Annonce

Annonce

Svar: Hvordan får jeg hende til at sove lidt længere om dagen?


8. december 2011

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev og velkommen til :)

Netop i 3-4 måneders alderen ændrer børn ofte sovemønster. I den alder, er børn mere opmærksomme på verden, de følger tydeligt med, de bruger sig selv mere fysisk og mentalt, drejer hovedet bevidst efter ting, skelner tydelig mellem om de er hjemme eller ude, om de er i favn hos mor eller en fremmed osv. Det betyder at børn i denne alder meget let lader sig forstyrre - og især når de skal spise. De ammes, spiser, slipper - kigger efter ting, tager måske fat igen, slipper og gider så alligevel ikke mere, det er sjovere at lege og være opmærksom på verden.

Det betyder at man meget let kan komme ind i en rutine, hvor barnet mere eller mindre slatspiser, slatsover, slatspiser og atter slatsover - hele dagen igennem og det kunne godt tænkes at det er der I er lige nu ...

Det vil være rigtig godt at arbejde på en rytme, hvor jeres datter sover 3 lure dagligt, det vil sige en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen. Det vil også være rigtig godt at arbejde på at hun får mælk hver gang hun skal sove så bryst eller flaske indgår som en fast del af hendes putteritual.

Det er også vigtigt at I nu ser dagen inddelt i vågne og aktive perioder, og perioder hvor hun skal sove. Hun skal blive fysisk og mentalt træt og hvor du sandsynligvis tidligere har brug meget tid på at skærme hende og svøbe hende, når hun skal sove, så skal du nu fokusere på at hun godt må bruge sig selv mere aktivt og at hun nu ikke længere er et spædbarn men en lille baby.

Det vil være rigtig godt hvis du kunne lege bevægelege med hende. Bevægelege i denne alder kan være:

- cykelbevægelser, hvor barnet selv er med til at cykle med sine ben imens man støtter om underbenene
- at gribe omkring barnets hænder og håndled og lade barnet selv trække sig op fra rygleje
- at støtte om barnets lægge og bøjede knæ og hofte og hjælpe barnet med at dreje underkroppen fra side til side
- at forsøge at få barnet til at dreje om på siden, ved at vise det noget interessant legetøj.
- at ...


Annonce

... hjælpe barnet med at få fat i egne tæer, når det ligger på ryggen og trille om maven.

Med den alder hun har nu, vil hun ganske givet også synes det er sjovt at studere dine hænder og fingre. Derfor kan du nu begynde at synge nogle af de gamle sange med fagter til. Det kan være Lille Peter Edderkop, Hjulene på bussen, Langt ude i Skoven osv. Der findes mange. Syng for hende og brug dine hænder foran hendes ansigt, så vil du se hvordan hun studerer og prøver at følge med og måske hun snart vil forsøge selv at bruge sine hænder for at vise dig at hun gerne vil have du synger.

Sæt hende i en bæresele og vend hende så hun kan kigge ud på verden. Lad hende følge med i hvad der sker, lad hende opleve, mærke vinden i ansigtet når I er ude at gå i den friske luft.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Når jeg anbefaler disse ting, så er det fordi jeg får indtryk at at du bruger rigtig meget tid på at lulle hende i søvn og hjælpe hende med at sove, men at hun også har brug for at være ekstra aktiv nu og du skal medtænke at når og hvis hun gaber, så er det ikke altid udtryk for at hun skal sove, men derimod udtryk for at hun keder sig. Så måske vil hun bedre kunne falde i søvn og sove godt, hvis du ikke putter hende med det samme hun virker træt og gaber, men i stedet aktiverer hende, hjælper hende med at bruge sig selv både motorisk og mentalt - det kunne godt tænkes at hun så kunne sove en længere og en bedre lur bagefter ...

Hun kan godt lære at sove om dagen, men du skal stadig være der, hjælpe hende til at overgive sig til søvnen. Hun har stadig brug for masser af nærhed, fysisk kontakt og omsorg - men hvis hun sammen med dette også er fysisk og mentalt parat, når hun puttes, så vil putningen gå lettere ... :)

Håber du kan bruge dette videre - læs også meget gerne min bog "sådan får du dit barn til at sove" om netop søvnen i denne alder og du kan også have glæde af at se klippet med Anton "Det lille barns søvn", som også har svært ved at sove om dagen. Klippet kan købes og downloades for 35 kroner ... :)

Rigtig meget held og lykke og rigtig god jul :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Vække for drømmeflaske?

Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...

Læs hele brevet og Helens svar


31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.

8 årig med hjemve

Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fiskeolie og børn

Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.

Det er vigtigt at variere...

Læs mere i Babylex

Svangerskabsforgiftning

Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.

Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.

Så tusind tak for din hjælp!

Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder


Annonce