Brev:
Mit barn vil ikke sove - 10 mdr.
Kære Helen
Jeg er den stolte mor til en lille glad dreng på knap 10 måneder. Han er en utrolig glad og smilende lille dreng om dagen og er god til at aktivere sig selv. Han begyndte allerede at gøre tegn til at kravle, da han var omkring 5 måneder og kravlede, da han var knap syv måneder. Han er begyndt at rejse sig op ad ting og stå selv, og er meget ivrig efter at få lov til at "gå" med hjælp fra os eller hans gåvogn.
Problemet er om natten. Han har siden han var omkring 4 måneder været meget urolig om natten. Vi har hele tiden undskyldt os med at det enten var tænder, udvikling, oplevelser osv der lå til grund for dette. Men hans sovevaner bliver bare værre og værre. Vi har prøvet alt for at gøre hans (og vores) nætter bedre. Vi har prøvet zoneterapi, mere og mindre mad i løbet af dagen og inden sengetid, at være stille og rolige inden sengetid uden for mange indtryk. Vi plejer at gå en tur om aftenen, hvilket vi også har prøvet at lade være med. Vi har prøvet at tage mælken fra ham, da vi fik at vide at det måske kunne være en form for mælkeallergi. Vi har prøvet at flytte ham ind på sit eget værelse, da vi havde en mistanke om, at det måske kunne være os der holdte ham vågen, men nej. Vi har prøvet at tage siden af hans tremmeseng og lade den stå helt tæt op af sengen i min side, for på den måde at få ham til at føle at han lå ved mig. Vi har prøvet at lade hans vågelampe stå tændt hele natten igennem og vi har prøvet at lade hans værelse være helt mørkt, Men INTET hjælper.
Når han bliver puttet om aftenen i sin egen seng på sit eget værelse foregår det som regel uden brok. Han bliver puttet med sin "nullerklud" og en sut i munden og i den ene hånd. Han ligger sig til at sove og dette tager som regel kun få minutter. Problemet opstår efter en times tid, hvor han vågner og er utrøstelig. Vi har prøvet at tage ham op og berolige ham og derefter ligge ham igen, hvilket resulterer i at han bliver endnu mere ulykkelig. Vi har prøvet at lade ham græde sig selv i søvn igen, hvor det er foregået på den måde at vi med kort tids mellemrum går ind og giver ham sutten og lader ham vide at vi er der. Men igen uden resultat.
Den eneste måde vi kan få ham til at slappe af på, er hvis jeg ligger mig ind i vores seng med ham, med ham liggende på min mave. På den måde er der ro et stykke tid, men ...
... han er stadig meget urolig i hans søvn. Når jeg føler at han er "helt væk" bliver han lagt ind i sin egen seng igen, hvilket resulterer i at han igen vågner og er utrøstelig efter kort tid. Nogle gange ligger jeg ham ned ved siden af mig i sengen, men han er stadig meget urolig og bliver ked af det indtil jeg tager ham op på min mave igen, hvor han fortsætter den urolige søvn, hvor han vrider sig, og vender hovedet fra side til side. Sådan foregår nætterne fra 20.00 hvor han bliver puttet og til 07.00 - 08.00 hvor vi står op.
På gode nætter render jeg nok oppe ved ham en 7-8 gange i løbet af natten, dårlige nætter kan det være hver halve time hele natten igennem.
Vi har fået hans ører tjekket og han har fået dræn lagt i, da der var en smule væske på højre øre. Dog mente ørelægen ikke at dette var nok til at det kunne være grund til hans urolige nætter, og drænet har heller ikke haft den store effekt, nu snart 4 uger efter.
En typisk dag i det lille hjem ser sådan ud.
Han vågner mellem 7-8
Morgenmad som består af en god tallerkenfuld havregrød eller øllebrød
Omkring 10-11 tiden får han lidt at spise - et par kiks eller lidt frugt.
til middag får han et stykke lyst rugbrød med div. pålæg ovenpå.
Han bliver puttet omkring 12.30 i sin barnevogn, igen med "nullerklud" og ekstra sut og sover typisk omkring 2 timer uden opvågning.
Ved eftermiddagstid får han igen lidt at spise - frugt, riskiks osv.
Til aftensmad får han en god tallerkenfuld kartofler med div. grøntsager eller engang imellem det samme som vi får (pasta, ris osv)
Vi går en lille tur med hunden, mens han sidder i klapvogn.
en times tid før puttetid bliver han igen tilbudt lidt mad.
Mellem 19.30 - 20.00 bliver han puttet, hvor han er tilpas træt og ikke overtræt.
Nætterne er efterhånden blevet et mareridt for os herhjemme. Jeg skal snart starte på mit studie igen, og frygter at de urolige nætter skal komme til at gå ud over min energi der.
Han starter i dagpleje en måned efter min tilbagevenden til studiet, hvor hans far har taget barsel for at kunne køre ham ordentligt ind i dagplejen.
Vi er nærmest desperate for at få et råd. Det er utrolig nedbrydende både for mig som går hjemme med ham, men også for mit og min kærestes forhold til hinanden.
Håber du kan hjælpe...
Hilsen en desperat mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
24. september 2024 | Sygdom | 8 mdr.
Kære Helen. Lillebror på 8 måneder fik pludselig høj feber i går aftes -...
Viden om børn:
Vælling
Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.
Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.