Annonce

Annonce

Brev:

Sover aldrig sammenhængende i dagtimerne


10. december 2011

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Sover aldrig sammenhængende i dagtimerne

Kære Helen

Vores pige Alberte er godt 2 mdr. gammel – født den 5. oktober…
Hun bliver fuld-ammet og tager godt på! Hun smiler, pludrer, er kvik og er sød :-)

Men – hun holder sig vågen max 1 time (en sjælden gang 5 kvarter) og så er hun træt… Hvis ikke hun bliver lagt ud, så græder hun, lukker øjnene osv. Med andre ord – jeg er sikker på, at hun er træt…

Synes det er meget kort tid hun kan holde sig vågen? Er det normalt og hvornår ”bør” hun kunne holde sig vågen længere tid?

Et andet problem (eller det der reelt set er problemet) er, at hun er rigtig dårlig til at sove (hverken i barnevognen ude, i sin lift inde/ude, eller sågar på armen).

Sommetider sover hun 30 minutter og vågner så op, når hun skifter søvnfase. Når dette er tilfældet, kan hun ofte gås i søvn igen, men kun for at sove 5-10 minutter videre. Andre gange vågner hun efter bare 2 minutter i liften, og man kan stort set stå og rokke barnevognen i en time (eller gå i pendulfart mellem stue og barnevogn). Sommetider orker jeg ikke at farte frem og tilbage og går så bare tur med barnevognen, for så sover hun da. Men det resulterer så i timer og timer med gåture, og det slider godt… Psykisk har jeg brug for lidt mere ro på i løbet af dagen… Ikke bare til de huslige gøremål, men også til at få slappet lidt af i hovedet…

Om putteritualet: Når vi putter hende er hun træt (nogle gange desværre overtræt og græder derfor). Hun kommer i sin fleecedragt og falder ofte til ro med sutten i munden. Jeg vipper liften lidt og hun lukker typisk øjnene og bliver rolig. Jeg sætter liften i barnevognen og ca. halvdelen af gangene skal hun ...


Annonce

... lige rokkes lidt, nusses lidt eller sådan for at falde til ro (falder i søvn).

- Og når man så skulle tro, at hun ville falde til ro, vågner hun så op (som beskrevet ovenfor). Når hun vågner efter fx 5 eller 25 minutter, så ligger hun og græder med lukkede øjne. Der kommer ofte ikke noget godt ud af at tage hende op. Og derfor rokker vi så nærmest altid videre… i weekenderne står vi sommetider på skift ved barnevognen, så vi kan få hende til ro lige så snart hun giver lyd/smågræder (det er koldt i denne tid). Men nøj det er trættende og det får hende jo også kun sjældent videre i søvnen (og vi savner begge at have ro på fx i weekenderne - Vi har jo også en dejlig dreng på knap 3 år, som vi gerne ville hygge med).

Jeg har læst mange af dine besvarelser herinde, så jeg er nogenlunde med på søvnens faser og sådan. Mine bekymringer går delvist på det med, at hun kun er vågen én time ad gangen, men primært på, hvordan vi dog lærer hende at sove? Og kan det være rigtigt, at hun vågner så meget (eller vi skal GÅ med hende hele tiden?)?

Ville jo gerne arbejde hen imod 3 lurer (og evt. et kort power nap til aften), men hvis Alberte selv styrede det, så sov hun snarere 6 gange om dagen – og det hele drukner i små-søvn, små-spiseri osv…

Nævnes skal da lige: Om natten sover hun oftest ok. Har kun mange opvågninger, når jeg ikke får båret hende ned i liften efter hun har spist (hvis jeg falder i søvn mens jeg ammer). Nævnes skal også, at vi har haft hende til både zoneterapi og ved en healer (tja, hvad gør man ikke, når man er desperat?).

Ser meget frem til at høre fra dig!

Kærlig hilsen
Albertes mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse

Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.

Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.

Græder sig selv i søvn om aftenen

Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...

Læs hele brevet og Helens svar


4. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.

Dagsrytme for baby på tre måneder

Kære Helen. Først og fremmest mange tak for din gode postkasse. Det er...

Læs hele brevet og Helens svar


1. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.

Vågner fra lure hele tiden

Hej. Jeg har en datter på 3 måneder. Jeg kan simpelthen kun få hende til at...

Læs hele brevet og Helens svar


26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.

Hjælp til at skifte rytme i flaske

Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Natamning

Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.

De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...

Læs mere i Babylex

Hjemmefødsel

Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.

Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen & Co.

Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.

Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )

Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!

Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.


Annonce