Svar: Griner af os
Kære Mor
Din datter lyder bestemt ikke til at blive eller være uopdragen. Hun lyder til at være en pige der er rigtig godt igang med sin udvikling og det i en sund retning :)
Hendes udforskningstrang er stor og det er rigtig vigtigt at lade hende undersøge, så meget som muligt. Det er især spændende for hende at undersøge de ting som hun ser I bruger tid på - det er særligt spændende med din pengepung, med fjernbetjeningen, mobiltelefonen, dvd-afspilleren, bøgerne på hylden, lysestagerne osv.
Hun lærer ved at mærke, dufte, smage og lytte og lærer ved at gøre tingene igen og igen. Hun afprøver hypoteser "hvad mon der sker, hvis jeg piller ved lysestagerne?" hun piller og I tager hende væk. Ny hypotese afprøves "hvis jeg piller ved lysestagerne, så tager mor mig væk? Ja det gjorde hun. Ny hypotese "Tager far mig også væk?". Ja det gjorde han. Og hun lærer det ikke ved at I gør det et par gange, det skal prøves af rigtig mange gange igen og igen. Alt sammen en iboende trang i hende til at lære verden at kende.
Hun skal naturligvis lære at visse ting ikke er for hende og at der er regler for hvad man må eller ikke må. Men hun er stadig for lille til at helt at kunne forstå og rette sig efter et nej. Faktisk skal det ses som noget positivt, at hendes udforskningstrang er så stor at hun overhører det nej hun får. Det er trods alt den måde hun bedst lærer på - ikke at blive for begrænset ... :)
Hun udforsker naturligvis også hvordan I reagerer, når hun afprøver ting og derfor er det rigtig fint at I siger nej og ryster på hovedet, når hun gør noget forkert. Hun lærer på den måde stille og roligt at det her skal hun ikke gøre.
Det hjælper hende til at huske det, hvis I lader en handling følge med. Det vil sige f.eks. fjerner hende fra lysestagerne eller fjerner lysestagerne fra hende, samtidig med at I siger nej. Det forhindrer hende ikke i at gøre det igen og igen ... og igen, men stille og roligt vil hun begynde at høre det lille nej, som lyder inden i hende. Hun vil der begynde at kigge på jer og I kan se på hende at hun ved at nej'et kommer og alligevel kan hun ikke lade være - hendes udforskningstrang er for stor.
Og det er det I ofte oplever hos jer nu. At I kan se at hun ved at der kommer et nej og alligevel kan hun ikke lade være - hun må lige prøve af om det nu sker igen.
Det er altid en god idé i denne alder at aflede i stedet for at skælde ud og lige nu er det også en leg for hende. Hun ved at hun ved at pille ved lysestagerne får dig til at rejse dig og "komme efter hende" og det er en sjov leg, en leg hun gerne vil lege. Og det er derfor også en måde hun siger "se mig og leg med mig" og derfor vil det være rigtig godt at du nogle gange går hen til hende, tager hende op til dig, kilder hende og giver hende masser af fysisk kontakt og nærhed ...
... "skal du være fræk din lille bøllespirer, nu kiiiillder mor dig!" eller lignende. For det er det hun gerne vil.
At hun griner, når I skælder ud kan meget vel være fordi hun derved viser jeg at "hun vil lege og det skal være sjovt, hun er ikke fræk" og det handler sandsynligvis også om at hun er meget tryg ved jer og at hun ved, at uanset, hvordan hun opfører sig, så er hun elsket og derfor tør hun godt vise dig, at du ser lidt sjov ud, når du skælder ud ...
Det kan også handle om at hun føler sig meget usikker i situationen hvor du skælder ud, at hun ikke ved "hvad ben hun skal stå på". Børn som bliver skældt meget ud reagerer ofte ved enten at grine, lade som om de er ligeglade eller lade som om de voksne ikke er der - det er for dem måden at tackle det på.
Med hensyn til din pengepung og jeres besøg hos lægen, så skal du her altid overveje, hvad det er du giver hende at lege med og hvorfor og hvornår. I princippet tænker jeg, så sker der ikke noget ved at hun leger med den og tømmer den .. Men hvis du oplever det problematisk og ikke vil have at hun leger med den, ja så skal du som udgangspunkt slet ikke give hende lov. Og netop hos lægen er der jo legetøj, bøger og andet I kan kikke i og som hun kan lege med, ting som netop måske ville være lidt spændende, fordi det er noget nyt, noget hun ikke har set før.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis hun leger med noget spændende og du afslutter legen, så vil din datter naturligvis blive ked af det og fortvivlet over at du stopper det hun er igang med. Sådan vil det naturligvis være en gang imellem - vi voksne ved bedst og derfor bestemmer vi og så bliver barnet rigtigt ked af det. Hun vil f.eks. også protestere over at du siger hun skal holde i hånd, når I går over vejen - men naturligvis skal hun det, for det handler om sikkerhed. Og ja, så bliver hun vred og frustreret. Og her er det rigtig vigtigt at du kan rumme hende.
At kunne rumme betyder at du kan holde ud at hun har det som hun har det. Det er ligeså okay at være vred, ked af det, frustreret, sur osv. som det er at være glad, sjov, en spilopmager osv. Og hun skal kunne vise alle følelser. Det betyder at du ikke skal forsøge at lave hende om, hun må gerne have de følelser hun har, det er okay og det betyder også at du ikke skal tage det personligt. Det er ikke fordi du gør noget forkert at hun bliver frustreret, det er fordi hendes hjerne er umoden og hun er først ved at danne de vigtige forbindelser i hjernen, som på sigt sætter hende igang med at kunne huske et nej, "overleve" at du hindrer hende i forskellige ting, uden at verden bryder helt sammen.
Læs min bog "Sådan støtter du dit barns udvikling", netop for at se hvad det er for følelser og behov din datter har, hvorfor hun gør som hun gør og hvordan du så kan reagere :)
Rigtig meget held og lykke og rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...
16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...
Viden om børn:
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.
Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.