Svar: Alt for tidligt op
Kære A
Tak for dit brev og velkommen til :)
Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig, for der er flere ting som er vigtigt at nævne i forhold til jeres situation.
Det er vigtigt for mig at sige, at din datter lyder til at trives med sin rytme, din datter er, som du skriver en lille lærke og hun har det rigtig godt med at vågne tidligt om morgenen og gå tidligt i seng. Det ville naturligvis være dejligt, hvis hun havde en forældre, der også syntes morgenerne var bedste tid på dagen, men det har hun ikke og derfor bliver du naturligt træt, træt, træt - jeg kan godt forstå det :)
Det er også vigtigt at sige, at ændrding af søvnrytme før barnet er fyldt et år godt kan forsøges men det er ikke sikkert, at du vil få særlig meget held med det. Nogle gange virker det godt en periode og så vender man tilbage til de tidligere morgener igen ...
Og så er det vigtigt for mig at sige, at løsningen hos jer er ikke at vække hende fra dagssøvnen, forstået på den måde at det er ikke sådan at hun skal sove mindre end hun gør om dagen. Det er tidspunkterne hun sover på der skal ændres - og ja, det kan nogle gange medfører at hun skal vækkes, fordi når man begynder at pille ved det indre ur, så bliver hun naturligt mere træt og kan godt komme lidt i søvnunderskud i en kort periode, men som udgangspunkt er det regelmæssigheden omkring de passende tider for søvn, der skal give en ny vane og søvnbehovet skal dækkes ligesom det er nu. Hun skal altså ikke sove mindre, men sove på andre tidspunkter. Så hun må gerne sove 3 timer om dagen, hvis hun trives med det - men i stedet for at hun lige nu sover fra kl 19 til 05, så kan I arbejde på at hun begynder at sove fra kl 20 til 06. Det kan være svært helt at beskrive, men min dagsplan længere nede skulle gerne vise, hvordan du kan sikre hende samme mængde søvn, men på andre tidspunkter :)
Og denne ændring kan ikke skabes ved at putte hende senere, den skabes ved at flytte lidt på hele dagens rytme.
Det betyder at hun stille og roligt ikke skal puttes kl 8.30, men først kl 8.45, så kl 9, så 9.15, så 9.30. Og ja, det kan i den forbindelse være en god idé at afkorte formiddagsluren så hun sover 1 time om formiddagen - og i stedet skal hun så puttes lidt tidligere til middagslur og sove ...
... en længere lur der.
Problemet med at lade hende sove en lang formiddagslur som ligger senere er at hun så også vil sove middagslur sent og det er sådan at hvis hun sover meget sent på dagen, så risikerer I at hun begynder at vågne tidligere eller begynder at vågne om natten. Derfor er det også uhensigtmæssigt hvis hun nogle gange får 1/2 times powernap sen eftermiddag, fordi det også kan gøre at hun vågner ekstra tidligt.
Det er derfor en god idé at arbejde på en rytme, hvor hun sover 1 time om formiddagen og 2 timers middagslur - altså 3 timer som hun gør nu, men som sagt på lidt andre tider.
En plan for dagen kunne se således ud:
Morgen 7: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop
Formiddagslur ca 9.30 og sover her ca 1 time
Frokost 11.30: Rugbrødshapsere gerne med forskelligt fiskepålæg, suppleres gerne stadig med grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl 13 og må her gerne sove 2 timer.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Eftermiddag 16: 1/2 bolle med ost, en lille portion tykmælk eller lignende med revne æbler, rugbrødsdrys mv. Vand af kop.
Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter som forskellige risretter, pastaretter, retter med hakket kød, mild fisk, sovs. Som du også selv beskriver. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Tilbydes evt. godnatgrød (sikrer også mæthed længere ud på morgenen)
Ammes/flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24 eller hvis hun selv vågner først på natten: Ammes x 1.
Ovenstående plan kan I ikke nå frem til i løbet af et par dage, det vil tage tid og det er vigtigt at du forsøger at flytte rytmen med ca 15 minutter af gangen. Nogle gange kan du gøre det fra dag til dag, og så har hun brug for et par dage hvor du holder fast i den nye tid og så kan du flytte lidt igen. Det tager som regel mellem 3-5 uger at få ændret på en søvnrytme og det er betinget af at der ikke kommer sygdom eller andet uventet ind over. Og samtidig er succesraten ikke så stor, når hun er under 1 år, men du kan forsøge :)
Jeg håber at ovenstående uddyber det du også har læst min bog (dejligt at du har købt den! Tak) og at du således er hjulpet videre på vej :)
Fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Frysning af babymad
Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.
Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.
Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.
Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...
Ruske
Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.
Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.
Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder