Svar: Rytmen der røg - Sygdom og vuggestuestart
Kære glade mor til tvillinger
Tak for dit brev og velkommen til :)
Det er rigtig hårdt at have to syge piger på samme tid og sygdom og vuggestuestart er ikke den bedste kombination. Desværre sker det tit at børn bliver syge, når de starter i pasningsordning, fordi mange børn sammen og især i vinterhalvåret også giver flere bakterier og sygdom og de smitter hinanden.
Det er hårdt at sige det, men det er en periode I skal igennem og det tager tid ... Deres immunsystem skal opbygges og de skal have tid til at blive kørt ind og det tærer virkeligt på kræfterne og overskuddet hos jer forældre og ja - især når man har to. For I kan jo ikke skiftes, I er nødt til hele tiden at være på og tage jer af hver sit barn, så der er ikke meget frirum og jeg kan godt forstå hvis I er trætte.
Det er helt naturligt at pigerne sover rigtig dårligt lige nu - smerterne og ubehaget ved at være syge og så samtidig en masse stimuli og oplevelser der skal bearbejdes.
Det er også helt naturligt at de søger ekstra tryghed og nærhed lige nu, fordi de jo er adskilt fra jer om dagen. De er stadig så små, at de ikke ved, hvor du går hen, når du går ud af døren. De kan ikke forholde sig til om du er på den anden side af væggen eller længere væk og forstår ikke en forklaring om at "mor kommer igen". De kan heller ikke forholde sig til tid og ved derfor ikke om du kommer om 5 minutter eller om 5 timer.
Det er rigtig godt at du forsøger at signalere at du er glad og tryg ved at aflevere dem, så de ikke mærker din uro ved det. Det vil også være rigtig godt, hvis du kan aflevere dem på samme tid hver dag og hvis du kan lave en aftale med en fast pædagog, der tager imod dem. Så du ligesom kan aflevere dem til en bestemt og signalere "nu går jeg, men pædagogen her tager sig af jer" og at du netop viser dem at du har tillid til at det kan pædagogen sagtens klare :)
Det kan være en god idé at introducere en puttebamse, slaskedukke, klud eller lignende, som de kan trøste sig med. En substitut for mor. Netop mellem 12-18 måneder begynder børn at tage en sådan til sig. Fordelen ved en bamse er, at den kan følge dem uanset om de er i vuggestue eller hjemme, om du eller far er der eller ej og de styrer selv deres behov for den. Den skal indgå som en fast del af dagen, både være der som trøst, når de er kede af det og også som puttebamse, når de skal sove. Den skal bruges fast ...
... sammen med deres flaske, hvis de stadig får dette, så den bliver naturligt tryghedsgivende og stille og roligt tager bamsen så mere og mere over og mælken trappes ud.
Tag dem gerne med ud selv at vælge en bamse, selvom de ikke er så gamle, vil de sandsynligvis godt kunne give udtryk for, hvis der er en særlig, der har deres interesse. Det betyder ikke så meget, hvad det er for en, bare den ikke er for stor og så skal den være til at nulre og putte med ... Det er et forsøg værd og så netop lade den være med, når de skal afleveres, så de på den måde også har noget med hjemmefra.
Da pigerne finder størst ro ved at komme op, og ved at I tænder for fjernsynet, så synes jeg det er okay at I gør dette lige nu. Det skal naturligvis ikke blive en vane, hvor I begynder at se tv hver aften, men lige nu, hvor de har brug for ro om natten, brug for deres nattesøvn også for at kunne klare dagen osv. så synes jeg godt det kan forsvares at give dem dette om natten. Jeg forestiller mig, at I derfor med det samme de vågner, tager dem op, og går ind i stuen, sætter jer med dem og prøver at få dem til at sove videre, netop fordi de sidder i dynen i jeres favn og at I i den forbindelse så tænder lidt for fjernsynet, fordi det har en beroligende effekt på dem.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er altså noget I skal gøre med det samme, netop for at få dem videre i søvnen så hurtigt som muligt og ikke noget I først tyer til, når de har grædt og været vågne længe og I har travet op og ned af gulvet. Fokus lige nu er ,at de skal videre i søvnen så hurtigt som muligt, så de får sovet godt og så de kan overskue dagen bedre og også komme sig af deres sygdom. Søvn er vigtigt for at restituere kroppen.
Det hjælper dem at sidde op at sove og det vil være rigtig godt, hvis du kunne lægge et håndklæde eller lille pude ind under deres madras i hovedenden, så hele madrassen løfte lidt op og så de ikke ligger fladt. Det er også rigtig godt, at I giver dem lidt smertestillende lige nu, så de forhåbentlig ikke vågner helt så meget af smerter, som de ellers ville gøre.
Og så kan I naturligvis overveje om I vil kunne trække på eet par bedsteforældre eller andre i jeres netværk, som kan tager over og være hos jer en nat. Så kunne de trøste og berolige pigerne og I forældre kunne få en tiltrængt nattesøvn :)
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med dem, rigtig god bedring og rigtig god jul! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
Viden om børn:
Forkølelse
Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.
Her er et par gode råd:
- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen
- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.