Svar: Søvnmangel - 2 år, 7 mdr.
Hej med dig
De fleste børn på 2½ år vil have brug for at sove ca. 12 ½ time i døgnet. Ofte fordelt, så barnet sover en nattesøvn på 11 timer og så sover 1 ½ time til middag.
Jeres datter er parat til at sove kl 18.30, måske før, nu hvor hun har sprunget middagsluren over og hun sover så ofte til kl ca 6 ... Den opvågning hun lige nu har kl 04 tæller ikke helt med, fordi det er naturligt at hun vågner, søger jer tidlig morgen og derefter så kan sove lidt videre, fordi hun kommer ind og sover mellem jer ... Lige nu sover hun ikke så meget videre - men forklaring følger ... :)
Overordnet set vil hun, hvis hun sover fra ca 18.30-06 få de 12 ½ timers søvn, som hun i døgnet har behov for ... :)
Det er altid svært, når børn i perioder ændrer søvnrytme. Det er svært at gå fra 3 lure til to lure, det er svært at gå fra to lure til kun en lur og det er svært, når barnet skal til at springe middagsluren helt over. Det vil ofte være sådan at man i en periode, må lade barnet sove middagslur nogle dage og andre dage kan den undværes.
Jeres datter har ikke lyst til og umiddelbart ikke behov for at sove middagslur - fordi hun sover en lang nattesøvn og I kan naturligvis godt prioritere at det er sådan det er nu. I kan også prøve at lægge jer med hende om dagen, for at se om hun så vil sove middagslur - evt. vælge at stå op med hende allerede kl 05, for at være sikker på at hun er træt nok til at tage en lille lur midt på dagen og derefter så måske vil kunne være lidt længere vågen om aftenen og hele hendes rytme dermed ændre sig lidt.
Det er også sådan at børn naturligt i 2 ½ års alderen begynder at vægre sig mod at sove og kan vågne med drømme om natten. De begynder i denne alder ofte at være bange for mørke og er også ofte bange for små dyr, insekter osv. og bare lyden af en flue der summer, kan gøre at nogle børn bliver næsten paniske og slet ikke vil sove. De har ofte brug for en lille natlampe, brug for at kunne komme ud af deres seng - brug for en ...
... åben seng i stedet for tremmesengen. De har brug for at døren til værelset står åben og behov for at kunne søge forældrene om natten.
At du er gravid (tillykke med det! :)) og en lille ny baby er på vej, påvirker naturligt også jeres datter - også selvom I forsøger ikke at lade det fylde for meget og forsøger at sikre hende opmærksomhed. Hun mærker forandringen og fornemmer at noget nyt vil ske og er naturligt stadig så lille at hun ikke kan forholde sig til det.
Det at din mave fylder mere, at pladsen på dit skød bliver mere trang, det påvirker naturligt fordi hun ikke kan sidde hos dig på samme måde som før. Det at I taler om babyen og forbereder jer på at den lille skal komme har betydning. Du bærer sandsynligvis heller ikke rundt på hende som du gjorde før, både fordi det er svært for dig men også fordi du naturligt begynder at stille lidt krav til at hun skal være selvhjulpen og kunne flere ting selv, fordi du ved at det er praktisk, når den lille ny kommer. Alt dette reagerer nu naturligt på.
Og så spiller hendes alder og udvikling naturligt også ind. Hendes trang til selvstændighed, prøve grænser osv. som du også selv nævner, er også en vigtig del af denne alder.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og alt sammen kan det naturligt gøre at hun vågner kl 04/05 fordi hun drømmer og har svært ved at sove videre. Det er her rigtig vigtigt at I lader hende komme ind til jer, giver hende den tryghed hun har behov for og forsøger at hjælpe hende til at sove videre, så hun ikke står helt så tidligt op - for hun har brug for søvnen.
I må forsøge at finde ud af om det vil være en god idé at hun forsøge at sove lidt længere, spring middagsluren over og går tidligt i seng eller om det vil være bedre for jer og hende, at I står tidligt op, lader hende sove lidt til middag og så putter hende lidt senere ...
Og måske er der bare tale om en overgang lige nu, hvor det at gå fra en til ingen middagslur er lidt svært ...
Håber du kan bruge ovenstående tanker videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
Viden om børn:
Babyslynge
En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.
Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.
I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...
Bleskift
Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.
Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.
Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.