Annonce

Annonce

Brev:

Mere søvn


7. december 2011

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Mere søvn

Kære Helen.

Nogen har åbenbart fortalt vores dejlige datter Eva, at man først skal sove, når man bliver gammel. Og fremmelig, som hun selvfølgelig er, har hun taget den pointe til sig. Men da hendes mor, aka mig, rigtig gerne vil have noget mere søvn, har vi brug for lidt hjælp.

Eva sover generelt som vinden blæser, og har gjort det fra starten. Hun er nu knap 7 mdr. Som hovedregel tager hun 3-4 lure i løbet af dagen - sædvanligvis af max ½ times varighed. Nogle dage kan hun så overraske og tage en time om formiddagen eller om eftermiddagen. Andre gange kan hun også finde på at tage en lur på 3 timer, men det hører absolut til sjældenhederne. Og det uanset hvor vi er. Ikke engang barnevognen kan lokke til længere lure.

Vi prøver sædvanligvis at lægge hende omkring kl. 20.30, men det afhænger meget af, hvornår hun har taget sin sidste lur. Ofte kan det godt blive senere. Vi har også forsøgt at skære ned på antallet af lure. Meget ofte vågner hun hver halve til hele time, når hun er puttet til aften, og græder indtil jeg giver hende bryst. Når først jeg går i seng - sædvanligvis omkring kl. 23 - får hun bryst igen, og vågner derefter med ca. 2 timers mellemrum og vil have mad. Det betyder, at jeg de sidste 3 måneders tid ikke har fået ret meget mere end 1½ times sammenhængende søvn af gangen. Og nu er jeg simpelthen TRÆT.

Vi har, siden hun var 4 mdr., forsøgt at give hende skemad. Den sidste måneds tid har vi givet hende flere små måltider i løbet af dagen - gerne havregrød om morgenen og så ellers diverse forskellige slags mos af grøntsager og frugt i dagens løb samt mere grød. De sidste 14 dage har hun også fået agurkestænger ...


Annonce

... og des lige, som hun kan tygge i. Men lige lidt hjælper det. Hun sover stadig i meget korte intervaller.

De gange, hvor hun i dagens løb sover, som hun "bør", oplever vi, at hun er en helt anden pige. Hun er glad og tilfreds, og vil gerne være hos andre end mor. Normalvis er hun dog en kende pjevset, omend hun er en glad og meget nysgerrig pige.

Efterhånden som dagen skrider frem, vil hun helst være hos mor. Det betyder også, at jeg føler, at jeg har hende hos mig næsten hele tiden. Det er sjældent jeg - som nu - får en time eller to sådan helt for mig selv. Det tærer efterhånden ret meget på tålmodigheden.

Vi tænker, at løsningen nok er mere og mere mad og at hun med alderen nok skal lære at sove mere. Jeg orker næsten bare ikke, at det her skal stå på ret meget længere.

Det skal siges, at hun sover i sengen hos os. Orker ikke, at skulle hive hende op og ud af hendes egen seng hele natten igennem. Ved at have hende i sengen, får jeg mest søvn. Hun vil ikke tage flaske, hvilket jeg ellers gerne vil have hende over på. Amningen har fra starten drillet, og jeg har ikke rigtig oplevet det som en særlige fantastisk ting at amme. Selve sutten er hun heller ikke så vild med. Kan blive helt hysterisk, hvis jeg prøver at tage brystet fra hende og udskifte med sutten - selvom jeg kan mærke, at hun ikke rigtig ammer.

Det skal tilføjes, at hun begyndte at få tænder allerede da hun var 4 mdr. Hun har nu 6 stk. Derudover har hun haft en periode med skoldkopper. Både tænder og sygdom, har selvfølgelig ikke gjort det nemmere, at få indarbejdet en rutine, da begge dele har drillet hendes søvn.

Hvordan kommer vi videre?

Venligst
Alice

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Vække for drømmeflaske?

Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...

Læs hele brevet og Helens svar


31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Flytning med baby

Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI

Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.

Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.

- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.

Læs mere i Babylex

Flyverdragter til børn

Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.

Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Endnu engang mange tak for dit svar her i den gode brevkasse. Jeg har anbefalet dig til dem jeg kender fordi du er SÅ god til at komme med nogle konkrete råd. Lige det som gør hverdagen lidt nemmere og knapt så frustrerende, så TAK for det!


Annonce