Svar: Alt for mange konflikter

---

Hej med dig

Jeg kan godt høre at tingene kører lidt på højtryk hos jer og jeg får også indtryk af at Anabell lige nu har det lidt svært ...

Det er bestemt ikke let at blive storesøster og det er heller ikke let at starte i børnehave. Hun lyder til at have klaret det hele i stiv arm og det lyder som om at det går rigtig godt, hun trives og er glad - men hjemme får I reaktionen og det skal der naturligvis være plads til. Det er jo et eller andet sted et sundhedstegn at hun reagerer og at hun netop reagerer hjemme, hvor hun ved at hun er elsket og du må prøve at se det positivt, selvom det er hårdt :)

Når hun ikke hører efter, når hun ignorerer dig eller stirrer dit i øjnene og alligevel gør det du siger nej til, så kan det være en reaktion på at hun lige nu får lidt for meget skæld ud ...

Når børn får meget skæld ud, bliver de usikre og vil derfor ofte lade som ingenting eller grine, når man skælder ud. Og det er sådan at når børn får mange skæld ud, så får de ofte svært ved at lære. En konsekvens af at få skæld ud er nemlig at man lukker af for det som fortælles en, barnet lukker af over for det, som voksne siger, og har rigtig svært ved at tage imod. Og derfor oplever man ofte at lige meget hvor mange gange man siger nej, ligemeget hvor tit man hæver stemmen, lige meget, hvor skælder ud - ja så hjælper det ikke.

Men hvad skal I så, hvis I ikke må skælde ud ... I skal naturligvis sætte grænser, I skal have visse regler. Regler er med til at skabe tryghed og regler giver også retfærdighed, hvilket er meget vigtigt, når man har fået en lillebror, som i takt med at han bliver ældre, jo også kommer til at fylde mere oog mere. Det er vigtigt at jeres datter føler sig retfærdigt behandlet og det tror jeg ikke at hun gør lige nu - der gælder andre regler for hende end for lillebror og han er naturligt en rival til jeres kærlighed, han er en konkurrent - også selvom hun er glad for ham.

Hun har brug for at I ser hende, hun har brug for at vide at hun er ligeså elsket som hun hele tiden har været og at han ikke kan tage hendes plads. Hun har brug for at I ser hende som den lille store pige nu her. I skal være følelsesmæssigt til stede, I skal lytte til hende og I skal rose hende, for alt det gode hun gør og alt det, der gør hende til noget særligt. Så hun mærker at I ser hende og alt det gode hun gør og ikke kun ser alt det hun gør forkert.

I skal skelne imellem selvtillid og selvværd. Selvtillid handler om det vi kan, det vil sige de ting som vi er gode til, de ting vi præsterer. Hvis man er god til at klatre i træer, spille bold eller andet, så har man selvtillid på disse områder.

Selvværd handler om at man synes man selv har værdi. Det handler om hvem man er og hvordan man forholder sig til sig selv. Børn får højt selvværd af at blive set og anerkendt af deres forældre, af at føle de er værdifulde. Jeres datter skal have at vide at hun er noget særligt og hvorfor hun er det, hun skal vide hvad det er der gør lige præcis hende til noget særligt for jer, hvorfor er hun noget særligt i forhold til sin lillebror.

Og samtidig med at I styrker hendes selvværd, så skal I naturligvis også have regler og sætte grænser, hvis hun går over stregen og gør noget som er forkert. Det kan være at sige "det her er ikke i orden, det håber jeg du husker til næste gang". Og ikke sende hende væk eller råbe højt, skælde meget ud, men markere, at her gik hun over stregen og det var ikke okay.

Hvis hun laver små fysiske reaktioner som at sparke til et stoleben, trampe ekstra højt ned af trappen, smækker med døren, smider med sit legetøj eller lignende, som ikke går ud over nogen, så ignorer det. Giv det ikke opmærksomhed, lad som ingenting. ...

