Nogle gange kan man også overfor andre, f.eks. bedsteforældre eller andre sige "han er jo lidt genert". På den måde bliver han holdt fast i rollen som "den generte".

Du skal også passe på med at sammenligne ham med andre børn, pas på med bemærkninger som "Du kan da også løbe hen og lege med de andre' eller 'se den anden dreng, hvor han...'. Det er ikke befordrende for hans selvværd. Han vil hurtigt kunne føle sig forkert, når han ikke kan gøre ligesom de andre.

Hjælp ham med at svare, når han ikke selv kan. Hvis I møder nogen der spørger ham om noget og du kan mærke at han har svært ved at svare og føler sig beklemt ved situationen, så skal du ikke afklare ham et svar. Det går ikke at sige "fortæl nu hvad du hedder!" eller hvad han nu spørges om. Gør i stedet det at du svarer for ham og inddrag ham, så du hjælper ham og på sigt ...

---

---

... giver ham lyst til selv at sige noget. så når fremmede spørger "hvad hedder du så lille ven?", så svarer du, fortæller hvad han hedder, kikker på ham og siger "ik' os?", så han er med i samtalen, oplever at du træder til, når han ikke selv kan og samtidig får mulighed for at sige noget når han tør, når han har modet til det.

Du skal hjælpe ham med at være social og når du kan se at han vægrer sig ved at gå hen til andre børn og voksne, så skal du gå med ham. Sæt ord på, fortæl at du godt kan forstå at han er lidt utryg, men nu går du med ham og så tager du ham i hånden og I følges derhen. Igen er det vigtigt at give ham værktøjer til at tackle forskellige situationer.

Når I skal til fodbold, så er det derfor rigtig vigtigt at du går med ham derhen og hvis der er mulighed for at du kan være i hallen vil det være rigtig godt - måske kunne du aftale med træneren at du er i hallen i 10 minutter og derefter går ud, som en særaftale. Og du skal naturligvis forberede din dreng på at du går ud, men at du ikke går hjem, kun ud i omklædningen. Det kan også være at du bare skal gå ud sammen med de andre forældre fra starten, fordi det er sådan reglerne er og så være der og hele tiden betrygge din dreng i at du er der. Han kan komme ud og få lidt vand og tjekke at du er der og så løbe ind og spille videre. Han skal have lidt tid og turde. Han skal lige være sikker på at du er der og at alt er okay og det behov skal naturligvis anerkendes, det er helt okay.

Det er super at I giver jeres dreng små opgaver, så han føler at han har en plads i familien - husk dog på at selvværd er noget indre. Selvtillid er noget vi gør, hvor selvværd handler om at være. Selvtillid handler om noget vi kan, hvor selvværd handler om noget vi er.

---

---

---

Helt overordnet kan man sige, at selvtillid handler om, at "jeg kan finde ud af det jeg skal", men selvtilllid handler om at "alt ved mig er som det skal være".

Og det er netop, når I styrker hans selvværd at han vil turde mere, fordi han vil føle sig okay, også selvom ham måske begår en fejl, ikke rammer bolden rigtigt osv.

Det lyder som om at I allerede gør mange rigtig gode ting :) Håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)

Rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---