Annonce

Annonce

Svar: Mere mos i maven ønskes!


1. december 2011

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Katja

Tak for dit brev :)

Det er rigtig godt at jeres datter kommer igang med skemaden nu og det er vigtigt at hun tilbydes mange måltider dagen igennem. Det er bedre at hun spiser lidt og tit end få og store måltider og det lyder meget fint, at hun spiser mellem 1/4 - ½ dl. grød eller mos af gangen. Ved siden af dette, skal hun have mælk som hun plejer, det vil sige at skemaden kommer ud over hendes vanlige indtag af mælk som i denne alder ofte vil ligge mellem 800-1000ml i døgnet og derudover skal hun også drikke vand af kop.

Det vil være rigtig godt, at du giver hende bløde frugtbåde, ristede rugbrødbjælker, agurkeringe eller lignende som hun kan sidde med selv og du kan en overgang, forsøge at starte hvert måltid med dette.

Det vil også være rigtig godt at du indføre en helt fast plan for dagen, hvor hun får skemad på faste tidspunkter og hvor I har en helt fast rytme omkring det. Det vil give hende en påvirkning af det indre ur, og dermed påvirke til hendes sult-mæthedsfølelse og samtidig vil det være trygt for hende, at hun ved, hvad der nu skal ske. Og det betyder også at I måske skal prøve at holde jer lidt mere hjemme i dagtimerne, selvom det er hyggeligt med besøg hos venner og bekendte, simpelthen for at få skabt lidt rutiner omkring skemaden :)

Du skal også hjælpe hende med at holde fokus, når hun skal spise. Når du giver hende skemaden så er det vigtigt at du ikke lægger bånd på dig selv, men lader hende spejle sig i dig og det du gør. Det er vigtigt at hun sidder i den høje stol og at du sidder foran hende. Du skal holde skålen med maden i den ene hånd og skeen i den anden og så skal du fange hendes øjenkontakt og verbalisere positivt omkring det at spise og bruge din mimik og dine lyde: "Hej skatterpige, mmm, mam mam mam, mmm dejligt mad" - Du skal åbne din egen mund, så hun også åbner sin mund, ind med skeen, synke og igen "mmm, mam mam" - åbne munden, ind med skeen, synke. Sådan bliver du ved i en lind strøm.

Når hun bliver fanget af noget, så vis hende at du hører det, giv hende den pause, giv hende lidt at drikke og fang hendes opmærksomhed igen "hov, ja der var lige en bil uden på vejen, brr sagde den", "skal du have lidt vand, det var godt", "er du klar igen, skat, se her, mmm mam mam" - åbne munden, ind med skeen... hele tiden hjælpe hende til at holde fokus om det, det drejer sig om.

Du skal prøve ikke at fokusere på mængden hun spiser men i stedet netop have fokus på den faste rytme og genkendeligheden. Det gør altså lige nu ikke noget, hvis der kun glider 5 skefulde ned hver gang, hvis hun så også tilbydes lidt brødskorper og lignende i hånden og så får en god oplevelser og rutine omkring det at spise. Og det er ikke nogen løsning at hun får skemad i stedet for mælk, heller ikke selvom far skal passe om 5 uger ...

For det er meget vigtigt at hendes behov for mælk også stilles og hun skal som sagt have masser af mælk. Når hun ...


Annonce

... bliver 7 måneder og far skal passe, så vil det være passende med 4 amninger i døgnet - eller fire flasker. Du skriver at hun ikke tager flaske, men det kunne være en rigtig god idé at arbejde på dette som en fast rytme, simpelthen for at sikre hende mælk nok og også for at far skal kunne passe uden for store problemer.

Hun skal have grøntsagsmos og også de grovere grødtyper (havregrød, øllebrød) og du må forsøge at variere mellem hjemmelavet og købt. Hun må få alle slags grøntsager: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.

Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det men ikke i større mængder. Generelt er rodfrugter dog en rigtig god idé - de har en naturlig sødme og mange børn kan rigtig godt lide rodfrugtsmos.

Sovs på grøntsagerne er en god idé. Det giver smag og ekstra fedtstof, det kan give mere lyst til at spise og det er med til at holde maven igang - det smører :) Sovs kan være smørsovs, det kan også være lidt tomatsovs eller hvad I andre nu spiser - hvad du nu kan finde på for at variere og få hende til at spise :)

Hun skal have lidt kogt kød eller fisk i sin grøntsagsmos - så den får lidt struktur og hun får mere smag :)

En plan for dagen kan se således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre

Morgen 7.30-8 : Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden at sutte på, vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.

Ammes eller flaske og puttes til middagslur ca kl 13 - tidspunktet afhænger af hvor sen og hvor lang en formiddagslur hun tager

Eftermiddag 16: Frisk frugt i hånden, lidt frugtmos og ofte også amning her.

Powernappen kan måske springes over

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og suppleres igen med ristede rugbrødsbjælker, agurk og lignende i hånden at gumle på, vand af kop.

Ammes og eller flaske puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt fra begge bryster og sover videre til næste morgen tidlig, hvor hun ammes igen. At sove igennem i denne alder vil ofte være at sove fra midnat og til næste morgen tidlig uden mælk.

Jeg håber ovenstående hjælper videre og så vil jeg også anbefale dig at købe min nye bog "Helens bog om børn og mad" fyldt med masser af gode råd og dagsplaner du kan følge fra nu og til din datter er 1 ½ år gammel :)

I den kan du læse hvad hun må spise hvornår og hvis du er i tvivl, kan du slå den fødevare op, som du er i tvivl om, via bogens register... Og far kan bruge den, når han skal overtage barsel og bliver i tvivl om maden og måske savner inspiration :)

Fortsat held og lykke! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse

Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.

Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Opstart med mad

Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mælkeforvirring - komælk til baby

Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Kiks til baby

Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...

Læs hele brevet og Helens svar


26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.

Hjælp til at skifte rytme i flaske

Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Modermælkserstatning

Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.

Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...

Læs mere i Babylex

Snore i børnetøj

Der kan være snore i dit barns tøj - snore kan sidde i hætter og kraver, i handsker osv. og det kan være farligt. Lange snore bør undgås, de kan hænge fast i rutschebanen og klatrestativet på legepladsen, - og i værste fald kan børn blive kvalt ved det.

Se derfor dit barns tøj igennem og er der snore, så kan det være en god idé at afkorte snoren mest muligt. Det vil også være en god idé ikke at binde knuder eller sætte andet på snoren, som kan sætte sig fast i legeredskaber,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit svar ang. vores datter. Jeg tror virkelig, at du ramte plet med dit svar!

Mor til sensitiv pige på 4 måneder


Annonce