---

---

... Giv hende ro til at finde sig selv igen og så kan I tale med hende om det senere, eller bare lade det passere, alt efter, hvad der sker. Det er vigtigt ikke at bære nag og det er ikke alt man behøver tale om, vende og dreje og diskutere.

Nogle gange kan det også være en god idé at sige "du har vist brug for at komme ud og brænde lidt krudt af", og så sende hende i haven eller pakke lillebror i barnevognen og så gå en lang tur sammen alle tre eller fire, så hun kommer ud, får frisk luft og bruger sig selv motorisk. Måske er der en legeplads i nærheden I kan besøge, måske en skov, en park eller andet I kan gå i, ænder der kan fodres eller hvad I nu kan finde på.

Vær også opmærksom på hvad hun spiser dagen igennem, hvis hun spiser for lidt, for sødt, for usundt, så vil hun opføre sig dårligt. For børn har naturligt svært ved at opføre sig pænt, når de er trætte eller når de er sultne og det er to ting, som er vigtige at have fokus på og noget der er til at gøre noget ved:

1. Hun skal have gode sengetider. Det vil sige fast stå op tid og fast puttetid om aftenen og der skal ikke flekses her, heller ikke selvom det er weekend.

2. Hun skal spise sundt hele dagen igennem og have mange små måltider.

Serotonin er et af de stoffer som er md til at holde vores humør stabilt og forbedre vores søvnkvalitet. Serontonin bliver produceret, når vi indtager tryptofanholdige fødevarer og dette sikres blandt andet når vi indtager bananer, brød, pasta, fede fisk som laks og makrel, kylling og kalkun, en bagt kartoffel og forskellige grøntsager er også vigtigt.

---

---

---

Det er vigtigt at man allerede fra morgenstunden og dette gælder både børn og voksne, starter dagen med protein og fiberrig morgenmad. Havregrød eller havregryn får blodsukkeret til at stige langsomt hen over nogle timer, hvilket vil give vedvarende energi og stabilisere humøret.

Derfor anbefaler jeg ofte også havregrynsboller som mellem måltider, fordi det er vigtigt til at stabilisere og gøre at barnet føler sig godt tilpas.

Det er vigtigt at undgå saftevand og unødigt søde fødevarer. Ren frugt er at foretrække og vand bør som hovedregel være tørstslukker. Skal barnet have slik, så hold mængden nede og indfør en fast slikdag i løbet af ugen. De andre dage får man ikke slik! Den regel gælder alle i familien - retfærdighed er vigtigt :)

Og så skal I heller ikke undervurdere at hun kan have en følelse af "mine forældre holder ikke ligeså meget af mig som de holder af lillebror ..". Og dette meget let kan blive bekræftet i at I jo skælder mere ud på hende, giver hende time-out, har flere regler og er sure på hende - I er aldrig sure på ham. Hvis hun føler sig udenfor, så føler hun en meget stor smerte og det får hende til at handle aggressivt og impulsivt. I kan ikke regne med at hun af sig selv kommer og siger "I kan bedre lide lillebror end mig", men hun kan føle det og I skal være meget opmærksomme på hvordan hun reagerer og hvordan hun ser ud til at have det, når I sidder med lillebror, giver mælk, kæler, pludrer, nusser osv.

Hvis du kan se at hun bliver ked af det, føler smerte i sådanne situationer, så inviter hende med, tal med hende om det. Husk at fortælle hende at hun har en helt speciel plads, fordi hun er lige præcis den hun er. Sig undskyld, hvis I har glemt at vise det "undskyld Anabell, mor har helt glemt at fortælle dig, hvor meget jeg elsker dig idag ..." og giv hende så et kram eller leg med hende, løb efter hende for at kramme hende, kilde hende osv. Så I kommer til at grine, så I har det godt og er glade sammen, i stedet for at der opstår konflikter :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Rigtig glædelig jul til jer alle fire :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---